DEBAT

Urban idyl
*Her i Lyksalien
Kan du lige hvad du vil
Takket være købmandspillen
Liberalismesalven
Og det lille bundt ego stænger
Prozac, viagra, weekendsnitter og superrygeren
Urban idyl
I hele landet

Claus Ankersen

Bankrådgiveren
*Hun græder øjenæblet ud på bordet
og beder om tilgivelse
Jeg skriger penge
og kradser hendes konto op med neglene

Rolf Steensig

Jeg har intet mærket
*Svar på indlægget ‘Hvor er de studerende?’ (Inf. 2.-3.okt.):
Som studerende af politik føler jeg for en god demonstration. Jeg burde nok deltage i et par massedemonstrationer mod regeringens reformer på uddannelsesområdet, hvorfor gør jeg så ikke det?
Grunden til at de danske studerende ikke deltager er, at de ikke har mærket noget af det på deres egen krop eller blot læst, hørt eller set disse studerendes ringe forhold. Sådan kan man vist godt generalisere over interessekamp. Så er den logiske slutning at stille spørgsmålet: Hvorfor deltager nogen, trods alt, i disse demonstrationer?
Dette spørgsmål kan der være forskellige svar på, jeg vil gøre dem lige så unuancerede som Bjørn Hansen og Pernille Skippers teser, som svar på tiltale. Er det fordi der mangler en ideologisk diskussion i et ellers dødt studenterpolitisk miljø? Eller er demonstrationerne skjulte partipolitiske indlæg? Eller er disse elitedemonstrationer blot en anden form for selvrealisering? Eller er det brok, fordi man kan?

Allan Damsgaard
samfundsfag, Aalborg universitet

Nyrup stemmer for overfiskeri
*FN’s miljøprogram og WWF har advaret imod EU’s fiskeriaftaler med fattige lande. Men Poul Nyrup Rasmussen – og den franske nationalist Le Pen – er tilsyneladende ligeglade med advarslerne – for de to herrer var en del af flertallet i EU-parlamentet, da parlamentet blåstemplede nye EU-aftaler om fiskeri i afrikanske farvande (medio september).
EU-landene støvsuger fiskefarvande ved Vestafrikas kyst. Det er uacceptabelt og må starks ophøre. Det var også grunden til at Folkebevægelsen mod EU stemte nej ved afstemningen i EU-parlamentet. Socialdemokraterne har derimod vist, at deres valgtaler ikke var det papir værd, som de var skrevet på og Venstre har vist at deres slogan ‘Venstre ved du hvor du har’ også er uden reelt indhold for Venstre stemte hverken for eller imod. Taberne bliver de fattige fiskere i vestafrikanske lande og naturen. ‘Hurra’ for Nyrups stærke stemme i EU!

Ditte Staun
talsperson for Folkebevægelsen mod EU

Den venstre-orienterede hæk
*Steen Gade, formand for Nyt Europa, er nu (jvf. bl.a. indlægget i Inf. den 29. sept.) blevet så EU-begejstret at det for ham, som venstreorienteret, ganske simpelt ikke længere giver mening at stille sig kritisk over for EU’s udvikling mod en supermagt på den globale scene. EU er for Gade rykket op i kategori med tyngdekraften. Når nu Gade er i gang med disse storslåede og fortryllende tanker vil jeg opfordre han til, som venstreorienteret forstås, at udtænke et navn til den mur der er under opførelse på grænsen mellem ‘vores åbne EU’ (Polen, Slovakiet og Ungarn) og så barbarerne udenfor (Hviderusland, Ukraine, Rumænien). Et projekt til adskillige milliarder, der får det gamle jerntæppe til at ligne overgangen ved Kruså.
I al beskedenhed kunne foreslås: ‘Frihedsmuren’, ‘Solidaritetshækken’, ‘Læbæltet’. Jeg er sikker på, Gade kommer op med noget fikst.

Peder Hvelplund
Enhedslisten

Information har sovet i timen
*David Rehling skriver den 1. okt. om den uheldige dobbeltrolle som Ekstra Bladets chefredaktør er havnet i på grund af Dan Lynge-sagen. »Den største danske justitsskandale siden Tamil-sagen«, kalder Rehling hele sagen. Enig! Tilbage står dog et enkelt spørgsmål: Hvorfor skulle der gå to et halvt år, før Informations læsere måtte få noget at vide om justits-skandalen.
To af Ekstra Bladets journalister har siden maj 2002 i over 200 artikler påvist, hvordan råddenskaben florerer i magtens øverste cirkler. Alligevel er der ikke en eneste journalist på Information, der opdager »den største danske justitsskandale siden Tamil-sagen« før slutningen af september 2004. Hvorfor?

Thomas Sæhl
Kbh. V

SVAR: Ekstra Bladet har i denne sag været forbilledligt hurtigt ude af starthullerne. Information har nu taget stafetten op, i forbindelse med retssagen. Red.

Krigens logik i ny optik
*Efter weekendens opgør i Irak er der nu omkring 100 færre oprørere at slås med, lyder det fra amerikanske kilder. Der sluttes således ud fra en statisk tanke om et endeligt antal oprørere/terrorister, som skal nedkæmpes. Har vi derfor fjernet oprørerne, vil terrorismen være nedkæmpet.
Skulle man anlægge en mere dynamisk logik, vil det forholde sig anderledes: Nedkæmper vi 100 oprørere, har disse familier og venner, som er interesserede i at synliggøre deres tab og frustrationer via nye kamphandlinger.
Med denne dynamiske logik vil krigen i Irak aldrig kunne vindes med de midler, USA benytter sig af. Langt bedre vil det være, hvis USA med de allierede prioriterede humanitær indsats mere. Det er svært at slå en person, som kommer med mad, tøj og rent drikkevand.

