Læsetid: 9 min.

DEBAT

Debat
1. oktober 2004


Apokryf analogi
*Åh, Store vandrende køleskab
Er vi i familie?
Har du også en hale?
Eller logrer du bare med ledningen?

Dit udflåd
Brænder huller i himlen!

Claus Ankersen

Trygt efterår
*Folk nyder den lille ondskab
der skaber krige.
Familien er tit alles kamp mod alle.
Folket har svigtet
og derfor er verden et myrderi.

Peter Huss

Til Morti Vizki (naivt farvel)
*Du er, som det hedder, gået bort. Gået fra forstanden. Udmattet efter den rasende rejse der løber ud gennem fingrene. Flygtet til stjernerne. Sidder på en sky og ryger, pumper dine vandpile ud på marken. Du er et utæmmeligt minde, du som ville glædens korn. Essensens mand, smådrengen fra udlandet som betræder farvevejens støv.
Jeg sidder her og savner dig gennem væggen. Dine runde ord som fastholder mit lange salte smil.

Rolf Steensig

Frihandel eller protektionisme
*I dag anser man ofte frihandel for noget positivt, og det er det vel også i en vis forstand. Men frihandel kan også have negative følger. Specielt hvis et frihandelsområde ikke består af ligeværdige lande med hensyn til lønninger og de forskellige krav til produktionen som miljøkrav, arbejdstid og sikre arbejdsforhold. Hvis der skal være tale om fair konkurrence, bør der være stor lighed mellem landene på disse områder. Ellers bliver der tale om konkurrence på lønninger og arbejdsvilkår, ikke på gode tekniske løsninger og kvalitet.
USA har mistet 11 millioner arbejdspladser på tre år, fordi kapitalisterne flytter produktionen til lavtlønsområder. I Europa er en lignende udvikling i gang, blandt andet i Tyskland. Nu får tyskerne lavere lønninger og længere arbejdstid for at kunne konkurrere med Østeuropa og andre lavtlønsområder. Denne udvikling er kun til fordel for kapitalisterne, ikke for lønmodtagerne. For ikke at skade et lands eget erhvervsliv, bør der derfor lægges told på varer fra lande, der har konkurrenceforvridende erhvervsformer.
Man skal ikke gå over åen efter vand – så hvorfor frit importere varer fra andre lande, hvis man selv kan fremstille tilsvarende, og råder over ledig arbejdskraft? Det koster valuta, og svækker eget erhvervsliv.

Tom Nielsen
Frederiksberg

Lenes practical joke
*Justitsministeriet har lavet en practical joke med den danske befolkning. De har undersøgt årgang '70’s kriminalitet. Resultatet viser, at en tredjedel har haft forbindelse med politiet på den forkerte måde, her »endda undtaget« fartbøde under 1.000 kr. samt færden på cykel uden behørigt lys efter mørkets frembrund.
Jeg er selv årgang 64 og har en ’kriminel fortid’. Jeg ville således selv optræde i en tilsvarende statistik for årgan ’64. For at perspektivere undersøgelsen en smule for andre, vil jeg fortælle, at min kriminelle handling var, at jeg overtrådte politivedtægten i København. Politiets beskrivelse var, at jeg (og hold nu fast) »i spirituspåvirket tilstand udviste en optræden der var egnet til at forstyrre den offentlige orden idet han urinerede op af en skurvogn«.

Anders Johansen
ph.d.

Kritisér den imam
*I forsidelederen den 25.-26. sept. vil 'fris' gerne diskutere ligestillingsdebat, hvilket er sympatisk, men konklusionerne i lederen er forfejlede. Lederskribenten taler om, at danske politikere, »fra Dansk folkeparti til Enhedslisten, pudser glorier«, fordi de kritiserer en »tumpet imam«, der har udtalt noget i retning af, at kvinder selv er ude om voldtægt, hvis de ikke går med tørklæde.
Man skulle ellers tro, at det var et sundt tegn, at politikerne tager afstand for den slags udtalelser, men for 'fris', der har sin egen dagsorden, bliver konklusionen: »De skarpe udfald er ren hvidvaskning af dansk ligestillingspolitik«.
Kritikken af imamen udelukker ifølge 'fris' en ordentlig debat om ligestillingens vilkår i Danmark. Men dette er forkert. En kritik af det ene udelukker ikke en kritik af det andet, og en kritik af imamen er nødvendig.

Silas Ebert
studerende

Natur, hvil i fred
*Den 24. september 2004 underskrev Dansk Folkeparti (DF) og dens støtteregering dødsdommen over den danske natur. Dommen effektueres den 1. januar 2007 – fra denne dato overgår en række natur- og miljøopgaver til de omdannede kommuner fra amterne. Forligsparterne hævder, at det kan kommunerne klare. Men inderst inde ved de godt, at det kan kommunerne ikke.
Siden DF og dens støtteregering fik magten i 2001, har man målbevidst arbejdet frem mod aflivningen af den danske natur. Først med nedskæringer i de statslige miljøinstitutioner, og da man ikke kunne komme meget længere ad den vej, så med overførsel af amternes kompetencer til kommunerne.
I hovedparten af vores nuværende kommuner må natur- og miljøinteresserne ofte vige, når der er tale om ønsker fra de kommunale politikere om udlægning af nye boligarealer, erhvervsudvikling osv. Og hvem tror, at dette vil ændre sig, blot kommunerne bliver færre og større?
Kommunerne og Kommunernes Landsforening bliver nu fri for de trælse amter, som gennem mange år med deres regionplaner og nidkære håndhævelse af lovgivningens beskyttelsesparagraffer har bremset mangt en såkaldt fremsynet kommunalpolitiker i deres iver for at ’udvikle’ i deres lokale naturområder. Når de samme kommunalpolitikere i fremtiden selv skal administrere de love, som kan give dem dispensationer til at hærge naturområderne, så bliver alt jo så meget nemmere at gennemføre.
Først langt henne i naturens dødskamp vil det gå op for den danske befolkning, hvad der er der foregår, men så er det for sent. Når først de danske kyster er plastret til med sommerhuse og hoteller, eller landskabernes grønne kiler er fyldt ud med parcelhuse, så fjerner man ikke lige disse bygninger igen, vel? Og så kan vi med rette sige: ’Operationen lykkedes – naturen døde’.

Peter Jørgensen
København Ø

Hvem strutter af 'selfidence'?
*Den 21. september bragte Information et interview med musikeren Allan Olsen, der har fundet på ordet 'selfidence' i forbindelse med sin nye plade. 'Selfidence', mener Olsen, er et udtryk der sagtens kunne glide ind i Euroman.
Det tvivler jeg på. På Euroman er vi ret forbeholdne over for modeord, uforståelige selvopfundne begreber eller anglicismer, som det hedder med et fremmedord, når man bruger engelske udtryk i det danske sprog.
Tværtimod er det min oplevelse, at det i dag er i Information denne sprogbrug blomstrer. Tag bare de sidste dages aviser (22. og 23. sept.). Her blev jeg bl.a. introduceret til begreber som ’Mock-up-gevandter’, ’nulsumsspil’, ’akademisk, rational psychedelia’, ’McShortStory’, ’mediesensibilitet’, ’stormsprøjt’ samt et hav af anglicismer. Vi kan faktisk slet ikke bryste os af en så fantasifuld sproglig opfindsomhed, som Olsen tillægger os. Det er i Information, det sker.

Mads Lange
chefredaktør, Euroman

Poor welfare
*Det er en sjov idé, socialdemokraterne har fået med at sælge velfærdsaktier. Men hvad er det for en velfærd, de vil have? Helle Thorning-Schmidt (S) vil skære i børnecheck, ældrecheck, efterløn og pension. Hun må have taget skade af tiden i EU-Parlamentet. I EU gælder forsikringsprincippet (bl.a. Tyskland og Frankrig), hvor man via sit arbejde skal gøre sig fortjent til sociale ydelser og fattigprincippet (Storbritannien), hvor kun fattige kan få hjælp. Mens vi i Danmark/Norden hylder det universelle princip, hvor alle borgere har ret til ydelser og den økonomiske ulighed er relativ lille. Thorning-Schmidt vil (ligesom SF for resten) gøre børnechecken indkomstafhængig, så den ikke længere tiltænkes børnene men kun fattige forældrene. Det kaldes welfare for the poor eller poor welfare.
I bogen Lykketoft tales om optjeningsregler til sociale ydelser – f.eks. sygedagpenge og barselsdagpenge, for at forhindre at EU-borgere flytter til Danmark for at udnytte det danske velfærdssystem. I det nye principprogram tales meget om ’værdier’, men de skal ikke være universelle. Selv om Danmark ligger i top hvad angår (kvinders) beskæftigelse og tilbagetrækningsalder og i bund med hensyn til arbejdsløshed og fattigdom har socialdemokraterne tilsyneladende opgivet at fastholde og eksportere det danske velfærdssystem. Skal velfærdsaktierne kun finansiere socialdemokraternes velfærd?

Margit Kjeldgaard
sekretær i Enhedslisten

Berlingskes lille løgn om PEN
*Berlingske Tidende har i flere måneder kørt en hadekampagne mod Dansk PEN, efter at PEN’s bestyrelse overlod det til foreningens generalforsamling at afgøre, hvorvidt Lars Hedegaards ansøgning om medlemskab skulle imødekommes. Læserne vil huske, at Hedegaard blev så fortørnet over dette, at han trak sin ansøgning om medlemskab tilbage. Og det var han naturligvis i sin gode ret til. Hvordan PEN’s generalforsamling ville have behandlet Hedegaards ansøgning, får stå hen i det uvisse. Vi kan blot konkludere, at bestyrelsen mente, at sagen var af så principiel en karakter, at alle medlemmer af PEN burde spørges.
Det kan undre, at Berlingske Tidende gentagne gange insisterer på at skrive, at PEN afviste at optage Lars Hedegaard som medlem – senest for en uge siden, hvor avisen med beklagelse kunne meddele, at PEN faktisk havde tjent penge på at »nægte Hedegaard optagelse«.
Jeg har bedt Berlingske om svar på, hvorvidt den gentagne fejlinformation om Hedegaard vs. PEN skyldes dårlig journalistik eller svindel ud fra devisen om, at hvis en løgn bliver fortalt tit nok, ender den med at blive sandhed. Avisen har ikke ønsket at svare. Tavsheden er løgnens bagstykke.

Allan Hilton Andersen
oversætter

Tre spørgsmål til Lene Espersen
*Der har den seneste tid været mediemæssig opmærksomhed om en redegørelse fra Justitsministeriet, der viser en markant stigning i antallet af unge på 15, 16 eller 17 år, der idømmes frihedsstraf. Fra 2002 til 2003 blev 35 pct. flere unge sat bag lås og slå. Organisationer, der varetager børns interesser, finder stigningen problematisk. Og spørger man kriminologer, får man at vide, at en sådan stigningen ikke bidrager til at reducere kriminaliteten, men tværtimod på længere sigt til at øge den. Justitsministeren har ærligt nok meldt ud, at udviklingen falder i tråd med regeringens ønske om, at vise konsekvens over for unge, der forbryder sig mod loven.
Det kunne dermed se ud til, at regeringen mener, at det afgørende er, at kriminelle straffes, uanset om det bidrager til at øge kriminaliteten. Man kunne mene, at det var mere rimeligt, at indrette sin politik på at undgå kriminalitet. Men det er dog ikke inkonsekvent at hævde, at sigtet med straf er at slå ned på dem, der har handlet forkert, uanset om det er kriminalitetsforøgende. Der er en omfattende straffeetisk tradition – den såkaldte retributivisme – der netop ser det, at drage folk til ansvar for deres handlinger ved at give dem efter fortjeneste, som straffens egentlige formål. Det kunne altså se ud til, at regeringen på det straffepolitiske område har placeret sig inden for den traditions rammer. Ser man nærmere efter, viser sagen sig dog at være mere speget.
Mens regeringen på ét tidspunkt taler i en ‘noget for noget’ jargon, der lyder retributivistisk, taler man i andre sammenhænge om at statuere eksempler, der kan bidrage til at hindre kriminalitet, og i endnu andre (og ikke sjældent) om at det afgørende for fastlæggelsen af strafferammer er befolkningens retsfølelse. Alt i alt blandes alle mulige forskellige grunde til at straffe sammen, hvilket kun bevidner, at der bag den førte straffepolitik ikke er noget klart rationale.
Straf er en alvorlig sag, der har alvorlige konsekvenser for mange mennesker og som koster samfundet millioner af kroner. Det er en sag, der kræver omtanke, og som om noget fordrer gode sammenhængende begrundelser. Det ville derfor være passende, hvis justitsministeren for alvor ville svare på følgende spørgsmål:
*Hvad er det, der bør bestemme, om en handling skal kriminaliseres?
*Hvad er det, der berettiger straf?
*Hvad bør være bestemmende for, hvor hårdt og hvordan kriminelle straffes?
Uden et forsøg på at besvare disse spørgsmål straffer samfundet, uden at vi reelt ved hvorfor.
Det kan ingen være tjent med, hverken straffede, ofrene eller en minister der tager sit arbejde alvorligt.

Jesper Ryberg
professor i praktisk filosofi,
dr. phil. (RUC)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her