Læsetid: 9 min.

De tunge drenge, der styrer præsident Bush

Den generation af neokonservative, der er fremtrædende i dag er anden generation – mange er familierelaterede eller undervist af ideologiens ophavsmænd på universiteterne. Det er hele familier som Kristol, Kagan, Podhoretz, Wohlstetter, Cheney og endelig G.W. Bush, der udformer politikken og uddelegerer ordrer
30. september 2004

XL
Med det amerikanske præsidentvalg nært forestående kører den politiske mediemaskine på højtryk.
Men et foruroligende aspekt ligger nærmest uberørt hen. Nepotisme og suspekte forretningsforbindelser bliver kun meget overfladisk berørt. De fleste kender til Dick Cheneys forbindelse til Halliburton samt G.W. Bush og hans fars samarbejde med saudierne og The Carlyle Group – Hvis ikke før, så efter Michael Moores selektive film Fahrenheit 9-11.
Men hvis man skal se på de virkelig tunge drenge, dem, som styrer landet, uanset præsident, bliver der pludselig stille. Jo bedre man kigger efter, jo klarere bliver billedet af et netværk, der har formået at forbinde politik, intellektuelle tænketanke, økonomiske interesser og akademiske kredse uløseligt sammen. Her er den altoverskyggende fraktion de neokonservative, som for mange europæere virker både radikale og unilaterale i forhold til tidligere.
De neokonservative politikere og intellektuelle, der styrer en stor del af den amerikanske debat og politik, består af en lille, elitær gruppe af mennesker. De er professorer, finansmænd, politikere, kristne og jødiske ekstremister, der har udviklet et netværk i toppen af det republikanske parti. De har gennem årene med republikanske præsidenter vundet voksende indflydelse og er i dag hovedårsagen til den aggressive amerikanske udenrigspolitik.
Ideologien voksede frem omkring Chicago-skolen i 40’erne og 50’erne, hvor Leo Strauss og Albert Wohlstetter underviste. Det var en reaktion på udviklingen af de totalitære styrer i Europa med Nazityskland og siden USSR. Strauss var jøde og flygtede fra Tyskland i 30’erne. Holocaust indtager en nøglerolle som den absolutte ondskab og gentagelser må bekæmpes med alle midler.
Den neokonservative ideologi er inspireret af Hobbes og Machiavellis manikæiske verdensanskuelse. Den idealistiske opfattelse, hvor totalitarisme bekæmpes med midler, der til tider er lige så totalitære.
Med Sputnik i 1957 havde det antagone USSR demonstreret, at det var USA teknologisk overlegen. Kommunismen demonstrerede også, hvordan nihilisme var sammenligneligt med ondskab. Frygten for kommunismen steg derfor markant i 50’erne og resulterede i McCarthys kommunistforfølgelser.
Irving Kristol adopterede ideologien og udviklede den sammen med bl.a. Donald Kagan, Patrick E. Moynihan og Zbigniew Brzezinski. Den manikæiske opfattelse af USA og USSR passede perfekt ind i Strauss teorier.
Robert og Alberta Wohlstetter udviklede teorierne omkring nødvendigheden for hegemonens kontrol af atomvåben, og hun fremsætter i bogen Pearl Harbor: Warning and Decision fra 1962 forudsætninger og nødvendighe-

den for præventive angreb. Således kom de koldkrigsliberale, anført af Irving Kristol, til at udgøre kernen i denne 1. generation af neokonservative.
I 1949 udsender Arthur Schlesinger den stærkt antitotalitære, prokapitalistiske og proimperialistiske bog The Vital Center. Den redegør for nødvendigheden af at bekæmpe totalitære systemer. Det er sammen med Leo Strauss’ teorier fundamentet for ideologiens udvikling. Den får hurtigt en stor tilhængerskare – de koldkrigsliberale, Irving Kristol, Donald Kagan og Michael Ledeen.
Strauss mente, at folket skal ledes for at kunne skelne mellem godt og ondt. Nogle er skabt til at lede, andre til at blive ledt. Lederen er desuden den person, der har indset, at der ikke er nogen moral, og der kun er én naturlig ret til at lede. Nemlig retten for den overlegne at lede den underlegne. Han er samtidig berettiget til at anvende magt eller fordreje sandheden for at opnå det bedste resultat.
Religion er limen, der holder samfundet sammen. Et sekulært samfund vil resultere i individualisme og nihilisme. Magt og vold kan være nødvendigt for at sprede demokrati. Francis Fukuyama hævder med An End to History fra 1989, at da USSR bryder sammen sejrer det liberale demokrati.
USA er som hegemonen og moralens vogter nødsaget til at kontrollere internationale organisationer som FN, NATO, WTO etc. Uden kontrol opstår anarki og korruption – som det er tilfældet i dag. Det til trods er de neokonservative internationalister – man opnår den bedste kontrol gennem alliancer. Derfor opfatter man verden i et markant skel mellem sort og hvid, god og ond, ven og fjende. Denne manikæisme gennemsyrer neokonservativ tankegang.
Den neokonservative ideologi har udviklet sig og vundet indpas under Ford, Reagan og G.H.W. Bush. Med G.W.Bush har den opnået maksimal indflydelse for en ideologi, der er så elitær, at det meget begrænsede opland ikke gør det muligt for en erklæret neokonservativ præsidentkandidat at vinde embede. Cheney, Wolfowitz etc. har netop indset det og engagerede derfor Bush som deres kandidat. G.W. Bush fremstår ikke som neokonservativ – men derimod som en mand af folket – den ægte amerikaner fra syden. Den skjulte agenda er mindre vigtig for hovedparten af de republikanske vælgere. Det mest fremtrædende er den amerikanske økonomi og de værdier, G.W. Bush repræsenterer. Det er nemlig de samme værdier de religiøse fundamentalister inden for de neokonservative rækker idealiserer.

. Flertallet er engageret i olie-, finans- eller forsvarsindustrien. Således er der tætte forbindelser til Lockheed-Martin, Northrop Grumman, Halliburton, The Carlyle Group, Enron, flere store tv-stationer og pressemagasiner som FOX, Wall Street Journal, New York Post, The Weekly Standard, Commentary og Christian Broadcasting Network. Flere af disse dagblade og tv-stationer er ejet af Rupert Murdoch. Både John Podhoretz og Gertrude Himmelfarb (Irving Kristols kone) skriver for Murdoch. Irving Kristols søn William, er formand for Project for a New American Century (PNAC) og redaktør for The Weekly Standard – det mest fremtrædende neokonservative organ. William Kristol arbejdede desuden under Reagan for Dan Quayle og under G.H.W. Bush for Bennett. Hvor Dick Cheney har været direktør for Halliburton, har hans kone Lynne Cheney siddet i bestyrelsen ved Lockheed-Martin. Ligeledes har mange af de involverede siddet i bestyrelser i store virksomheder.

En af Irving Kristols disciple, nu afdøde Norman Podhoretz, var tidligere med i Council on Foreign Affairs samt redaktør af det stærkt neokonservative Commentary, der er talerør for den jødiske tænketank JINSA – Jewish Institute of National Security Affairs. Podhoretz var gift med Midge Decter. Deres svigersøn Elliot Abrams var involveret i Iran-contra affæren, men blev benådet af G.H.W. Bush i 1992.
Netværket omfatter også Bush-familien – direkte gennem det politiske samarbejde med G.H.W. Bush (1989-93) og i dag med G.W. Bush. Indirekte er nogle af de fremtrædende politikere også forretningsforbindelser – John Ashcroft og Karl Rove. Andre er blot studiekammerater, venner eller deler familiære bånd. Floridas guvernør, Jeb Bush er desuden medlem af PNAC. G.H.W. Bush havde flere af de neokonservative ansat under sig fra 1989-93. Men hverken han eller G.W. Bush er medlemmer af neokonservative tænketanke.
Wolfowitz blev på University og Chicago undervist af både Strauss og Wohlstetter sammen med Shulsky, Ashcroft, Hillel Fradkin og Perle, der efterfølgende giftede sig med Wohlstetters datter.
Donald Kagan er uddannet på Yale hvor Wolfowitz siden hen underviste Libby, Bolton og Feith.
Feith arbejder under Wolfowitz og har ligesom Perle tætte forbindelser til Likud-partiet. Feiths far var en del af den militante zionistiske bevægelse, der senere udviklede sig til Likud.
Fukuyama er uddannet på Harvard, men underviser i dag på Nitze-skolen på John Hopkins University samme sted som Wolfowitz og Cohen underviser.
Donald Kagans søn Robert Kagan er en fremtrædende politisk analytiker og udsendte i 2003 bogen Of Paradise and Power, der har budskabet »amerikanere er fra Mars og europæere fra Venus.« Donald og broderen Fred Kagan udsendte i 2000 bogen While America Sleeps, der redegør for nødvendigheden af et missilforsvar – et projekt der i høj grad er familien Kagans.
Denne kerne af mennesker er uddannet på USA’s bedste universiteter og har etableret et ideologisk fællesskab gennem kristne og jødiske tænketanke såsom PNAC, American Enterprise Institute (AEI), JINSA og Christian Coalition – hvoraf PNAC er klart den mest indflydelsesrige. De er ekstremt patriotiske og religiøse fundamentalister, der bekæmper antagonismer og sekularisering af det amerikanske samfund.
Den jødiske koalition udgøres af Kristol-, Podhoretz-, Kirkpatrick- og Cheneyfamilien, tdl. CIA-direktør James Woolsley, Wolfowitz, Perle, Feith, Midge Decter og Ledeen. De er jøder og medlemmer af vigtige jødiske foreninger og zionistiske bevægelser. De har dannet fællesfront med det kristne højre som Ashcroft, Robertson, Kaganfamilien, William Bennett, Gary Bauer, Libby, Karl Rove og Bushfamilien. De er således bundet sammen gennem familiære, studiemæssige, religiøse og økonomiske relationer.
Efter dannelsen af PNAC i 1997 begynder ideologien for alvor at markere sig. I januar 1998 sender PNAC et brev til præsident Clinton hvori bekymring for den milde kurs over for Irak noteres og dels forårsager det senere angreb på Irak samme år.
I 2000 udsender PNAC rapporten Rebuilding Americas Defence – Strategies, Forces and Resources For a New Century. Denne var dog for ekstrem til at få nogen indflydelse på den siddende regering og får derfor ingen direkte effekt – endnu.
I 2002 udsender Bush-administrationen manifestet National Strategy to Combat Weapons of Mass Destruction, der er udarbejdet af primært Wolfowitz og tydeligt inspireret af Reberta Wohlstetters bog fra 1962 – Pearl Harbor: Warning and Decision. I september 1902 udkommer så The National Security Strategy og The United States of America, der senere bliver kendt som Bush-doktrinen. Denne rapport indeholder kernen i neokonservativ tankegang. Med præventiv og udtømmende midler vil USA opnå ’Pax Americana,’ hvor de liberale demokratiske principper vil vinde globalt i kampen mod totalitarisme. De neokonservative arbejder således også med Platons ’ædle løgn’. Dette fordi mange ikke forstår nødvendigheden af en unilateral agenda.