Jacob Birkler
cand.mag.

Demokratisk beslutning i SF
*SF praktiserer i dette efterår en beslutningsproces, med størst mulig medlemsinddragelse, når SF tager stilling til EU’s forfatningstraktat. Det er usædvanligt, at et politisk parti lader medlemmerne afgøre den slags. Åbenheden er også stor, ved at der bliver en webdebat, hvor alle kan give deres meninger til kende. SF’s medlemsblad, Folkesocialisten kommer som en særudgave, hvor der er en gennemgang af ændringerne i EU’s traktatgrundlag, og hvor 10 SF’ere interviewes om deres syn på ændringerne.
Til at tilrettelægge debatten har SF’s hovedbestyrelse valgt en styregruppe bestående af SF’s næstformand Trine Bendix Knudsen, hovedbestyrelsesmedlem Hans Winther, forretningsmedlemmerne Pia Olsen og Jacob Nørhøj samt undertegnede. Vi er bl.a. udvalgt ud fra, at vi har forskelligt syn på traktaten. Vi har truffet det valg, at læserindlæg skal være på webben, og at der ikke i særudgaven af Folkesocialisten skal være læserindlæg. Vi har også lagt vægt på, at – bortset fra debatten på webben – alt det, som vi har med at gøre, skal være præget af ligelighed. Synspunkter, der er for eller imod, kritiske, skeptiske positive osv. over for traktaten skal være fair og ligelig repræsenteret.
Det var derfor skuffende, at to medlemmer af SF er gået til Information (28. sept.) og beskylder den nedsatte styregruppe for at ville kvæle debatten. F.eks. når Torben Kastrup siger, at det »danner et mønster, hvor ledelsen er bange for at diskutere. Og foretager alle mulige krumspring for at undgå det. Det er et demokratisk problem«. Nu ved jeg ikke, hvem TK sigter til med ‘ledelsen’, men det er styregruppen, der har truffet beslutningerne og har ansvaret.

Aage Frandsen
formand for SF’s
folketingsgruppe

Behov for ny pesticidpolitik i EU
*EU har verdens største forbrug af pesticider målt i forhold til landbrugsarealet. Det ligger ca. 6 gange over verdensgennemsnittet. Årsagen er foruden den meget intensive landbrugsproduktion, at EU hidtil har koncentreret sig om godkendelsen af pesticider og ikke på at reducere forbruget. Medlemsstaterne benytter derfor stort set ikke de elementer i EU’s pesticidpolitik, der kan reducere forbruget. Det gælder bl.a. integreret bekæmpelse, hvor anvendelsen af pesticider begrænses til det absolutte minimum, der er nødvendigt for at holde skadegørerne under et niveau, hvor de forårsager økonomisk uacceptable skader eller tab.
Kun meget få EU-lande har vedtaget handlingsplaner for at reducere forbruget af pesticider. I Danmark har pesticidhandlingsplanerne ført til et betydeligt fald i pesticidforbruget. Alligevel viser beregninger fra Fødevareøkonomisk Institut, at det vil være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget med yderligere 20 pct. fra den nuværende behandlingshyppighed på 2,1 til 1,7, og at det kan reduceres med 33 pct. til 1,4 uden væsentlige omkostninger.
EU’s forbud mod anvendelse af de mest miljø- og sundhedsskadelige pesticider har givet store dele af befolkningen det indtryk, at anvendelsen af pesticider ikke længere er noget problem. Det samme har pesticidproducenterne forsøgt ved at fokusere på uddannelse af sprøjteførere og på en reduktion af risici ved pesticidanvendelsen. Men selv om pesticiderne anvendes fuldstændig efter forskrifterne, så medfører de en kraftig tilbagegang for den biologiske mangfoldighed i landbrugsområderne og forurening af grundvandet med pesticidrester. I Danmark er antallet af vilde plantearter på de dyrkede marker blevet mere end halveret siden 1960’erne, og det har både givet færre insekter og fugle. I Miljøstyrelsens grundvandsovervågning er der fundet pesticidrester i 45 pct. af det yngste grundvand.
EU’s pesticidpolitik er i øjeblikket til revision, og der er behov for væsentlige ændringer.
For det første er der behov for en kraftig reduktion i forbruget af pesticider i EU.
For det andet skal medlemsstaterne have frihed til at forbyde anvendelse af pesticider, når det har til formål at beskytte naturen, grundvandet eller forbrugerne.
Danmark har en stor interesse i, at EU’s pesticidpolitik skærpes, så alle EU-lande forpligtes til at reducere pesticidforbruget, ligesom det er sket i Danmark. Det vil samtidig styrke udviklingen af mere miljøvenlige teknologier og dyrkningsmetoder, der kan gavne naturen og reducere forureningen af grundvandet og vore fødevarer med pesticidrester.
En af regeringens vigtigste opgaver bliver derfor at arbejde for en ambitiøs revision af EU’s pesticidpolitik og at skabe alliancer med andre lande herom.

Hans Nielsen
Det Økologiske Råd