Kommentar
Gymnasiet står over for to store reformer. Den første individualiseringsreform begynder næste år. Den anden globaliseringsreform venter lige rundt om hjørnet.
Den anden reform vil blive fremkaldt af, at vi dumper hver gang, der laves internationale OECD-undersøgelser. Den internationale standard i fremtidens engelsktalende videns-økonomi er sat af de angelsaksiske lande. Her får 95 procent af en ungdomsårgang en universitetsadgangsgivende eksamen, og 50 procent en universitetseksamen. I Danmark er de tilsvarende tal 50 og 13 procent.
Så den anden reform vil gøre op med et dansk uddannelsessystem, som stadig tror, at det er til for at uddanne eliten til statens embeder. Hele systemet skal demokratiseres, så det giver så mange som muligt så meget uddannelse som muligt. For gymnasiet betyder det et fireårigt gymnasium fra ottende klasse. Samt to nye læreruddannelser, én til folkeskolen og én til gymnasiet, begge taget på et af de tre fireårige colleges som venter efter studentereksamen: det akademiske, det merkantile og det tekniske.
Den første reform er fremkaldt af, at demokratiets IDB-teknik (information, debat og beslutning) har bredt sig fra det kollektive plan til det individuelle plan. Denne demokratiseringens individualisering er igen forårsaget af, at vi er begyndt at bruger elektroner på en ny måde.
I det industrielle samfund brugte vi elektroner til at frembære energi til maskiner. I det post-industrielle samfund bruger vi også elektroner til at frembære information. Dels til maskiner, der bliver til robotter, kunstige mennesker, som erstatter naturlige mennesker i mange arbejdsprocesser. Dels til det globale TV, der gør individet til storforbruger af information bl.a. om skjulte og ukendte alternativer, som man pludselig skal forholde sig til. Informationsteknologien tvangsfodrer individet med frugt fra kundskabens træ, så man pludselig står uden for paradisets have og må bruge demokratiets IDB-teknik til at debattere de mange nye alternativer før en beslutning træffes. En debat som foregår dels med omverdenen og dels med sig selv i form af refleksioner. Kort sagt, demokratiseringens individualisering viser sig ved, at den kollektive IDB-proces bliver til en individuel IRB-proces bestående af information, refleksion og beslutning.
Sin egen form
For at indgå som debatpartner må gymnasiet demokratisere sig og skifte fokus fra undervisning til læring. Og lærerne må omstille sig fra at være formidlere til at bruge IDB-teknikken for at blive observerende, reflekterende fagdidaktikere, som kan arbejde i teams. Forbi er den tid, hvor læreren blot kunne gå ind i klassen, slå op i lærebogen og undervise i de næste tre sider. For med demokratiseringens fokusskift skal læreren ikke kun vide noget om sit universitetsfag, men også som etnograf vide noget om den læring der finder sted hos den enkelte elev. Og hertil kræves information i form af observationer, debat i form af refleksioner og beslutninger m.h.t. om det aktuelle fagdidaktiske mål-middelvalg kan opretholdes eller må ændres.
Demokratiseringen medbringer sin egen læringsform, konstruktivismen, hvis kollektive form er udviklet i oplysningstidens første demokrati, det amerikanske. Her benytter grounded theory demokratiets IDB-teknik: Først informerer man sig gennem observationer, så reflekteres der over disse med henblik på at beslutte sig for betegnelser og teori, som kan ændres, hvis nye observationer eller refleksioner tilsiger dette. Amerikansk forskning er således en kollektiv konstruktivisme, der modsvarer den individuelle konstruktivisme, og som er beskrevet af psykologen Piaget: Individet konstruerer og tilpasser sin viden på baggrund af de indtryk, det modtager fra omverdenen.
Med disse to reformer kan gymnasiet ruste alle unge til konkurrencen i den nye globale demokratiske vidensøkonomi.
