Læsetid: 4 min.

Vi mangler en strategi for Hviderusland

Støtte til en aktiv dansk politik i Europas sidste diktatur
23. september 2004

International
Det er glædeligt, at udenrigsminister Per Stig Møller nu slår til lyd for en mere konsekvent politik over for Hviderusland. Udenrigsministerens besked til befolkningen i Hviderusland er klar: »I er ikke glemt, I er ikke alene«. Men desværre byder ministeren ikke på mere konkrete forslag til, hvorledes vi kan hjælpe befolkningen i Europas sidste diktatur.
Nu bør skåltalernes tid være forbi. Der er tale om et land, hvor en lang række oppositionspolitikere under præsident Lukasjenkos snart 10 år lange regime er blevet arresteret af det hemmelige politi. Andre, især journalister, er helt forsvundet – likvideret for at modsige landets enevældige præsident. Al tale om et forenet Europa klinger hult, når sådanne uhyrligheder sker lige midt i Europa. Det er historier, som burde tilhøre Europas dystre fortid, men desværre foregår netop nu i EU's nye naboland – som ligger kun et par timers flyrejse fra Danmark. Lukasjenkos regime bygger på undertrykkelse, intimidering og frygt.
Hviderusland er ofte beskrevet som Europas største levendegjorte museum. En sightseeing i hovedstaden Minsk bekræfter dette postulat. Gadebilledet præges stadig af hammer og sejl, den røde stjerne hænger fortsat over mange gader og veje, hvor rustne Lada’er bringer hviderusserne til arbejde på statsvirksomhederne, og på hovedpladsen står Lenin-statuen den dag i dag – fin og nypudset. Ikke langt fra Lenin findes KGB-hovedkvarteret. Det er ikke som i Vilnius omdannet til museum, det er stadig i brug! Et besøg i et af Minsks få supermarkeder bidrager yderligere til museumsstemningen, dog er der blot langt mellem de udstillede genstande. Det betyder dog ikke så meget, flertallet af befolkningen har alligevel ikke råd til at købe noget.
Under et besøg i Minsk ville vi købe et billede af Lukasjenko, hvilket til gengæld ikke er svært at fremskaffe. Det medførte dog en noget undrende reaktion fra ekspedienten i butikken: »Hvorfor i alverden vil I det? I kan da bare tænde for fjernsynet«.
Og sandt er det, at præsidenten optager en stor del af sendefladen, og i øvrigt også pensum i skolerne. På alle skoler er der ugentlige timer i ’statsideologi’, og som noget nyt har Lukasjenko bestemt, at almindelige fabriksarbejdere heller ikke skal snydes for undervisning i statsmagtens fortræffeligheder. Derfor står den nu på tvungen ideologiundervisning på de store ineffektive statslige virksomheder.

Kortsigtet
Som det ser ud i øjeblikket, er der intet, der tyder på, at situationen vil forandre sig til det bedre i Hviderusland. Tværtimod. Parlamentsvalget til oktober forventer de fleste bliver en farce, og de sidste oppositionsmedlemmer vil stensikkert forsvinde ud af parlamentet ved den lejlighed, hvis de ikke bare giver op inden da.
Men vi i Vesten engagerer os ikke i landets skæbne – det får tværtimod lov til at sejle sin egen sø, også selv om der er tale om en nyt naboland til EU med en grænse på 1.248 km. Hvad der sker på den anden side af den nye østgrænse har åbenbart ikke interesse. EU’s strategi over for de nye naboer virker meget simpel :
Hvis vi lukker øjnene og gemmer os bag vores skarpt bevogtede østgrænse, så løser problemerne sig nok.
Er det et forenet Europa? Er det fred og demokrati? Nej, det er en kortsigtet beslutning med store menneskelige konsekvenser. Det er heller ikke gennemtænkt, at både kommissionsformand Prodi og udvidelseskommissær Verheugen hårdnakket har afvist, at Hviderusland skulle kunne blive medlem af unionen. Dybest set er det udtryk for en euro-provinsiel holdning.
Efter vor opfattelse bør EU give Hviderusland og landets befolkning et tilbud med perspektiver:
*Medlemskab af EU, så snart det lever op til Københavnerkriterierne dvs. demokrati, menneskerettigheder, markedsøkonomi mv.
*Massiv støtte til de demokratiske kræfter og til opbygning af et civilsamfund. EU burde langt mere aktivt opmuntre og støtte dannelsen af en eksilregering, der er repræsentativ og omfatter alle demokratiske kræfter.
Som et første skridt vil det være oplagt, at den nye kommissionsformand Barroso inviterede oppositionspolitikerne i Hviderusland til Bruxelles. Det ville styrke deres stilling. Og det ville samtidig være en beskyttelse af dem, idet Lukasjenko vanskeligt kan røre dem, når der på den måde sættes fokus på dem.
*Information i Hviderusland om EU – eventuelt i stil med Radio Free Europe, som amerikanerne brugte under Den Kolde Krig til at nå befolkningerne i Øst- og Centraleuropa. Reelt er det kun dissidenterne i Hviderusland, der tager landets tilhørsforhold til den europæiske civilisation alvorligt. For de fleste hviderussere er Europa ’terra incognita’, som myndigheder gør alt, hvad de kan, for at befolkningen ikke får noget nærmere kendskab til.
*Lempelse af visa-regimet. Det skal være nemmere og billigere at få visum til EU, hvis ansøgerne er engageret i udveksling, kulturelle aktiviteter, seminarer, konferencer mv.
*Støtte til demokratisering og modernisering af statsinstitutioner som f.eks. retsvæsen og politi.
*EU bør øjeblikkelig åbne et kontor i Minsk. Unionen har repræsentation i lande som New Zealand og Nepal – det er en skandale, at vi ikke er til stede i Hviderusland, hvor oppositionen i dén grad har hjælp behov.

En brøkdel af Irak
Hvis den danske regering mener det alvorligt med visionen om en »aktivistisk udenrigspolitik«, bør vi snarest udvikle en strategi for en politik for Hviderusland, både bilateralt og for EU. Her kan vi lade os inspirere af den linje, daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i begyndelsen af 1990’erne tog initiativ til i forhold til de baltiske lande. En linje der har været med til at sikre disse lande forankring i EU og i NATO:
Hvis den vestlige verden investerede blot en brøkdel af de ressourcer, der er sat af til projekt ’demokrati i Irak’ i Hviderusland, ville vi have alle muligheder for at være med til at skabe en bedre fremtid for befolkningen i Hviderusland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu