Læsetid: 2 min.

Svagt?

Debat
23. september 2004

Rap
Den 18.-19. sept. kan man læse to artikler, ’Scenens svage køn’, de første i en serie om hiphop i Danmark. Det kunne have været et brag af nogle artikler om de cooleste chicks aka dansk raps udviklingspotentialer – men i stedet skal vi læse én lang offerhistorie om, at kvinder aldrig kommer frem i hiphop.
Hvad er meningen med det? At lære piger, de skal slappe af, stille sig afventende i baggrunden og lade drengene komme til? Meget andet håb for pigerne levner artiklen ikke – besynderligt nok. For udgangspunktet er jo netop, at de kvindelige hiphop’ere findes – og at de er dygtige og hardcore nok til at tage kampen op med drengene. De er ikke det svage køn på scenen, tværtimod, så hvorfor pille dem ned?
Hvis det var de hårde odds, som kvinderne er oppe imod, der skulle belyses, så kunne den håbløse vinkling måske retfærdiggøres. Men her forklarer en baggrundsartikel os på den ene side, at hiphopkulturens koder er maskulint kønnede, og på den anden side, at det er de ’neutrale’ regler pigerne må gå ind på. Den strukturelle ulighed underkendes altså, samtidig med at kulturens machostil anerkendes.

Ikke et ord om musik
Artiklen er i sig selv bekræftende for det kvindesyn, som den tager op og muligvis gerne ville udfordre. Der står ikke et eneste ord om den musik, kvinderne spiller. Hverken produktioner, flow eller rimteknik nævnes – til gengæld får vi at vide, hvilket tøj de kvindelige kunstnere går i, og at nogle af dem ryger hash, uha. Kunne man forestille sig en lignende dækning af upcoming mandlige hiphop-kunstnere, hvor fokus var totalt fjernet fra musikken?
Til slut fremdrager eksperten, sociolog og forskningsassistent Jacob Demant, hiphops største kvindelige superstjerne, Missy Elliott, som eksempel på, at det kan lykkes for kvinder at få succes – hvis de får hjælp af mandlige producere. Men siden hvornår er Missys karriere blevet Timbalands fortjeneste?
Ladyfest-arrangementet Who’s Your Mamma? tolkes som et bevis på et sølle status quo for piger i dansk rap, selv om de 14 optrædende kvindelige rappere lige så godt kunne ses som tegn på en opblomstring og fornyelse af hiphop i Danmark. Ærgerligt at historien om piger i hiphop fuser ud, når der kunne fyres op for virkelig spændende diskussioner om den populære hiphops pornoæstetik, mulighederne for at være sexobjekt og samtidig selvstændigt handlende subjekt, hvilke kvindetyper vi ønsker se på scenen osv.
’Scenens svage køn’ – sorry, men det er fandme for (vat)pikket.

SVAR: De omtalte artikler forudsiger intetsteds, at kvinder ’aldrig’ kommer frem i hiphop. En kilde er tværtimod citeret for, at kvinderapperne for længst burde have fået opbakning til at mænge sig i toppen af dansk rap.
Det var ikke 14 kvinderappere, men 10 (medregnet den pensionerede konferencier, Jo-C-Fine), som omtrådte ved Ladyfest. At produktioner, flow og rimteknik ikke får særlig opmærksomhed i artiklerne skyldes, at der ikke var tale om en anmeldelse af Ladyfest. Det fremhæves dog, at de nuværende kvinderappere er blevet dygtigere de seneste 15 år. Artiklerne beskæftiger sig intetsteds med de nuværende kvinderapperes tøjpræferencer eller med de ’neutrale’
regler, som debatindlægget nævner.

Rune Skyum-Nielsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her