Da G.W. Bush sammensatte sin regering i 2001, blev han dikteret af Cheney – der betragtes som den mest indflydelsesrige vicepræsident nogensinde. Således blev Rumsfeld valgt til forsvarsminister frem for Tom Ridge, der tilhører den moderate fløj i partiet. Wolfowitz blev viceforsvarsminister, John Ashcroft justitsminister, John Bolton blev viceudenrigsminister og styrer sammen med Eliot Cohen og Jeane Kirkpatrick Council on Foreign Relations. ’Scooter Libby’ er Chief of Staff for Cheney. Midge Decter arbejder for Rumsfeld, og hendes svigersøn Elliot Abrams er mellemøstrådgiver for Bush i National Security Council. Abram Shulsky sidder i Office of Special Plans. Karl Rove er senior rådgiver for Bush og hans vigtigste spindoctor. William Bennett sidder i Center for Security Policy. Elisabeth Cheney – datter af Dick Cheney – arbejder også for regeringens sikkerhedsorgan. Også Robert Kagans kone, Victoria Nuland, blev tilgodeset og er Cheneys personlige nationale sikkerhedspolitiske rådgiver. Indtil starten af 03 var Douglas Feith og David Frum ansat under Richard Perle og fungerede som forsvarspolitiske rådgivere. Men grundet problemer med Perle måtte de trække sig tilbage og fungerer alle nu som eksterne rådgivere. Som det fremgår er medlemmerne af PNAC ansat inden for områder, der er internationalt eller forsvarsmæssigt orienteret eller på meget tunge poster.

Den neokonservative aggressivitet går ikke uset forbi de mere tilbageholdende kræfter i USA. Således har det medført splittelse indenfor det republikanske partis egne række. Anført af isolationisten Pat Buchanan hagler kritikken ned over den neokonservative fraktion. Han beskriver dem som parasitter, der blot klæber sig til én person – præsidenten. Han mener de neokonservative arbejder imod et imperium – andre konservative mener det er bevæbnet evangelisme.
G.W. Bushs nye planer om tilbagetrækning af 70.000 soldater fra primært Tyskland, skal ses som dels valgtaktik, der tilfredsstiller den isolationistiske del af det amerikanske samfund, men også som en aktualisering af amerikansk forsvarspolitik, hvor allierede tilgodeses og fjender bekæmpes – er du ikke med os, er du imod os.
Skulle Bush tabe til Kerry forsvinder den neokonservative ideologi ikke nødvendigvis med ham. På venstrefløjen har de demokratiske tænketanke også fået stor indflydelse. Bl.a. har Democratic Leadership Council gennem årene vundet stor indflydelse. Flere fremtrædende ideologer og politikere har tæt tilknytning hertil. Både Joeseph Lieberman, Zbigniew Brezezinski, Daniel P. Moynihan og Samuel Huntington er aktive medlemmer. Næste gang en ny præsidentkandidat skal på valg, står PNAC klar med økonomiske midler og et betydningsfuldt netværk.

*Lisbeth Bech Poulsen og Frederik Andreas Jørgensen er begge stud. scient. pol. adm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu