Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
8. oktober 2004


Sygdom
*Desværre
Vi har lukket på grund af velfærd

Claus Ankersen

Ingen forskel
*Når man skelner imellem det ydre og det indre, er det udtryk for ens begrænsning.
Fordi det betyder, at man ikke kan se og forstå at det, som er udenfor én, er en del af det, man er.

Leif Grage

Ministerens skjulte dagsorden
*Afsløringen af fhv. fødevareminister Mariann Fischer Boels investeringer har fået et flertal i Folketinget til at kræve åbenhed omkring fremtidige ministres personlige interesser.
De siddende ministre skal ikke oplyse om deres økonomiske interesser, og det giver grobund for velbegrundet mistanke. Hele det danske folk har da krav på at vide, om forsvarsministeren har aktier i vores våbenindustri, og det er lige så vigtigt at vide, om sundhedsministeren ar aktier i medicinindustrien eller privathospitaler. I et demokratisk land spiller ministrene – og folketingsmedlemmerne – med åbne kort!

Niels Stubkjær
København Ø

Global velfærdsteori
*I et interview med Bjarke Møller den 4. okt. siger professor i økonomi Jesper Jespersen, at der ikke teoretisk set er noget til hinder for, at hele verden i de kommende 50 år kan udvikle velfærdsstater som vor. »Hvis nogen for 100 år siden havde sagt, at produktionen i Danmark de næste 100 år ville blive ottedoblet, og Danmark få en velfærdsstat, ville de være blevet mødt med munter latter«. Men det skete. Ergo: det samme kan ske i hele den verden, hvis befolkning i mellemtiden er vokset til over 6 mia. og i de næste 50 år bliver til 9 mia.
Spøg eller alvor ? Sagt mere ædrueligt: Den rige milliard af verdens befolkning vandt den store præmie i lotteriet. Nu kan de øvrige 5–8 milliarder vinde en 5–8 gange så stor præmie. Den præmie, vi vandt, bestod af adgang til billige råvarer og billig arbejdskraft uden for Europa og USA og til et par tusinde milliarder tønder olie, hvoraf det meste blev fundet i perioden fra 1950 til 1980 og halvdelen er brugt.
Mon ikke vore aner i år 1900 havde trukket på smilebåndet, hvis nogen dengang havde sagt, at om hundrede år vil jeres efterkommere være rige, fordi deres skjorte, deres sko, deres sav og deres hammer vil blive lavet af fattige kinesere, der arbejder for en løn, der er mindre end en tiendedel af deres; at bønnerne til deres kaffe vil være næsten gratis (bortset fra rigelige avancer til grosserere og detailhandlere), fordi de bliver plukket af de fattigste af de fattige; at olie vil flyde i rigt mål, så hver mundfuld mad, de spiser, har været i gennemsnit 3000 km undervejs, og de kan komme på sommerferie i Australien for det, de tjener på en uge.
Mener Jesper Jespersen, at vores under disse omstændigheder erhvervede rigdom vil kunne komme alle jordens folkeslag til del ? Selv om olie- og naturgas produktionen snart vil være faldende og i 2050 kun vil være en brøkdel af den nuværende, og kul ikke er nogen løsning på grund af klimaproblemet. Hvilken teori henviser professoren til ?

Klaus Illum
miljøkonsulent

Emily hvem?
*Når Katrine Guldager og Information nu endelig (30. sept.) vil gøre os opmærksom på, at Emily Dickinson »Uden sammenligning« (og hvad er der så ved det?) er en af Amerikas største forfattere, ville det øge budskabets styrke, hvis de kunne stave hendes efternavn rigtigt. Hun hedder nu engang ikke »Dickenson« ligesom den by, hun boede i, heller ikke hedder »Amhurst«, men Amherst.

Peter Laugesen
forfatter

Pandoras æske
*Ifølge undervisningsministerens nye lovforslag skal tosprogede børn testes i dansk for at vurdere, om de skal i distriktsskolen eller til en anden skole.
Det lyder godt, da Danmark endnu ingen national handleplan har for, hvordan folkeskolen bedst integrerer og underviser tosprogede børn. Der formodes, at opgaven derfor gribes forskelligt an rundt omkring i landets kommuner, hvor der oprettes særskilte hold på baggrund af de tosprogede elevers etniske, nationale oprindelse. Etniske klasser virker isolerende og diskriminerende for børn og fostrer fjendtlighed og tidlig fremmedgørelse mellem helt unge medlemmer af forskellige etniske grupper.
Derfor spørger jeg ministeren: Hvad med indholdet, selve holdenes indre sammensætning og det tilsvarende pædagogikum, hvor problemet egentlig bunder i? Uden en gennemgribende ændring her kan enhver rammejustering svigte i længden, som den har gjort de sidste 50 år, og vi stadig jonglerer med sprogpædagogik problematikken som om det er et tosprogedes problematik.
Danmark mangler ikke et nyt lovforslag der udelukkende retter sig efter ’tosprogede børn’ og bringer nye kvotalignende ordninger til folkeskolen, men en national handleplan for at race-baserede speciale klasser ophøres, og i stedet skal der oprettes specialklasser og -strategier for børn per se eller andre indslusningsstrategier i normale klasser i folkeskolen.

Nur Beier
voksenunderviser, indvandrerlærer, medlem af Det Radikale Venstre, Odense

Boligpolitikken der blev skabt
*Bente Beedholm hævder i en kommentar den 4. oktober, at regeringsomdannelsen i august måned, hvor centrale dele af boligpolitikken – nemlig det støttede boligbyggeri og byfornyelsen – blev overført til Socialministeriet, er en forkert prioritering. Det er jeg slet ikke enig i!
Regeringsomdannelsen betyder for det første en samling af alle regler med betydning for lejeboligsektoren. For det andet – og vigtigst – betyder det, at jeg som socialminister kan udnytte muligheden for at tænke indsatsen på de to områder sammen.
Det er ikke udtryk for, at regeringen nedprioriterer boligområdet, eller at boliger bliver til et rent socialt anliggende. Regeringen har derimod valgt at se boligpolitikken i et 2004-perspektiv frem for at hænge fast i 1947, hvor det nedlagte Boligministerium blev oprettet.
Derfor er de områder, der naturligt hænger sammen, nu samlet. Ved at lægge det støttede byggeri og byfornyelsen sammen med Socialministeriet er der skabt en unik mulighed for at tænke i en social boligpolitik.
Så ja, der er et ministerium, der er blevet til overs – til gengæld er der en boligpolitik, der er blevet skabt!

Eva Kjer Hansen
socialminister (V)

Herlufsholm og en boganmeldelse
*Kasper Fogh Hansen anmelder 5. oktober en bog om Herlufsholm, hvor han genopliver angrebet på Herlufsholm Kostskole, som vi har læst om tidligere i år. Jeg vil ikke kritisere anmelderen og hans synspunkter, som ligger i klar forlængelse af hans tidligere personlige essay fra foråret her i Information. Men jeg vil anfægte Informations valg af anmelder, der kommer til at videreføre angrebet, men nu maskeret som en boganmeldelse.
Så vidt jeg husker, så skrev skolens nuværende rektor en undskyldning for fortidens gerninger, og han benyttede lejligheden til at invitere til besøg på skolen for at opleve de forandringer, der angiveligt har fundet sted. Jeg kan ikke vide, om Kasper Fogh Hansen – eller Information – har modtaget indbydelsen, men anmeldelsen fremtræder som en fortsættelse af angrebet, hvor såvel Korea som Irak køres i stilling som modeller til sammenligning.
Hvis Information vil videreføre debatten om Herlufsholm, bør avisen gøre det uden at dække sig ind under en tilsyneladende boganmeldelse. Om Herlufsholm er ændret siden anmelderens skoletid, kan læserne af Information ikke rigtig vide, men anmeldelsen efterlader det klare indtryk, at Herlufsholm fortsætter i den gamle stil. Forholder det sig sådan? Har Information konstateret det?
Information skylder os ikke nødvendigvis svar på de spørgsmål, for sagen er tilsyneladende ikke genoptaget – det er jo kun en boganmeldelse.
Jeg tilføjer, at jeg ikke har noget tilhørsforhold til Herlufsholm. Jeg bor blot i samme region, og jeg værdsætter seriøs journalistik.

Ib Christiansen
Sydsjælland

Information for mænd
*Jeg glæder mig meget over Informations flittige dækning af ligestillingsdebatten.
Og nu til lidt statistik: Den 2. oktober var Informations 37 artikler (læserbreve inkl., men ekskl. ledere og andre artikler underskrevet med initialer) skrevet af 27 mænd og 10 kvinder.

Mette Søltoft
cand. mag. i iransk

En god og en dårlig
*Det er en god nyhed, at Tyrkiet og EU-landene Danmark og Italien nærmer sig hinanden i synet på menneskerettigheder.
Den dårlige nyhed er så, at man ikke kan se, om det er Tyrkiet, der rykker.

Jens Aage Øland
Århus C

Venstre-mænd af vor tid
*De to rigsdagsmænd J. K. Lauridsen og Jens Busk har her hundrede år efter deres død vist sig som Venstre-mænd af vor tid. Allerede omkring forrige århundredeskifte kunne Lauridsen advare partifællen tidligere V-formand og nu bestyrelsesformand for Ørestadsselskabet, Henning Christophersen, mod letsindig omgang med skatteydernes milliarder i det københavnske metroprojekt.
Desværre lyttede Venstres autoriserede opsamler af bestyrelseshonorarer ikke til Lauridsens ord om, at »næst efter kønsdriften er af de menneskelige drifter jernbanedriften den, der sætter de fleste lidenskaber i bevægelse.« Til gengæld har V-formand Anders Fogh Rasmussen til punkt og prikke fulgt Jens Busks opskrift: »A benægter fakta«. Og her tænkes ikke specielt på statsministerens åbningstale i tirsdags, som i sin selvros var fuld af virkelighedsfortrængning. Men på regeringens benægtelse af fakta om brud på konventionerne, fremlagt af Institut for Menneskerettigheder, der som del af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder har en overordnet bestyrelse med tidl. V-formand, Uffe Ellemann-Jensen, som formand.
Allerede med advarslerne tidligere på året fra Europarådets menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil-Robles fik man forsmag på regeringens reaktion: »En menneskerettighedskommissær kom forbi«, lød overskriften i en borgerlig avis som fællesnævner for den arrogance, hvormed regeringen afviste de internationale anklager.
Forleden kom så kritikken fra menneskerettigheds-instituttet, som mener, at Danmarks praksis på især tre områder før eller siden vil blive underkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: 24 års-reglen sammenholdt med tilknytningskravet fører efter instituttets mening til krænkelser af familieliv.
Det administrative krav om, at gifte flygtninge skal have haft »en berettiget forventning om at kunne bosætte sig i Danmark« krænker retten til familieliv. Og reglen, der fritager en statsborger for tilknytningskravet efter 28 år og reglen om, at den herboende ægtefælle ikke må have modtaget socialhjælp i et år, bør laves om.
Sådan lyder kritikken fra Institut for Menneskerettigheder. Og hvad svarer regeringen? Uimodsagt af medierne sovser integrationsminister Bertel Haarder som vanligt sine argumenter ind i højskolesnak i tilsyneladende berettiget forventning om, at hans ’glade kristendom’ kaster et menneskeligt skær over en politik, som i hovedtræk følger diktatet fra det højrenationalistiske Dansk Folkeparti og dets brutale inspirationskilder i det europæiske.
Regeringen benægter fakta. I god overensstemmelse med Jens Busks principper.
Blot med den forskel, at han vedstod sin debatform.

Lars Weiss
folketingskandidat (S)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her