Læsetid: 8 min.

DEBAT

13. oktober 2004


Ø-Karens exit
*Karen Jespersens voldsomme afskeds-salut til Socialdemokraterne og partiets øverste ledelse vidner om en exit, der har været planlagt længe. Som en anden villig gås følger hun nu Bertel Haarder og Pia med den stramme udlændingepolitik og måske søger de familiesammenføring i Malmø; jvf. en meget om-talt lejlighedssang fra regeringen.
Ø-Karens afslutning på et tålt ophold i folketingsgruppen åbner måske for, at Socialdemokraterne igen kan samarbejde med de tre midterpartier om en liberal udlændingepolitik. Den seneste meningsmåling i JP Søndag giver 86-90 mandater til denne koalition inkl. venstrefløjen.

Niels Rasmus Jensen
Odder

Vupti
*Diskursteorien går groft sagt ud på, at sociale fænomener er konstruerede af den diskussion, som formår at manifestere sig og sætte en dagsorden på det samfundsmæssige plan. At diskursteorien kan føre til både kyniske og ganske realitetsfjerne erkendelser, bevidnes af de fleste kommentarer til statsministerens åbningstale, hvor – vupti – fænomenet overførselsindkomster og marginalisering på arbejdsmarkedet, d.v.s. omkring 900.000 mennesker, cirka en fjerdeldel af danskerne i den arbejdsdygtige alder, der mere eller mindre permanent ikke får en mulighed for at være selvforsørget, er væk.
Fordi statsministeren ikke har sat de titusinder og atter titusinder af danskere, der er uden for arbejdsmarkedet, i centrum i sin tale, så eksisterer marginalisering og udstødelse ikke længere. Oppositionens leder Lykketoft taler heller ikke om det markedsøkonomiske systems kroniske sygdom: mangel på anstændige arbejdspladser for alle.
Han ved udmærket, at Socialdemokraterne – jvf. den aktuelle situation i Tyskland – heller ikke har en kur mod denne markedsøkonomiske dårligdom, og derfor tør han ikke love noget længere, især når han ved, at så mange virksomheder nu om dage gerne vil ’outsource’, d.v.s. at flytte arbejdspladser dér, hvor arbejdskraft er billigst. Og de fleste samfundsforskere har for længst segmenteret arbejdsløshedsproblemet, således at det er svært at anskue det i den komplekse sociale, humanistiske og økonomiske helhed, som det udgør.

Leopold Galicki
sociolog

Antioxidanter
*I artiklen Vitaminer giver øget dødelighed den 7. oktober er en dansk undersøgelse om forholdet mellem antioxidanter og mave-tarm-kræftsygdomme desværre endnu et eksempel på noget, der gang på gang ses i pressen inden for lægeområdet:
1. En lægeundersøgelse med et biologisk suspekt resultat – for eksempel ’vitaminer dræber.’
2. En statistisk opgørelse, som nærlæsning viser at være manipuleret til at give det ønskede resultat.
3. En massiv mediedækning, som gengiver den udokumenterede, sensationelle meddelelse til en intetanende befolkning.
Uden at komme ind på de tekniske detaljer om fejlkilder, som er flere i ovennævnte undersøgelse, er det dog skuffende, at tv og aviser glemmer at undersøge noget så væsentligt som hvem, der finansielt har bidraget til forskningsprojektet, specielt når alle efterhånden er klar over, at der er stærke økonomiske interesser inden for lægevidenskaben.
Visse medicinalfirmaer har meget at vinde ved at miskreditere behandling af sygdom med farmakologiske doser af antioxidanter. Derimod kan alle risikere at blive syge. Hvis det sker, vil man gerne have sandfærdig information om den bedste mulige kombination af behandlingsmuligheder.

Bruce Phillip Kyle
læge

Demokrati er fremtiden
*Laurits Rasmussen raser i et indlæg den 6. oktober mod Stop Nu, der har samlet op mod 100.000 elever og studerende landet over i protest mod forringelserne af uddannelsessystemet. Han kalder kravene om flere penge og mere demokrati for fortidige. SF kunne ikke være mere uenig.
Man må selvfølgelig give LR ret i, at den nutid, regeringen giver uddannelserne, består af færre penge og mindre demokrati. Men SF er lodret uenig i, at det er vilkår, man bare skal acceptere. Der er siden regeringsskiftet skåret omkring 1,4 mia. kr. på uddannelserne. Det er en helt forkert udvikling, når uddannelse er det eneste råstof, vi kan investere i til fremtiden.
Jeg tror, LR er kommet til at hoppe på VK-regeringens letkøbte melodi om, at demokrati bare er besværligt, og at vi i huj og hast skal have nogle erhvervsledere ind på universiteterne og de øvrige uddannelser, som kan lave de ’nødvendige’ fyringer. Men demokrati er ikke forældet – hverken i samfundet som sådan eller på uddannelserne. Og problemet er ikke for meget demokrati, men for lidt. Hvis man skal have en vidensorganisation som en uddannelsesinstitution til at fungere, så er alfa og omega de ressourcer, der er hos undervisere og studerende. Derfor går moderne organisationer i retning af mere indflydelse – ikke mindre, som LR foreslår. Det handler ikke om, at undervisere og studerende har sammenfaldende interesser – tværtimod. Det handler om at give åbne og demokratiske måder til at løse konflikter og udvikle organisationen.

Morten Homann
MF, uddannelsesordfører (SF)

Vi er ikke kun misinformeret
*Ulla Tørnæs siger, vi studerende og elever ikke kigger på de rigtige tal, men hun har åbenbart glemt tallene fra det uddannelsessted, jeg selv er tilknyttet. Det bliver nemlig lukket fra nytåret 2005. Jeg er lærling og altså i færd med at tage en erhvervsuddannelse, men jeg har ikke kunnet få en læreplads. Min læreplads bliver så varetaget af et skolepraktikant værksted (SKP), der hører under staten. Ordningen optager ikke nye elever fra nytår 2005. Alle, der fremover ønsker en erhvervsuddannelse, skal altså have en læreplads. Men der er ikke nok lærepladser, og man har ikke gjort meget fra regeringens side for at skaffe flere. Hvem bliver ramt? Det gør alle, der ikke kan få en læreplads, og det er ofte dem, der ikke er bogligt stærke, af anden etnisk oprindelse end dansk eller dem, der skulle have haft en uddannelse for længe siden. Det er en grå masse, som politikere i forvejen laver mange krumspring for at få ud i erhvervslivet. Men nu skal SKP lukkes. Det er da nedskæringer, der kan mærkes, og det er ikke løgn, fup og fiktive tal. Ulla Tørnæs siger for i øvrigt, at vi studerende skal gå i dialog. Den 4. oktober var der rundvisning på uddannelsesinstitutionerne – oppositionspolitikerne var der, men Tørnæs ville ikke med…
Er det dialog?

Christian Bach Andersen
møbelsnedkerlærling

På vej til integration
*Rockwool Fondens Forskningsenhed offentliggjorde forleden en ny rapport, der konkluderer, at integrationen i Danmark er mindre succesfuld end i Tyskland. Ikke-vestlige indvandrere uddanner sig og får job i det tyske langt hurtigere, end det går i Danmark. En af forklaringerne på den dårligere integration kan være, at de ikke-vestlige indvandrere i Danmark er dårligere uddannet og har mindre erhvervserfaring, når de kommer til landet, sammenlignet med Tyskland. Men VK-regeringen har i løbet af sine første snart tre år opnået vigtige resultater på udlændingeområdet. Antallet af nyankomne udlændinge er faldet, og det har givet os mere overskud til integrationsarbejdet. Det vigtigste resultat er, at vi i dag kræver at alle skal lære dansk i forbindelse med at tage et job. Hvis Rockwool Fonden om 10 år vælger at gentage deres analyser, forventer jeg, at de danske integrationsresultater vil se meget bedre ud.
Det danske kontanthjælpssystem kan også være en af årsagerne til, at indvandrerne ikke kommer i gang med hverken job eller uddannelse. Vi anerkender, at guleroden til at tage et arbejde har været alt for dårligt. Derfor har VK-regeringen indført starthjælpen, der er en nedsat udgave af kontanthjælpen de første syv år, man er i landet. Derudover har regeringen gennem reformen Flere i arbejde strammet reglerne for rådighed og aktivering, så man faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi har strammet udlændingepolitikken. Og det virker. Det er også vigtigt at pointere, at rapportens interviewundersøgelser for Danmark kun omfatter årene 1999 og 2001, og at regeringens udlændinge- og integrationspolitik derfor ikke kommer til udtryk i analyserne. På den måde kan rapportens resultater ses som et bevis for den dårlige integration under SR-regeringen.

Flemming Oppfeldt
MF for Venstre

Å va så?
*David Rehling skriver i Folk den 8. oktober, at det er mindre end tre år siden, at partiet Venstres ledere omtalte Peter Brixtofte som et forbillede. Å va så? Personligt finder jeg det f. eks. langt mere pinligt at tænke på, at det er mindre end 30 år siden at Informations ledere omtalte Mao Zedong (man skrev vist Mao Tse-tung dengang) som et forbillede. Thi så vidt jeg har forstået, har Brixtofte (hans styrker og svagheder ufortalte) ikke myrdet mennesker i milliontal.
Men den slags fejlvurderinger er nok kun en uvæsentlig detalje i historien om det partipolitisk uafhængige Informations utrættelige kamp for seriøs oplysning af læserne.
 
Jakob Jensen
Bøgelunde
 
  
En stank af griskhed
*Svin er Danmarks eksportskrald. Forbrugere i EU, Kina Japan og mange andre lande spiser hver dag svinekød fra mishandlede danske svin – uden mulighed for at kende svinenes opvækst og livsbetingelser i tætpakkede, danske svinefabrikker.
Med dette misrøgt snyder og bedrager dansk landbrug eksportmarkedernes forbruger, som tror, at de køber dansk kvalitetskød – ikke billigt industrikød.
Medier og dyreværnsorganisationer har de sidste uger påny dokumenteret uhyrlighederne – flere gange med så chokerende billeder, at mange seere har fået aftenkaffen galt i halsen og måttet slukke for elendigheden: Søer fikseret i stålrørsbåse på spaltegulv, så de brækker benene. Svin med dybe, åbne skuldersår og mavesår med omdrejede organer på grund af sult og tørst.
Oveni kommer så de seneste makabre oplysninger om, at svinebaronerne end ikke evner at aflive de plagede dyr ordentligt med boltpistolen, men efterlader dem til en lang og pinefuld dødskamp efter fejlagtige skud. At hver fjerde so dør eller aflives i stalden på grund af mistrivsel, giver et klart billede af de rædsler, som modtagerne af Danmarks største overførselsindkomster byder dyrene. Alt stinker af griskhed.
Dyreværnslovens ord om, at »dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlige ulemper« overtrædes døgnet rundt.
På intet tidspunkt har de ansvarlige myndigheder gjort noget for at tvinge danske svinebønder til at overholde lovens klare påbud om, at »enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov«.
Svineproducenternes følelseslabile og løgnagtige top, de herrer Gæmelke, Lindhardt og Poulsen, viser aldrig dårlig samvittighed, når de toner frem på skærmen og uden skrupler tilbageviser mishandlingen af svinene. Hverken statsminister Anders Fogh Rasmussen eller den ellers så straffeglade justitsminister Lene Espersen har udtalt sig om de kriminelle forhold i svinefabrikkerne.
Uden at blinke har statsministeren tværtimod sendt sin tidligere fødevareminister til EU som kommissær, så hun nu også på europæisk plan kan holde hånden over svinebaronerne og sikre sit eget erhverv helt utilstedeligt store overførselsindkomster.
Det er på tide, at Folketinget forpligter justitsministeren til at påse, at dyreværnsloven overholdes. Indtil det sker, må vi som forbrugere undlade at købe kød fra svinefabrikkerne og alene spise kød fra økologiske landbrug med fritgående dyr.
Samtidig må vi advare aftagerne af dansk svinekød på eksportmarkederne mod det uhumske, industrielt producerede danske svinekød. Kun på den måde, kan vi stoppe svineriet og de griske svinebaroner med de alt for mange svin.

Hanne Ahm
Gentofte

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu