Læsetid: 3 min.

Sprog er ikke så sexet som litteratur

Problemet i dansk-timerne er ikke, at traditionen er blevet glemt – men at undervisningen står stille
30. september 2004

Kommentar
Det var herligt at læse Informations leder den 24. sept., ’Hurra for en kanon’, hvor skribenten udtrykte sin begejstring over den række forfattere, der skal læses i gymnasiet ifølge kanonudvalget. Herligt, for så ved man, at manden må have været glad for danskundervisningen i mange år. For de forfattere, der er på listen, har stort set altid indgået i undervisningen hos samtlige lærere.
Kanonlisten vil ikke lave ret meget om på danskundervisningen. Bortset fra at den vil bekræfte nogle lærere i, at de kan fortsætte den fantasiløse undervisning som de sidste 10 år langsomt, men sikkert har gjort danskfaget mindre og mindre vigtigt for eleverne.
Problemet i danskundervisningen er ikke at traditionen ikke er blevet tilgodeset. Problemet er at undervisningen har stået stille, og der er færre og færre der eksperimenterer med at finde frem til en undervisning, der forekommer eleverne engagerende.

At aflæse omverdenen
For eksempel kunne man beskæftige sig mere med den fysiske omverden, som eleverne færdes i, og give dem redskaber til at aflæse det betydningsindhold, der ligger dér. Det fænger, og samfundet har brug for bevidste borgere på det punkt!
I ly af kanondiskussionen er der lagt andre ting ind i undervisningen, som gør dansklærerne fortvivlede over den undervisning, de skal præstere i fremtiden. Sprogprofessorerne har opgraderet deres side af danskfaget.
I udkastet til fagplanen for dansk er der sat forholdstal på fordelingen af fagets tre stofområder, det sproglige, det litterære og det mediemæssige. De har fået vægten 2:3:1. Når vi bruger de tal direkte på gymnasiet, ser det ud til, at et år ud af de tre skal bruges til ren sprogundervisning, halvandet på litteratur og et halvt på medier. (Hurra for det sidste. Det er en forbedring.)
I den nuværende fagplan er vægten noget i retning af en halv:fem:en halv. Så den litteratur, som debatten har været så optaget af, får mindre plads i fremtiden, og de kanoniserede forfattere bliver en endnu tungere del af den litterære helhed.
Det har mening at arbejde med det sproglige integreret i de to andre områder, og det er også i orden at tage det sproglige op som et selvstændigt studieområde i et vist omfang. Men de forholdstal, der ligger i udkastet, er ude af proportioner. De må enten ændres, eller også må de forklares, så de bliver mere spiselige.
I en klumme i Politiken den 18. sept. har Jørn Lund gjort nærmere rede for sine tanker om det sproglige i en stil, der nærmer sig det aggressive. »Nu er det alvor!«, skriver han, og så citerer han med begejstring de vendinger, der ligger i udkastet til fagplanen. Vendinger som han formodentlig selv har haft stor indflydelse på.
Et af Jørn Lunds synspunkter er, at det er lige så morsomt at undervise i sprog som i litteratur, og det er jo rart at læse, at en fagmand er glad for sit eget fag. Han hævder, at grunden til, at undervisningen i de sproglige aspekter ikke er stærk nok i gymnasiet, er, at lærerne ikke har fået ordentlig undervisning på universitetet.
Så enkelt er det imidlertid ikke. Mange dansklærere har fået glimrende undervisning af folk som Erik Hansen, Jørn Lund, Ole Togeby og Frans Gregersen. Ingen tvivl om, at de alle sammen er fremragende undervisere selv. Sagen er bare, at den faglige interesse, som bærer igennem på universitetet, ikke har samme styrke hos gymnasiets elever. Så selv de mest entusiastiske af de herrers studerende lægger langt størstedelen af deres undervisning på litteraturen. Årsagen er selvfølgelig, at litteratur drejer sig om kærlighed og had, liv og død, udbyttere og udbyttede, individ og samfund og derved i sit indhold appellerer direkte til de 16–19 årige, der er i gang med at finde ud af, hvad de vil med deres liv.
Det bliver ikke nemt for »hovedtræk af det danske sprogs historie« og »et sprogpsykologisk eller et sprogfilosofisk emne« at konkurrere med det!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu