Læsetid: 8 min.

DEBAT

9. oktober 2004


Bistand urørt
*Der skæres ikke i u-landsbistanden. Den reguleres med priser og lønninger, og der er tilmed lagt 25 mio. ekstra på til HIV/AIDS-bekæmpelse.
Regeringen har kun sparet en gang, nemlig i 2002, hvor der blev overført 1,5 mia. kr. til sygehusene som bebudet i valgkampen. At bistandsprocenten falder en smule, skyldes velstandsstigningen, ikke yderligere besparelser.

Bertel Haarder
integrations- og udviklingsminister (V)

Naturvidenskabens væsen
*Det er forkert, når Sune Frølund forveksler Dansk Naturvidenskabsfestival 2004 med selve naturvidenskaben i sine udtalelser den 27. sept. og i sit indlæg den 2. okt. Det er ikke rigtigt, at naturvidenskaben »er villig til at købe en hvilken som helst teori om naturen, hvis blot den giver operationel viden«. Det er enfoldigt, når Frølund hævder, at det for naturvidenskaben er »underordnet, om modellen er sand, altså siger hvad naturen er, når bare modellen er operationel og nyttig«.
Den skelnen, det handler om her, er forskellen på anvendt videnskab (teknologi) og grundvidenskab. Den anvendte videnskab (teknologien) fokuserer på naturvidenskabens operationelle aspekter, men grundvidenskaben har alle dage søgt efter sandheden om den verden, vi lever i.
Det er den anvendte videnskab, der får bevillingerne nu om dage. Derfor er det også den, der sætter dagsordenen i naturvidenskabsformidlingen. De forhold, Sune Frølund anker over skyldes altså de politisk bestemte prioriteringer for forskningen i dagens Danmark. De har intet med naturvidenskabens væsen at gøre.

Jens Olesen
Ballerup

*Sune Frølund (SF) har en noget underlig opfattelse af naturvidenskaben. SF kommer langt omkring; men til sidst når han frem til, at han savner en vitalisering af naturvidenskaben, for at unge mennesker (SF?) kan finde sig selv i naturvidenskaben og derved synes, at den er interessant.
SF giver udtryk for, at naturvidenskaben ikke søger viden om naturen, men kun er interesseret i at opnå operationel viden, gerne uden indsigt i de mekanismer der ligger bag. Som argument for at naturvidenskaben ikke er interesseret i sandheden anfører SF, at videnskabsteoretikeren Karl Popper har sagt, at en teori ikke kan være sand og videnskabelig samtidig. Hvis Popper har sagt det, har han vrøvlet og er i så fald uinteressant, så jeg tillader mig at tvivle. Han har formentlig sagt, at en teori kun er videnskabelig interessant, hvis den er åben for falsificering – og det er jo noget helt andet.
Når SF afslutter med »for der er jo ingen der reelt er hoppet på påstanden om, at vi kun er teknik – ikke engang naturvidenskabsfolkene selv«, tager han naturvidenskabsfolk til indtægt for sin egen vitalisme.
Vi kan ikke begynde at revitalisere vitalismen for at få SF til at synes, at naturvidenskab er interessant. Naturvidenskab tager ikke stilling til, om der er noget derude (eller inde), som ikke kan måles eller vejes. Naturvidenskabens projekt er, at beskrive naturen så nøjagtigt som muligt, at forstå årsagssammenhængene i naturen i den udstrækning, de kan forstås og beskrives.
Naturvidenskaben lader det være op til den enkelte selv at afgøre, hvad fortællingen skal bruges til.

Ole Michelsen
lektor, Biocentrum, DTU

Ud af hullerne, Per Stig
*Per Stig Møller har skrevet adskillige artikler om dansk udenrigspolitik som en styrkelse af folkeretten. Jeg vil opfordre min gamle kollega til at lade ord følge handling ang. besættelsen af de palæstinensiske områder på Vestbredden og i Gaza. Den besættelse, som formentlig er oprindelsen til mange konflikter.
Den internationale domstol i Haag dømte for nylig størstedelen af den mur, Israel opfører i de besatte områder, for ulovlig – nemlig den del, der ligger på palæstinensisk side af den grønne linje. Samtidig fastslår domstolen, at den 4. Genevekonvention gælder i de besatte områder!
Dermed har vi nu for første gang en udtalelse fra den internationale domstol, som har ansvaret for den type sager. Og dermed burde vi også have fået en afklaring på spørgsmålet om de besatte områder.
Ifølge den 4. Genevekonvention er det ulovligt at annektere eller kolonisere et besat land. Dermed bliver alle bosættelser opført efter 1967 ulovlige. Den besættende magt er forpligtet til at opretholde status quo og dermed bliver de mange sikkerhedsveje og selve muren ulovlig.
Det er ligeledes ulovligt at forsøge at ændre på tingenes tilstand for at påvirke en senere afgørelse om et besat områdes status. Hermed falder annekteringen af Øst-Jerusalem for den internationale hammer.
Israel har hele tiden hævdet, at områderne ikke var besatte men ’omstridte’, og at 4. Genevekonvention derfor ikke gjaldt. Men Haag domstolen siger noget andet: Både Israel og Jordan, som Vestbredden tidligere hørte ind under, havde underskrevet Genevekonventionen i 1967, da området blev besat. Og dermed gælder konventionen. Lige så klar er Haag-domstolens udsagn om, at Israel ikke overholder konventionen.
Dermed er vejen banet for at tage associeringsaftalen mellem Danmark og Israel op til ny vurdering! Denne aftale lader Israel afsætte 40 pct. af sin udenrigshandel til EU på særligt begunstigede vilkår. Aftalen stiller imidlertid også krav om, at Israel overholder internationale konventioner.
Så kære Per Stig Møller, vil du tage dommen fra Haag med til det næste udenrigsministermøde i EU og kræve at kommissionen laver en vurdering af associerings aftalen med Israel?
Ja eller nej?

Pernille Frahm
formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening

Misinformation om ligestilling
*Information skriver den 4. okt., at regeringen ikke ønsker at arbejde med ligestilling i EU.
Som artiklen er formuleret, får man det indtryk, at der i kommissionens grønbog er fremsat konkrete forslag om kønsopdelt lønstatistik, andelen af kvindelige forskere og målretning af barselorlov, som så er afvist af regeringen. I artiklen kritiserer både Karen Sjørup fra RUC og de radikales Margrethe Vestager regeringen for ikke at ville gøre en indsats for ligestillingen.
Nu har jeg faktisk læst grønbogen, og den indeholder intet om ovennævnte ’forslag’. Den indeholder overordnede principper og muligheder for at styrke arbejdet med ligestilling. Noget som regeringen og jeg støtter. Der er allerede vedtaget en række direktiver på ligestillingsområdet i EU om ligeløn og ligebehandling på arbejdsmarkedet, og direktivet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet er på vej.
Dermed er ligestilling godt reguleret på EU-niveau. Medlemslandene bør derfor bruge tiden på at implementere disse direktiver, før vi kaster os over flere tiltag. Det har regeringen lagt vægt på i sit høringssvar.
Men det kunne man ikke læse i Information.

Eva Kjer Hansen
social- og ligestillingsminister (V)

Udlændingedebat på ret kurs
*Så skete det. Socialdemokratiet har ændret kurs i debatten om udlændingepolitikken.
Over sommeren har de radikale åbnet debatten om 24-års-reglen på ny med nogle klare udmeldinger, der i første omgang fik mange til at ryste på hovedet. Det blev kaldt en taktisk brøler af Marianne Jelved at stille som ultimatum for radikal deltagelse i en regering, at 24-års-reglen blev ændret. Det så længe ud som om, hun havde løbet panden mod en mur med dette ultimatum. Socialdemokraterne var lige så urokkelige i spørgsmålet om den omstridte regel som regeringen under indflydelse fra Pia Kjærsgaard.
Men Marianne Jelved havdelæst godt på lektien, den europæiske menneskerettighedskonvention, der bl.a. opstiller krav om, at alle voksne borgere skal have lige adgang til at indgå ægteskab med hvem, de vil. Efter at internationale og danske menneskerettigheds-eksperter har kritiseret 24-års-reglen, er det nu gået op for ledelsen hos Socialdemokraterne, at reglen må ændres, og det forlyder, at også regeringen vil kigge nærmere på administrationen af reglen.
Jelveds markante kritik af reglen kan vise sig at blive et vigtigt skridt i retningen mod et regeringsskifte i forbindelse med næste valg. Men det kræver, at der bliver bred enighed om ændringerne, både i befolkningen og blandt politikerne. Socialdemokraternes holdningsændring fjerner samtidig den alvorlige uenighed, der var mellem de radikale og socialdemokraterne på området.
Man kan håbe på, at Socialdemokraternes holdningsændring er udtryk for en generel holdningsændring hos danskerne. Er det måske virkelig ved at gå op for danskerne, at grænsen er nået – at skruen ikke kan strammes mere?

Anders Kühnau Hansen
stud.scient.pol. og byrådskandidat for S i Århus

Fleks til langtidsledighed
*På et år er der kommet 23 pct. flere fleksjob. Ved udgangen af andet kvartal var der 28.508 i fleksjob. Hu hej, hvor går det godt med det rummelige arbejdsmarked. Ordningen blev skabt med jobgaranti, men garantien er nu ikke meget værd. Der er nemlig stor forskel på, at blive visiteret til et fleksjob og så få et fleksjob. Flere og flere havner på den passive ledighedsydelse, der er vokset eksplosivt. På et år er antallet steget hele 72,3 pct. og det fortsætter i 2005, hvor der forventes yderligere 2000 ekstra på ledighedsydelse. De mange på kontanthjælp, der venter på fleksjob, er endda ikke med i statistikken.
De vigtigste årsager til et fleksjob er nedslidning eller arbejdsskader, og der er flest
fleksjobbere fra gruppen af kortuddannede og ufaglærte. 31 pct. har alene en grundskole- eller gymnasial uddannelse, og jo længere uddannelse en person har, jo lettere er det at finde et fleksjob. Der er derimod dystre udsigter for fleksjob til ufaglærte og kortuddannede. I dag kræver arbejdsmarkedet veluddannet og omstillingsparat arbejdskraft. Globalisering og teknologi er en direkte trussel mod 375.000 danskeres job. Det rammer især de ufaglærte og kortuddannede (Rambøll Management).
»Der er trøst at hente«, siger beskæftigelsesministeren. Der er nok penge på kontoen og »uddannelsesinitiativer skal ikke sande til på grund af pengemangel«. Får de ledige fleksjobber så glæde af disse påstået initiativer? Ledige fleksjobbere har nemlig ikke de samme rettigheder til aktiveringstilbud og de fastlåses derved i ledigheden. Desuden er mange i fleksjob ældre, og da denne gruppe har tre gange større risiko for at ende i langtidsledighed, ender de som tal i en statistik. En statistik om en langtidsledighed, der er steget med næsten 51 pct. på bare tre år. De ’kloge’ må så diskutere procentsatsens korrekthed. Men korrekt er det, at de langtidsledige fleksjobbere sættes ’på affyringsrampen’ og skydes ud over kanten og helt ud af arbejdsmarkedet. Efter 18 måneder kan de endda ende på kontanthjælp og ramme ’loftet’ med konsekvensen om nedsat kontanthjælp. Måske skal de forsørges af ægtefællen. De er nu kategoriseret som uanbringelige og parkeret i social- og økonomisk fattigdom, men alligevel ikke ’syge nok’ til en førtidspension. Førtidspensionsreformen medfører flere visiteret til fleksjob. Også personer med stærkt begrænset arbejdsevne eller personer på sygedagpenge, der er så syge, at de overhovedet ikke kan klare et fleksjob. Der er en indbygget modsigelse i fleksjob. Det er både et lønarbejde og en social ydelse og det splitter fleksjobberen i to: ’syg’ nok til at legitimere løntilskud og tilstrækkelig ’rask’ til at kunne bidrage med en reel arbejdsindsats, og det kan få den fleksansatte til at arbejde ekstra, og dobbeltrollen ender så i stress og fysisk eller psykisk sygdom.

Claus Andersen
IT-underviser

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu