Læsetid: 11 min.

DEBAT

4. oktober 2004


Parløb
*Vi løber lidt langs søerne
Helst alene
Gerne i parformation
Eller i klaser
Når vi ser vores liv i de andre
Ser det straks lysere ud alt sammen

Claus Ankersen

Glidebane med bøsser
*Jeg besøgte forleden en luthersk kirke i et andet land. Her blev jeg spurgt om den kirkelige situation i Danmark. Jeg omtalte det kommende bispemøde i oktober, hvor der bl.a. skal drøftes et eventuelt ritual for vielse af homofile par. Man nægtede næsten at tro, at der er biskopper i en evangelisk luthersk kirke, som kan gå ind for velsignelse af homofile parforhold. Hvordan kan den danske folkekirke velsigne noget, som er imod Guds Ord. »Det er da skørt,« blev der sagt, »hvad så, når du skal undervise børn og fortælle, hvilken samlivsform der er under kirkens velsignelse? Skal du så sige og måske illustrere situationen på flonellograf: ’Ja, kære børn: I kirken er der tre forskellige samlivsformer, som alle er under kirkens velsignelse: Den ene er ægteskabet mellem én mand og én kvinde. Den anden er mellem én mand og én mand. Den tredje er mellem én kvinde og én kvinde. I kan selv vælge, hvad for en, I ønsker. De er alle under Guds velsignelse.’ Kan du ikke se, at dette er fuldstændig tåbeligt?«
Jo, det måtte jeg indrømme, at jeg godt kunne. Jeg håber, at der også er en biskop, som kan se det og vil erkende, at det som skete i 1997 var en fejl og starten på en glidebane. Endnu mere alvorligt vil det være, hvis en biskop går ind for et ritual for vielse af homofile par. Med hvilken autoritet kan han gøre dette? En biskops autoritet er alene i Biblen og kirkens bekendelsesskifter.
Det er et spørgsmål, om ikke en biskop, som går ind for vielse af homofile par, sætter sig selv uden for den evangelisk lutherske kirke.

Bjarne Gertz Olsen
landsbørnesekretær i
Danmarks Folkekirkelige
Søndagsskoler

Er De forvirret?
*Sognepræst i Taarbæk Thorkild Grosbøll har ifølge biskop Lise-Lotte Rebel »undergravet embedets agtelse og tillid« og »skabt dyb forvirring om folkekirken«.
Men mon ikke andre forhold i langt højere grad undergraver agtelse og tillid til Den Danske Folkekirke, der jo intet ville være uden sine medlemmer, som betaler kontingent (= kirkeskat): Enhver præst i Den Danske Folkekirke har lovhjemmel til at yde negativ særbehandling til medlemmer af folkekirken ved at nægte at vie fraskilte; derimod har ingen præst i Den Danske Folkekirke lovhjemmel til at yde andet end negativ særbehandling til homoseksuelle folkekirkemedlemmer, der ønsker at indgå registreret partnerskab i kirken.
Det er uholdbart, at Den Danske Folkekirke, der jo understøttes af staten og intet ville være uden sine medlemmer, som betaler kontingent (= kirkeskat), ikke kan tilbyde sine medlemmer de samme former for samlivsstiftelse som i borgerligt regi. Den Danske Folkekirke er en statskirke. Derfor skal som udgangspunkt samme regler gælde i stat og kirke, og da den danske stat principielt ikke forskelsbehandler borgere, må heller ikke Den Danske Folkekirke gøre det.
Er Den Danske Folkekirke til for sine medlemmer eller omvendt? Det spørgsmål kan kun politikere besvare, for grundloven fastslår, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

Peter Hansen
præst, Frederiksberg

Trafikterrorismen
*Det forlyder, at der kun er ca. 400 mennesker, der mister livet i trafikken i år. Prøv lige at lade den stå et øjeblik: ’Kun’ 400 mennesker. Tænk, hvis det var 400 mennesker, der var døde som følge af terrorangreb her i landet. Så ville ordet ’kun’ vel næppe blive anvendt, og der ville lyde et ramaskrig over denne massakre. En ting er, at antallet af trafikdræbte er lavere end i 1970’erne. Det er jo godt, men det er altså ikke godt, at man således kalkulerer med, at der kan dø et trecifret antal mennesker hvert år i trafikken. Det er uacceptabelt. Hvorfor følger vi ikke svenskernes eksempel om en nul-målsætning på området, altså at det naturligvis skal være ingen dræbte, vi stræber efter og ikke blot en mindre massakre?
På ingen andre områder accepterer samfundet så mange meningsløse dødsfald. Hvorfor så på trafikområdet?

Julie Albeck
Jyder mod overflødige motorveje

Genindfør ’alle mands ret’
*»...og trasker langs et brombærhegn, med plovmuld under fødder« skrev Ludvig Holstein i Det lysner fra 1915. Sikkert i september måned. For det er lige nu man kan plukke sine nødder og brombær i de levende markhegn og nyde synet af rødmende og gulnende blade, og indsnuse duften af fugtig jord og svampe. Hvis man da ikke bliver kyst væk fra plovmulden af en bøs landmand i firhjulstrækker med bøssepibe og jagthundehoved ud af vinduet. I Danmark ejer under fire pct. af befolkningen over 60 pct. af jorden. Et forhold der der end ikke ligner en bananrepubliks, for en bananrepublik har en svag og korrupt centralmagt. Det gælder ikke for Danmark. Desværre accepterer samme centralmagt at jordejerne overfortolker ejendomsrettens ukrænkelighed ad absurdum.
I de nordiske lande er der tradition for at alle medlemmer af samfundet har fri mulighed for at færdes og samle naturens gaver til eget forbrug. Der går en lige linie fra det gamle markfællesskab og fælles skov og overdrev til den svenske allemansrätt. Traditionen blev brudt i Danmark med indførelsen af demokratiet i 1849. Klassen af selvejende bønder blev givet samme ret som jorddrotter og borgere. Nu skulle en godsejer ikke kunne komme farende med hele sit jagtselskab hen over en selvejerbondes jord.
Men det var jo ikke meningen, at bønderne skulle vende deres håndhævelse af ejendomsrettens ukrænkelighed mod deres ligemænd (eller lavere samfundsklasser som land- og byarbejdere, tyende og kvinder). I dag bruger en lille klasse af bønder den ret de fik i 1849 til på højst udemokratisk vis at udelukke det store befolkningsflertal. Med den stigende koncentration af jordbesiddelse i Danmark er det på tide at centralmagten genindfører alle mands ret til at færdes på ubesåede arealer, private som offentlige, ager og eng såvel som skov.

Hans Henrik Bruun
Lunds Universitet

Fød naturligt
*Det er synd for alle de vordende mødre, som er bange for at føde deres børn på naturlig vis.
Det er klart, man kan blive nervøs, hvis det er første gang, og man har hørt dramatiske beretninger om voldsomme, smertefulde fødsler. Og det er også klart, at hvis det viser sig, at fødslen vil indebære ricici for mor og barn, kan kejsersnit være løsningen.
Men under normale omstændigheder er en normal fødsel en normal del af en kvindes livscyklus.
Den utryghed og angst, man kan føle, specielt hvis det er første gang, er vel ret naturlig. Og derfor burde sundhedsvæsnet i langt højere grad satse på at forberede de gravide på begivenheden. Lære dem, hvordan man kan arbejde med på fødslen, lære dem om afspænding og vejrtrækning, som tager toppen af veerne, lære dem at betragte fødslen som et arbejde – stort og flot –som kun de kan udføre, en præstation, som de kan være stolte af.

Kirsten Lund
Kbh.K

Automat-skyklapper
*I sin i øvrigt sobre anmeldelse af Niels I. Meyers erindringsbog (24. sept.) kan Georg Metz ikke nære sig for at lufte sin ubetingede tro på EU som et enestående fredens projekt – og dermed sin mistro til enhver form for EU-modstand. Han undrer sig over, at »denne begavede og i øvrigt dybt sympatiske mand« ikke nuancerede sin modstand, men »allierede sig med de mere tvivlsomme«.
Hvis Metz lader automat-skyklapperne ligge og fordomsfrit læser om det arbejde, Meyer og hans meningsfæller har gjort med konstruktive forslag til et fleksibelt, demokratisk samarbejde i Europa, vil han se, at EU-modstanderne anser samarbejde for den bedste fredsskabende faktor – men ikke kan se, at EU-systemet duer til dette formål. Når store dele af befolkningerne føler, at de er uden indflydelse – og det er jo realiteten i EU – så skabes der ufred! Sporene fra ’genforeningen’ af Øst- og Vesttyskland skræmmer.
Metz kunne også læse om Meyers initiativ til bogen Scenarier for Europa, hvor tilhængere og modstandere får lige meget plads i bogen – så kan læserne selv bedømme. Det er demokrati og respekt for andres meninger. Og denne respekt kendetegner Meyer og dem, han allierer sig med.
Metz synes, der er for mange detaljer i bogen, men det er netop med disse detaljer vi får guldkornene, anekdoterne og et par sarkastiske sætninger, der matcher godt med Metz’s egen stil.

Aase Bak-Nielsen
Nibe

Ulighed stiger med boligpriserne
*To samfundsforhold af økonomisk karakter har været omtalt i medierne i senere tid, nemlig den tiltagende økonomiske ulighed i det danske samfund og de stigende ejerboligpriser. Imidlertid savnes fremlæggelse af en solid årsagsforklaring på fænomenerne, der i øvrigt hænger sammen.
Ved årsskiftet var det bl.a. fremme, at een af de bedste investeringer, man kunne have gjort, var at købe en ejerlejlighed i f.eks. 1992, da de i gennemsnit er steget i værdi med 121 pct. Aktierne var i 2003 ligeledes steget gevaldigt, KFX-indekset med 22 pct. Indtil videre i år er aktierne steget noget mindre end sidste år, KFX med ca. 8 pct., mens priserne på ejerboligerne, især i København og Århus, er fortsat i vejret.
Hver gang sådan en ejerbolig handles, lånes der penge. Dette er i dagens Danmark ensbetydende med, at der sker en kreditudvidelse, en forøgelse af pengemængdemålet M3, som f.eks. fra udgangen af 1999 frem til denne sommer vokset fra 523 til 806 mia. kroner. Det er en forøgelse på 54 pct. Prisstigningerne på boligmarkedet hidrører i alt væsentligt fra denne udvidelse af pengemængden, og når nogle henviser til, at udviklingen på boligmarkedet sker på grund af ’markedskræfterne’, er det en sandhed med modifikationer, for den sker i større grad på grund at den politiske styring af vort pengevæsen, hvorunder man sigter mod begrænsede lønstigninger samt stigninger i forbrugerprisindekset, en kurv af forbrugervarer, konkret bl.a. ravioli, finskåren tobak, akrylmaling og berbertæpper, mens boligpriserne får lov til at stige uhæmmet.
Det springende punkt er, at en sådan udvidelse af pengemængden altid har social slagside. Debitorerne vinder ved det, idet de er de første, der står med pengene i hånden.
Se også aktiemarkedet, som for en stor del handles med lavtforrentede lån: En typisk KFX-aktie har i dag et kurs/indtjenings-forhold på mellem 15 og 25, hvilket vil sige, det vil tage en 15-25 år før investeringen i aktien har tjent sig ind ved aktionærudbytte, og det er der vist ikke nogen af os andre, der tror på, er meningen. Nej, meningen med det hele er ren hausse-spekulation, spekulationen i evigt stigende aktiekurser.
Kreditorerne er tabere i dette spil. De penge, der blev lånt ud, havde mere købekraft, end de penge, der mange år senere betales tilbage, som den østrigske økonom Ludwig von Mises (1881-1973) bl.a. skrev i en artikel i 1942, ’Inflation and You’. Men hvem er kreditorerne? »Kreditoren er Dem, kære læser«, skrev von Mises, hvis De har nogen form for krav på betaling ude i fremtiden, for Deres løn, pension, opsparing m.v. udhules med årene af denne proces.
Nyskabte penge udbreder sig nemlig altid i økonomien et sted fra, og medfører en transmission af rigdom på vejen, hvilket herfra skal angives som et totalt overset socialt og demokratisk problem.

Asbjørn B. Christensen
(kons.), cand..mag. i historie

Kamp om tal
*De konservatives finansordfører Lars Barfoed angriber den 21. sept. mit miniature-indlæg (15. sept.) om skattestoppet. Det er ikke rigtigt, at SR-regeringen øgede statens gældsbyrde, eftersom den faldt fra 55,5 pct. i 1993 til 38,8 pct. af BNP i 2001. Barfoed fokuserer på plus 30 mia. i 2005, men det er ’matodorpenge’, da der er flere saldi på finansloven, og Barfoed snupper lige det mest positive af alle. Budgetter er taknemmelige. Hidtil har VK’s ikke holdt. Man mangler ca. 100 mia. i afdrag og 124.000 arbejdspladser i forhold til 2010-målene.

Boye Haure
nationaløkonom, cand. polit.

Supertanker
*Det kan være svært at forstå, hvorfor Operahuset skulle bygges uden arkitektkonkurrence, men det skyldes, at A.P. Møller fra første tanke havde bestemt, at det visuelle indtryk skulle være en hyldest til den søfarende nation Danmark. Opererahuset er kommandobroen på et af hans utallige tankskibe, der med en usynlig stævn har stukket en kurs ud, som skærer sig tværs igennem Amaliehaven videre ned gennem Amalienborg midtskibs, for at ende med ankeret i Marmorkirke. En lille rytterstatue midt i denne akse kan heldigvis ikke ødelægge det storslået indtryk som dette efterlader. Ligheden med en supertankers styrehus er fantastisk vellykket, komplet med den lidt klodsede skorsten, til de brede altfavnende brovinger og den mørke krumme facade af glas med stål lameller. Alt sammen dækket af et enormt udhæng, som skal skåne skibet og dens besætning mod tidens vejrforandringer. For at bygge skibsfacaden så realistisk som muligt, er store modeller blevet fremstillet på et værft, hvor skibsbyggere rutineret kastede sig over opgaven, som må siges at været lykkes over alt forventning.
Vi vil snart komme til at se antenner til kommunikation på taget og en grøn lanterne til styrbord og en rød til bagbord, hvor lanternernes lys så vil kunne signalere frie pladser eller alt udsolgt til dagens sejlads. Måske vil kraftige lyskastere, der kan lyse tværs igennem selv den kraftigste tåge, været placeret strategiske steder ombord ( f.eks til illuminering af A.P. Møllers hovedkontor ved Esplanaden, som bekendt ligger til styrbord). Supertankeren er efter sigende synkefri.

Erik P. Jensen
Kalundborg

Sommerhuse gavner
*Michael Martin Jensen fra Langeland beklager sig (29. sept.) over, at regeringen vil give grønt lys for 8.000 ekstra sommerhusgrunde. Men det er der nu ingen grund til, for de ekstra udstykninger gavner yderområderne. Det samlede danske sommerhusareal udvides med mindre end fire procent, og de nye udstykninger kommer til at ligge bag eksisterende sommerhusområder i forhold til kysterne.
Desuden skal de ekstra sommerhuse overholde alle eksisterende regler om f.eks. en lav bebyggelsesprocent og kun én etage. Og Miljøministeriet skal godkende de nye områder, inden kommunerne kan udlægge dem.
De ekstra grunde er forbeholdt landets økonomisk svage områder, og interessen har været stor. Michael Martin Jensen påpeger, at en fastboende betyder meget mere for et yderområde end en sommerhusbeboer. I mange egne er det reelle alternativ til flere sommerhuse imidlertid ikke flere fastboende, men – ingenting.
Sommerhuse giver ekstra indtægter fra grundskyld og øget omsætning hos lokale butikker, restauranter og håndværkere. Og derfor er mange kommuner og borgere i yderområderne glade for den nye lov.

Christian Wedell-Neergaard
MF, miljøordfører (Kons.)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu