Hjælp afrikanske kvinder til sikker sex

Kronik
2004 er 10-året for FN’s store internationale konference om befolkning og udvikling i Cairo. Det er tid at gøre status. Hvilke resultater er nået siden? Hvor har vi fejlet? Og hvad er udfordringerne de kommende år ?
Det giver FN’s Befolkningsfond (United Nations Population Fund, UNFPA) et svar på i sin årlige befolkningsrapport »State of World Population«. Den har undertitlen: »Cairo+10: Befolkning, reproduktiv sundhed og den globale indsats mod fattigdomsbekæmpelse« og offentliggøres i dag.
Tilgangen til befolkningsspørgsmål ændrede sig markant siden Cairo-konferencen. Før Cairo drejede det sig især om demografiske målsætninger, befolkningskontrol og familieplanlægning. Nu handler det også om miljø, uddannelse, ligestilling, menneskerettigheder – og ikke mindst seksuel og reproduktiv sundhed.
Det sidste er langt fra mundret – men ’seksuel og reproduktiv sundhed’ betyder ganske enkelt, at det enkelte menneske er i stand til at have et tilfredsstillende og sikkert sexliv og frit har muligheden for at bestemme, om det vil have børn, hvornår og hvor ofte. Danmark støttede aktivt denne udvikling og har siden arbejdet for at nå Cairo-handlingsprogrammets mål om seksuel og reproduktiv sundhed for alle i 2015.
Den nye tilgang er en forudsætning for bekæmpelse af fattigdom og for økonomisk fremgang. Cairo-handlingsprogrammet er derfor også centralt for indfrielsen af de internationale udviklingsmål – de såkaldte 2015 Mål.
*FN’s 2015-Mål:
Mål 1: Halvere fattigdommen
Mål 5: Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedele
Mål 2: Sikre skolegang for alle børn
Mål 6: Stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme
Mål 3: Sikre kvinders ligestilling
Mål 7: Sikre et bæredygtigt miljø
Mål 4: Nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele
Mål 8: Skabe et globalt partnerskab for udvikling

Den fremtidige befolkningsvækst ser ud til at blive mindre en tidligere forudset. Det er i sig selv et stort fremskridt. Der er sket positive ændringer på befolkningsområdet i de seneste 10 år. Langt de fleste udviklingslande ser i dag befolkningsspørgsmål som et centralt element i deres egne planer for fattigdomsbekæmpelse.
Stort set alle lande har vedtaget lovgivning, der beskytter kvinders og pigers rettigheder, og flere lande har integreret seksuelle og reproduktive sundhedsydelser i deres primære sundhedsydelser. Brugen af moderne prævention er stigende, og familieplanlægning har sammen med andre reproduktive sundhedsydelser medvirket til, at en kvinde i dag i gennemsnit føder tre børn mod seks børn i 1960.
Kilde: State of World
Population 2004

Dette generelt positive billede af en aftagende befolkningstilvækst dækker imidlertid over store forskelle landene imellem. Mens befolkningerne i Europa og Japan bliver mindre og ældre, er der i verdens 50 fattigste og mindst udviklede lande udsigt til, at befolkningen vil være vokset med 228 procent til 1,7 mia. mennesker i 2050. Den store andel af unge (10-19) i befolkningen i mange lande medfører, at befolkningstilvæksten trods udsigten til mindre familier ikke på kort sigt vil aftage. FN forudser, at verdens befolkning i 2050 vil være vokset med yderligere ca. 2,5 mia. mennesker – mennesker som alle vil have behov for mad, sundhed, uddannelse, arbejde og adgang til miljøressourcer.
Værst er problemerne i Afrika, hvor hiv/aids epidemien har sat sit uhyggelige præg på befolkningsudviklingen. Epidemien rammer den produktive del af befolkningen, så befolkningsudviklingen bliver skæv med mange børn og gamle, og kun få i gruppen 15-50 årige, som traditionelt bærer forsørgerbyrden. På grund af epidemien anslås befolkningstilvæksten for de 38 mest berørte lande at blive 91 mio. mindre end tidligere forudset.
Sammenhængen mellem forebyggelse af hiv/aids og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder har indtil for nylig ikke været klart fremhævet i den internationale debat. Det skyldes bl.a. det stigende fokus på behandlingsindsatsen, samt at USA, der er den største enkeltdonor på hiv/aids området, har udvist stor modvilje mod denne kobling. USA fremhæver seksuel afholdenhed som et centralt element i forebyggelse af hiv/aids. Der har på det seneste været stigende opmærksomhed på det forhold, at kvinder, især helt unge piger, er særligt sårbare over for hiv-smitte. Dette har medvirket til, at sammenhængen mellem hiv/aids og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder nu er kommet mere i fokus.

Spørgsmålene om aborter og især unge ugiftes adgang til prævention har pga. kulturelle og religiøse forhold været kontroversielle og meget vanskelige både under udarbejdelsen og implementeringen af Cairo-handlingsprogrammet. Men det nytter ikke noget at stikke hovedet i busken og ignorere problemerne. Mange unge er i dag seksuelt aktive, før de bliver gift. Den mest almindelige dødsårsag for kvinder mellem 15 og 19 i Afrika er komplikationer i forbindelse med fødsel og usikre aborter, og vi ved, at unge kvinder i dag er langt mere udsatte for hiv-smitte.
Aborter og især unge ugiftes adgang til prævention er også den primære årsag til, at Cairo-handlingsprogrammet i de senere år har været under tiltagende pres af en alliance bestående af Vatikanet og en række konservative, katolske, primært latinamerikanske lande, enkelte islamiske lande og efter skiftet i den amerikanske administration i 2001 også USA. Som resultat heraf har bl.a.
UNFPA, NGO’er og andre aktører haft stigende vanskeligheder ved at få finansieret deres indsatser.
Omkostningerne for det enkelte menneske og for samfundet ved ikke at give adgang til disse seksuelle og reproduktive ydelser er store – ikke mindst i form af uønskede graviditeter og et stigende antal hiv-smittede. Cairo-konferencen slog fast, at det er en rettighed at have adgang til seksuel og reproduktiv sundhed. Den tilgang står Danmark fortsat bag. Og den er i dag vigtigere end nogensinde.

Målet om seksuel og reproduktiv sundhed for alle i 2015 er ikke uopnåeligt, men det kræver flere ressourcer både fra donorer og modtagerlande, bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer samt ikke mindst politisk vilje – særligt hvis de fattigste og mest marginaliserede gruppers behov og rettigheder i forhold til handlingsprogrammet skal imødekommes.
»State of World Population 2004«-rapporten anslår, at donorbidragene for indeværende kun beløber sig til halvdelen (svarende til USD 2,6 mia. i 2001 og 3,2 mia. i 2002) af det, man i 1994 enedes om var nødvendigt for handlingsprogrammets gennemførelse. Ikke alene er der behov for langt flere ressourcer, der er også behov for at støtte integrerede programmer. Der er ifølge rapporten især behov for yderligere ressourcer til at øge adgangen til frivillige familieplanlægningsydelser, til udvidelse af adgangen til nød-obstetrik og andre graviditetsydelser samt en ganske betydelig udvidelse af forebyggende hiv/aids-indsatser. Og der skal gøres en særlig indsats for de 1,3 milliarder unge, hvoraf 350 millioner par mangler adgang til familieplanlægningsydelser, og hvoriblandt risikoen for nye hiv-infektioner stiger stærkest, især blandt kvinder.
Danmark arbejder aktivt for at få gennemført Cairo-handlingsprogrammet. Sundhed, herunder reproduktiv sundhed og bekæmpelse af hiv/aids, har i mange år været højt prioriteret i det danske udviklingsarbejde. Med regeringens prioriteter for dansk udviklingsbistand 2005-2009 »Sikkerhed, vækst – udvikling« styrkes indsatserne yderligere. Sundhedssektoren bliver sammen med uddannelse samt vand og sanitet stadig vigtigere i den bilaterale bistand – og der afsættes næste år yderligere 65 mio. kr. til hiv/aids-indsatser. En ny handlingsplan for hiv/aids-bekæmpelse er under udarbejdelse, og en ny strategi for befolkningsindsatser forventes klar i løbet af 2005. Også den netop offentliggjorte danske strategi på ligestillingsområdet vil bidrage til gennemførelsen af Cairo-handlingsprogrammet.

*Bertel Haarder er integrations- og udviklingsminister