Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
14. oktober 2004


Råd til Lene Espersen
*Efter at have været til 25-års folkeskole-jubilæum, har jeg et godt råd til Lene Espersen. Vær god mod de unge kriminelle. De er fremtidens danske erhvervsledere.

Torben Ethelfeld, Tåsinge

Lejesoldat i passende tid
*Leg med sproget og arkaiserende ordvalg kan være et fint stilistisk krydderi, hvis det anvendes i føje tid. ’Føje’ betyder ifølge min ordbog ’passende’, som i ’fuge’ og ’at sammenføje’. Så ved jeg det, og kan føje det til min almene dannelse.
Mon Klaus Lynggaard vidste det, da han i artiklen om Tom Waits 9. oktober skrev om 80’erne: »…et auditivt så tamt årti, der nu i snart føje år har stået og vippet på kanten til en renæssance«. Jeg synes ikke rigtig, sætningen giver mening – for den sags skyld hverken med eller uden ’føje’, så måske er det bare lidt ordgejl i respekt for den tradition, at danske rockanmeldelser skal skrives i et overlæsset sprog.
Men det er nu altid godt at vide lidt om ordene før man bruger dem. Hvad er f.eks. en ’markedskriger’? Et andet ord for en lejesoldat? Det arkaiserende ord, Lynggaard leder efter, hedder ’markskriger’.

Poul Erik Hornstrup
Frederiksberg

Fornuftige elever
*Folk mener, at de unge gymnasieelever er nogle forkælede møgunger, der udnytter en hver chance til at pjække. Denne holdning er bl.a. skabt på baggrund af demonstrationen foran Christiansborg tirsdag d. 5. oktober. 35.000 elever var den dag samlet fra forskellige uddannelsessektorer. Det var ikke 35.000 forkælede møgunger, men derimod 35.000 fornuftige elever, der ikke er ligeglade med deres uddannelse, deres fremtid og ikke mindst Danmarks fremtid!
Eleverne strejkede p.g.a. de forringelser, der har fundet sted på deres uddannelsesinstitutioner.
Ulla Tørnæs prøvede ihærdigt at bilde os ind, at vi var ført bag lyset, og at vi har fået fejlinformationer. Hun sagde, at regeringen har postet 3,5 mia. kr. mere i uddannelsessektoren, end den forrige regering gjorde. Det svarer til en stigning på ca. to procent. Problemet er blot, at antallet af elever er steget med fem procent. Alt i alt er der 1200kr. mindre pr. elev. Det er ikke investering, men forringelse!
At eleverne demonstrerer på baggrund af økonomiske beregninger, er en illusion. Eleverne demonstrerede på baggrund af erfaring og på baggrund af oplevelser på egen krop. De har fået studieturen afskaffet. De er blevet pålagt brugerbetaling. De har fået fjernet loftet på klassekvotienterne, og de har stadig gammelt undervisningsmateriale. Hvis de er Danmarks fremtid, ser det ikke godt ud. Jeg tror alle kan blive enige om, at det ikke er optimalt.
Grunden til det er så vigtigt at investere i uddannelse, er, at vi med godt uddannet folk kan tjene flere penge til statskassen. Med flere penge i statskassen vil der være flere penge til den offentlige sektor. Uddannelsessektoren vil bl.a. få tilført flere midler og på den måde vil der være en sund spiral. Hvis vi derimod ikke investerer i uddannelsen, vil vores bruttonationale produkt på sigt falde. Det vil medføre, at der ikke er så mange penge til den offentlige sektor og herunder f.eks. uddannelsessektoren. Der vil derfor være en ond spiral.
Vi skal investere i uddannelse, fordi viden er det eneste, vi kan tjene penge på i dette land!

Jesper Marrup
gymnasieelev
Ishøj Amtsgymnasium

Besætterens betragtninger
*De seneste dage har der rundt omkring i landet været besættelser af uddannelsesinstitutioner for at vise elevernes modstand mod regeringens nedskæringer. Jeg var som en lille, afskrækket 1.g’er med til at besætte Århus Statsgymnasium i de to dage, besættelsen holdt. Jeg føler dog bare, at det ikke kun var et forsøg på at vise vores modstand mod nedskæringerne, men også at vise, at når det gælder, så kan vi elever stå sammen. Så kan man så spørge, om vi på trods af dette sammenhold opnåede det, vi ville – mit indtryk efter halvanden dags besættelse var nej. Det eneste, jeg så, var en ustruktureret besættelse (dette p.g.a manglende samarbejdsvilje fra vores administration), som ikke fik særlig meget medieopmærksomhed. Det, vi til gengæld opnåede, som var skjult udadtil, var et fungerende elevdemokrati og et todages alternativt samfundsfagsforløb. Vi opnåede, at elever af egen fri vilje kom til møder om skolepolitik, der varede til langt ud på natten. Det kalder jeg engagement, og jeg vil gerne overbevise alle, at besættelsernes formål ikke var, som mange tror, at få nogle gratis pjækkedage. Jeg er i den grad blevet overbevist om, at det ikke altid er det at nå målet, men hvordan man når målet. Hvad Ulla Tørnæs siger og mener, kan jeg ikke bruge til noget. Jeg synes faktisk, at hun burde deltage i en besættelse og lære, at de her folk mener noget med det, de gør. Ulla tager os ikke seriøst, det er der ikke tvivl om, men nå undskyld, vi er jo også ’bare’ gymnasieelever.

Cagdas Citirikkaya
gymnasieelev

Erhvervsuniversitet
*Det var nok en tilsnigelse, da Information den 5. oktober skrev, at universiteterne støtter regeringens planer på forskningsområdet. Reelt støttes regeringen kun af de erhvervsledere, der nu er udpeget til universitetsledere. Det er jo ikke så overraskende. Regeringen har jo klart besluttet, at forskningspolitik er lig med erhvervsstøtte.
Blandt ansatte og studerende på universiteterne er begejstringen for regeringens politik mindre. Det skyldes, at der ikke er flere penge til universiteterne i forslaget til finanslov for 2005. Universiteterne får ganske vist lidt flere penge til forskning. Til gengæld skæres der i bevillingerne til undervisningen.
Anders Fogh påstår nu ganske vist, at regeringen har en plan om at overholde Barcelona-målsætningen om, at tre procent af BNP i 2010 skal bruges til forskning. Men der er intet i regeringens politik, der lever op til dennemålsætning. Det ville kræve, at bevillingerne til forskning blev sat op med en milliard kroner hvert år de næste fem år. Det er der intet, som tyder på, at regeringen er villig til.

Per Clausen
Aalborg

Jeg er berørt
*Bertel Haarders indlæg den 9. oktober er endnu et deprimerende eksempel på det politiske establishments bortforklaring af uønskede fakta med sproglige manipulationer.
Nej, ’Der skæres ikke’ i ulandsbistanden. Der er skåret med en væsentlig del af vor bistand før Fogh-regeringen. Det forklarer BH senere med, at der i 2002 ’blev overført 1,5 mia. kr. til sygehusene’. BH benægter yderligere besparelser, men indrømmer ’velstandsstigningen’ som årsag til procentuelle – skal vi kalde det – ændringer af bistanden til denne verdens fattigste? – For hvem og til gunst for hvem har denne ændring i velstandsstigningen givet positive udslag i en verden præget af foruroligende ulighed? At skære, at overføre og at spare er uens størrelser. Og BH ved det!
Når BH har gjort det til sin opgave at holde krigs- og torturramte mennesker fra ophold, asyl, statsborgerskab og ret til at gifte sig efter de regler, der gælder for os andre, så må man også her gribe til de karakteristika, som Greg Barns på side 16 f.n. af samme udgave af information anvender på sin australske regerings politik: snæversyn, selviskhed og fremmedhad.

Kurt Jonas
Forlægger
cand. pæd.

