Læsetid: 4 min.

Vand i fokus

Debat
13. september 2004

Globalt
En privatiseringsbølge hærger verden, og verdens vand er ved at komme i klemme mellem hensynet til menneskers behov og den globaliserede økonomi.
EU har sendt et direktiv til medlemslandene om at offentlig vandforsyning skal ’åbnes for konkurrence’ EU-landene imellem. Og mens vi er blevet lovet, at vandet ikke vil blive udbudt i de bindende GATS-aftaler (handel med service, incl.offentlig service) i WTO, har EU’s forhandler dér, Pascal Lamy, stillet krav til mange ulande om at sælge ud af deres offentlige vandservice.
EU’s vandpolitik indad og udad er to sider af samme mønt.
Ismail Serageldin, tidl. vicepræsident i Verdensbanken, har sagt at det 21.århundredes krige vil handle om vand.
En sand borgerkrig har allerede fundet sted i Cochabamba, Bolivia, da den oppefra dikterede privatisering af vandforsyningen ledte til voldsomme prisstigninger, uoverkommelige for en stor del af befolkningen. Folket vandt den krig, og kommunen blev tvunget til at annulere kontrakten med vandfirmaet Bechtel.
Men sådanne fiaskoer overbeviser ikke Verdensbanken. ’Folk er villige til at betale for regelmæssig og uforurenet vandforsyning, men regeringer er ikke villige til at tage sig betalt’ – denne holdning er blevet et motto i Verdensbanken, der ikke bare er villig til at lade folk betale, nej, der skal betales så ’fuld dækning af alle udgifter’ garanteres de multinationale vandselskaber.
I over 15 år har Verdensbanken beredt vejen for privatisering af de nationale vandressourcer. Og hvor overtalelser ikke har været nok. har man brugt tvangsmetoder.

Verdensbanken tvinger
Således nægtedes Cochabamba en lånegaranti på 25 milloner dollars til forbedring af sektoren, med mindre kommunen solgte den offentlige vandforsyning til private investorer. Det vil sige, at Verdensbanken spiller en rolle i, at vandmangel og forurening opstår, og Verdensbanken er derved samtidig med til at gøre dette til en markedsfordel for vandfirmaerne.
Verdensbankens engagement i vandprojekter er oppe på omkring årlige 20 milliarder dollars, men der skal lånes op til 180 milliarder dollars årligt, hvis verdens vandforsyning skal sikres til år 2025, siger banken, mens den promoverer privat investering og blokerer for forbedringer af offentlig service.
Verdens vand kan i sandhed kaldes »det blå guld«.

Intet helligt vand
I Indien fortalte folk mig, at det altid har været en hellig handling at give vand til de tørstende; men det kunne jeg ikke få øje på noget sted. På få år er den tradition blevet erstattet af småboder, der faldbyder pakket drikkevand for 10 -12 rupi’er (2-3 kr.) flasken.
»Men ingen klimatisk katastrofe har ramt os, ej heller er vores store floder, Ganges, Yamuna og Cauvery, pludselig tørret ud«, skriver Piyush Pant i et indisk temaskrift om vandpolitik med titlen Undervisning i Ubæredygtighed og tilføjer: »Det påstås, at vi ønsker privat vandforsyning, at vi tror, den fungerer bedre, og at vi gerne betaler den overpris, det koster. Men i et land, hvor to måltider om dagen er en drøm for en trediedel af befolkningen, og hvor yderligere en trediedel af dem med nød overlever, er en sådan påstand absurd«.
Det er tydeligt, at vandforsyningen, den private som stærke firmaer kan gå ind og ’gøre rentabel’, er tiltænkt den middelklasse som vokser frem i Indiens og andre rigere U-landes store byer. Har du penge så kan du få – ellers må du klare dig med forurenede vandløb. Og flaskevandsindustrien medfører et merforbrug af grundvandet, som i det lange løb truer os alle.
Goebbels sagde: »Hvis man gentager en løgn 100 gange vil den blive stærkere end sandheden.« At en vandsektor i offentligt regie skulle betyde ineffektivitet og dårlig kvalitet er en løgn. Men med markedskræfternes voksende magt kunne et skræmmebillede af en vandforsyning i dyb krise lanceres, og som Margaret Thacher, privatiseringsgur’en over alle, sagde: »Der gives ikke alternativer«.
Er det virkelig sandt? Kan demokratiske lande ikke skabe demokratiske løsninger på kommende kriser gennem en levende og oplyst offentlig debat? En engelsk undersøgelse, efter fem års privatisering af vandsektoren i Nordengland, viste at overskydende indtjening bruges til generøs uddeling til aktionærerne og/eller ’genbruges’ som lån tilbage til vandsektoren, hvor selskabet så tjener på renterne; i modsætning til det offentliges pligt til at føre overskud direkte tilbage til forbedringer og renovering.

Konkurrence er en myte
Man forudsætter, at privatisering fremmer konkurrencen, og med det motiv presses den ned over de offentlige sektorer som opskrift på effektivitet, produktivitet og kvalitet. Men Verdensbanken har måttet vedkende, at det er småt med konkurrencen i den private vandsektor. Faktum er, at to koncerner – de franskbaserede Vivendi og Suez-Lyonnaise – sammen dominerer det globale vandmarked.
Kontrakter med de multinationale selskaber skrives bag lukkede døre.
Verdensbanken selv har i et skrift advaret mod at »privatiseringsprocessen som sådan kan være grobund for korruption«.
Her er nogle eksempler på, hvordan pengehungrige administratorer i fattige landes offentlige sektorer, med Verdensbanken og Den Internationale Valutafond i ryggen, lokker de private investorer til sig. Bag lukkede døre garanterer regeringerne
*billige lån gennem bistandsprojekter
*at alle tab/opståede fejl finansieres af forbrugerne, al indtjening går til selskabet
*lave skatter.
Med sådanne betingelser er det ikke underligt, at vandselskaberne strømmer til, og at fattige landes fattige befolkning presses til tørst og sygdom på grund af brug af forurenet vand. Eller presses til at gå i krig.

Også i Danmark
Hvordan vil EU’s direktiv på vandområdet påvirke os? Vil vores vandlove, som sikrer, at al indtjening føres tilbage til sektoren/forbrugerne, forsvinde op i den blå luft, blive skyllet ud med det blå guld? Vil vi få områder, hvor forbrugerne ikke har råd til en kvalificeret vandforsyning? Hvor bliver debatten om vores vand af?

*Oplysninger er hentet fra Attac-kvinders hæfte ’Historier om Vand’, ’Wealth from Water’ udgivet af INSAF, New Delhi samt bogen ’Water Wars’ af Vandana Shiva

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her