Læsetid: 3 min.

Mastodontens mulighed for genoprejsning

Jeg er ikke begejstret for monopol-virksomheder som Arla, der tromler alt og alle på deres vej for alene at tjene kassen – men Arla kan gøre noget godt igen
Debat
22. september 2004

Kommentar
Når jeg åbner køleskabet i det køkken, som jeg deler med flere andre på Christiansborg, så står der ofte en Arla minimælk eller en pakke Kærgården. De står der ikke, fordi mine kolleger eller kontorets gæster nødvendigvis foretrækker mærket Arla eller smagen af Arlas produkter, men som et tydeligt tegn på, at der simpelthen ikke er mange alternativer i bagerens, kioskens eller supermarkedets køleskab. Heldigvis har Irma kørt en klar linje i mange år, så der er man sikker på at finde f.eks. mælk fra Thise.
Jeg er ikke begejstret for monopol-virksomheder, der tromler alt og alle på deres vej for alene at tjene kassen. Det er nødvendigt med alternativer, og som forbrugere er vi bedst tjent med at kunne vælge mellem mange forskellige, gerne velsmagende produkter, når vi mandag eftermiddag står foran supermarkedernes kølediske for at handle ind til endnu en uge i hverdagens tegn.
Det har betydet, at jeg i sidste folketingssamling var involveret omkring arbejdet med at forsøge at få ændret den danske konkurrencelov. Ikke mindst fordi Arla havde opført sig stærkt kritisabelt for at tvinge bl.a. Hirtshals Mejeri helt ud af markedet. En mediestorm rejste sig, og en del forbrugere valgte konsekvent at handle som forbrugere bedst kan: ved at lægge Arla på køl og tilbage i supermarkedets køleskab og forlange, at supermarkedet også havde andre varer.

Arla stanger ’bøder’ ud
Med hele denne historie i baghovedet blev jeg noget forundret, da Børsen for nylig mente, at Arla Foods fastholder sin bødepraksis. Det er det, de selv kalder negativ udligning, og det betyder, at den enkelte leverandør skal betale 70-140.000 kr. – for at måtte levere sin mælk til Arla. Mod forventning kom der ikke nogen afklaring på den ’negative udligning’ før sommeren, og Arla har suspenderet udlignings-ordningen indtil 31. december i år. I december har Arla repræsentantskabsmøde, og her må man så forvente, at der bliver udvist så stor ansvarlighed fra Arlas side, at dette dyre ’indmeldelsesgebyr’ bliver helt afskaffet. For Arla er det småbeløb, der er tale om, men det er det så sandelig ikke for de berørte små mælkebønder.
I foråret, da mediestormen rejste sig mod Arla, blev det kraftigt antydet, at man ville ændre på dette urimelige og høje indmeldelsesgebyr. Men mediestorme lægger sig igen, så det er nu op til Arla at bevise, at man ikke benytter sig af stilheden til at genindføre gebyret.
Selvom Arla gerne vil begå sig på det internationale marked, skal de afholde sig fra at presse de bønder på hjemmemarkedet, der leverer varen. Vi bør have et marked med forskellige mejerier og mulighed for at give forbrugerne et bredt udvalg af mælkeprodukter. Erfaringerne fra udlandet viser, at vi får et langt mere mangfoldigt og dermed også bedre udvalg af varer, når der er flere producenter om at levere.
I 1960 var der 1400 mejeriselskaber i Danmark mod 35 i dag, hvoraf kun ca. 10 mejerier fremstiller friske mælkeprodukter. Arla har en markedsandel på 90 pct. af den friske mælk og næsten tilsvarende høj andel af syrnede produkter, smør og blandingsprodukter.
Små mejerier som f.eks. Thise, Øllingegaard, Naturmælk, Osted og Løgismose leverer velsmagende kvalitetsvarer, og det er gået frem for en del af dem, efter at sandheden om Arla kom frem.
Så forhåbentlig kan jeg fremover åbne køleskabet på arbejdet – når der skal mælk i gæsternes kaffe eller smør på de friskbagte boller – og konstatere, at udvalget af mejeriprodukter er blevet udvidet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her