Farlige kosttilskud
*Så kom atter en rapport om, at vitaminer er virkningsløse mod kræft og endda kan være dødelige. Debatten giver anledning til at påpege det uholdbare i de undersøgelser, generelt set, som taler imod vitaminterapi. De begår nemlig i regelen mindst en af tre basale fejl. De 1) baserer sig på monoterapi og lægger ikke hele vitaminspektret som bund for den terapeutiske dosis af enkeltvitaminet;
2) forløber uden pauser i den terapeutiske dosis og kører i nogle tilfælde på dette grundlag i for lang tid;
3) medinddrager ikke viden om antagonistiske og synergistiske (altså modvirkende og ophævende, henholdsvis virkningsforøgende) vitaminer og mineraler.
Det er ellers krav, som er forudsætningen for en sund anvendelse, og det er grundviden for biopater, kostvejledere og andre kompetente alternative behandlere. Ikke ét dødsfald i verden er set ved anvendelse, hvor kravene er respekteret. Det er utallige helbredelser derimod. Men det synes de fleste læger og komitéerne i EU-Kommissionen ikke at se i øjnene. Det vil jeg derfor bede sundhedsministeren, EU-systemet og lægerne om at gøre, før man skrider til forbud.
Man kan jo lave den restriktion, at de kosttilskud, der på basis af førnævnte krav er sat forbehold ved, kun må sælges til fru Jensen, hvis apotekeren godkender det, eller hun – også i helsekostbutikken og Matas – kan fremvise en anbefaling fra læge eller relevant alternativ behandler.

Magnus Falko
fhv. biopatstuderende

Karen Jespersen og efterløn
*Sikken kombination af socialisme og individualisme. Karen Jespersen er jo radikal - nogle gange. Problemet er bare, at hun tilhører det vokskabinet, der forsvarer efterlønnen. Det kan vi ikke rigtigt bruge til noget.

Boye J. Haure
Det Radikale Venstre

Søren Mørch og Scavenius
*Diskussionen om samarbejde eller modstand under Danmarks besættelse er blusset op igen efter historikeren Søren Mørchs udnævnelse af Erik Scavenius til statsmand – Danmarks eneste i rækken af 20-30 statsministre.
Den engang mest hadede politiker forsøges gjort til ikon. Han symboliserer den politik, der bragte det danske produktionsapparat gennem besættelsen, nedslidt, men nogenlunde intakt, og han hindrede, at København blev bombet, som kong Christian efter Scavenius’ eget udsagn rosende sagde til ham ved afskedsaudiensen i maj 1945.
Men bag hele denne forestilling ligger ’tyskerkursen’, som blev dansk nationalt kendetegn efter nederlaget i 1864, og som videreførtes under 1. verdenskrig af den samme ’statsmand’. Tyskland var Danmarks eneste aggressive nabo og kunne tage resten af landet i et bid. Derfor gjaldt det om at ligge død og håbe det bedste.
Scavenius’ fans har tilsyneladende helt glemt, at Hitlers Tyskland ikke var kejsertidens Tyskland. Wilhelm var ingen messias; det var Hitler – i tyskernes øjne, og den religion, som nazisterne udbredte, skulle Europa underlægges med germanerne som herrer og de andre som slaver. »Heute gehört uns Deutschland, morgen der ganze Welt,« som die braune Bataljonen sang.
Mod en sådan missionsvirksomhed er det ikke nok at holde missionærerne hen med fidel snak og blot forsinke vareleverancerne. Der må også være nogen, som sætter livet på spil gennem væbnet kamp mod voldsmændene. Det var der da heldigvis også nogle, som vovede, og som betalte den højeste pris.
Uden dem , og de var jo i strid med hele the establisment , ville Danmarks placering været blevet en ganske anden, da de allierede sejrede. De allierede indeholdt denne gang – i modsætning til 1918 – verdens nye stormagt Sovjet, mens Danmarks gamle ven, England, nedslidt og forarmet, var gledet bag ud af dansen. Sovjets holdning gav sig udtryk gennem de fuldstændig overflødige bombardementer af Rønne og Nexø, en magtdemonstration, der ikke var til at misforstå. Og så i, at Kreml aldrig anerkendte Danmark som allieret. Man modtog Thomas Døssing, ikke som repræsentant for den danske regering, men som repræsentant for den danske modstandsbevægelse. Danmark var på nippet til at få Ungarns eller Østrigs skæbne som eks-allieret med Nazi-Tyskland.
Og hele forløbet havde da også en intern side. Kan et folk bare hytte sit eget skind og omkostningsfrit råbe hurra og lette på hatten, når andre havde befriet det gennem de tungeste ofre ? En af modstandsbevægelsens centrale personligheder, Frode Jakobsen, udtrykte det nogenlunde sådan: De andre, politikerne, ville frelse produktionsapparatet. Vi ville frelse folkets sjæl .
Scavenius’ beundrere i fortid og nutid glemmer folkesjælen.

Carl Otto Brix
journalist
cand. mag. i historie

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her