Læsetid: 9 min.

DEBAT

25. oktober 2004


Pølse for og pølse bag
*Trykker man Dansk Folkeparti på midten
hvad kommer så ud for neden?
hvad kommer ud for oven?

Det samme.

Ivan Gullev, Frederiksberg

Æblet falder ikke langt fra krypten
*Mette Størum Krogh skriver i sin artikel ’Goethes ribben’ (21. okt.), at Goethes skelet hviler side om side med vennen og filosoffen Friedrich Schiller samt dramatikeren og forfatteren Wilhelm Tell. I disse tider, hvor Information arbejder med og for kanoner, vil jeg gerne vide, om denne tredje mand i krypten er i slægt med schweizernes nationalhelt – eller om dramatikeren og forfatteren Wilhelm Tell er et skud.

Mikael Witte
forfatter

Fakta om Kristelig fagbevægelse
*Lars Weiss fra Socialdemokraterne er tilsyneladende fejlinformeret om Kristelig fagbevægelse (KF). Han beskriver os den 21. okt. som en blanding af skruebrækkere og missionske arbejdsgivere, men KF har intet med arbejdsgiverne at gøre, udover at vi forhandler overenskomst med adskillige af dem. KF består af Danmarks 4.største A-kasse og vi er blandt de 10 største fagforeninger.
Skruebrækkere har vi heller ingen af, men det er rigtigt at vi ikke strejker. Vi vil hellere forhandle frem for at konflikte. Hvis vi ikke kan blive enige, løses tvister af en voldgift bestående af repræsentanter fra begge sider og en uafhængig.
Sådan har det fungeret i mere end 100 år, og modellen er senest blevet brugt af spillerforeningen, der jo som bekendt er medlem af LO.

Henrik Jacobsen
formand for KF, Glostrup afd.

Margrethe Auken er for propaganda
*Den 14. oktober vedtog et flertal i EU-parlamentet at »forfatningen bør forelægges på den klareste, retfærdigste og mest forståelige måde for Europas borgere«. EU-parlamentet vedtog ligeledes, »at det er væsentligt, at man understreger den europæiske dimension ved de nationale ratifikationsprocedurer for at styrke en fælles følelse af social samhørighed over hele EU«. EU-parlamentet opfordrer derfor til, at der udarbejdes »en passende kampagne- og kommunikationsstrategi«.
Blandt flertallet for denne udtalelse var også SF’s Margrethe Auken. SF har ikke gjort sin stilling op endnu i forhold til EU-forfatningen. Men det afholder ikke Margrethe Auken fra at skubbe på for, at EU skal igangsætte propaganda for sin egen forfatning. Vel og mærke en forfatning, der møder stor folkelig modstand og skepsis i hele EU, blandt andet på grund af militariseringen af EU og den øgede magt til embedsmandsvældet i EU. Og en forfatning, som stort set alle SF- og Enhedslistelignende partier i Europa er enige om at afvise. Med SF som en af de få undtagelser, idet SF har været det mindst kritiske parti over for EU-forfatningen blandt denne del af den europæiske venstrefløj.
De danske socialdemokrater ville ikke stemme for resolutionen, fordi de ikke mener, at EU skal blande sig i den slags. Margrethe Auken har dermed overhalet socialdemokraterne højre om. Er det Margrethes Aukens demokratiske vision for socialisme, at en elite ovenfra og ned skal lave propaganda for sig selv for skatteborgernes penge?

Rune Lund
folketingskandidat for
Enhedslisten

Ensidig infomation
*Information hævder i forsidelederen 19. oktober nødvendigheden af bladets eksistens i en verden, hvor magthavere og mediegiganter truer en oplyst meningsdannelse. Det hedder bl.a., at det er livsnødvendigt med aviser, der fordomsfrit påtager sig oplysningsopgaven. Avisen nævner Fox News som et eksempel på et medie, der truer oplysningen. Det hedder, at Fox News undergraver enhver journalistisk lødighed i sin ensidige og aggressive opbakning til præsident Bush.
Da jeg for to måneder siden købte abonnement på Inf., var det for at læse en avis, der fordomsfrit og nuanceret skildrede alverdens begivenheder. Men i fremstillingen af Irak/USA/Bush kan jeg konstatere, at Inf., hvad ensidighed angår, er helt på linie med Fox News. Bare med modsat fortegn. For dokokumentation heraf kan man se de sidste to måneders Inf.
Her skal blot peges på, at Inf. 19. okt. ved siden af refererede leder har en artikel med overskriften ’Derfor myrder de os’. Artiklen er en ukritisk fremstilling af USA's drab på civile irakere i Falluja. I samme blad ses overskriften ’I Texas mørke hjerte er der had og fængsler’. Artiklen er en ensidig fremstilling af Texas/USA. Forudsigeligt ved Irakkrigen var torturskandalen i Abu Ghraif, står der, osv. Artiklen indleder en ny artikelserie, ’Arven efter Bush’, der vil omhandle alverdens dårligdomme i Texas/USA: våbenkultur, fokus på straf/hævn, sociale tabere... (Inf., 18. okt.). Det er alt andet end nuanceret oplysning!
Om Bush kan sin geografi eller ej, om han er dum eller ej, om Irak-krigen var legal eller ej, er absolut inferiørt i forhold til Iraks aktuelle situation. Verdens demokratier bør stå sammen om at hjælpe Irak. Bliver Irak en rabiat muslimsk stat, så er der tale om et nederlag for oplysningen, så det batter. Ligesom det vil være det irakiske folks endelige nederlag. Det kan det nødvendige Inf. vel ikke være interesseret i?
Inf. skal derfor opfordres til at rette slagsiden op. Inviter for eksempel nogle friske skribenter med positive visioner om Irak til at skrive, som supplement til Tordensskjolds soldater: Metz, Jørgen Flindt Pedersen, med flere. Først da kan Inf. leve op til proklamationen: En avis med journalistik båret af kvalitet, substans, saglighed og relevans for et moderne oplysningssøgende publikum, som søger perspektiv og redskaber til at reflektere selv

Michael Hultberg Sternhald
cand. comm., konsulent

Mørkemanden Jesus
*Når Metz den 16.-17. oktober kritiserer de mest markante fjender af kulturradikalismen, de livsfornægtende og glædesløse tidehvervske pastorer, blander han deres tro og politiske virke sammen og præsenterer dermed selv indirekte et snæversynet, intolerant og unuanceret billede af kristendommen.
Begrebet er frelsen. Det er korrekt, som Metz skriver, at de tidehvervske præster mener, at det eneste, der giver Guds frelse i himmelen, er troen, som er en gave fra Gud; dermed ligger de i forlængelse af såvel hele den lutherske som af kristendommens lære.
Men læren er også, at der leves et liv her på jorden, der har andre aspekter end troen, nemlig at varetage de almindelige gøremål og pligter. Det er dermed en sammenblanding af begreberne og misforståelse af hele kristendommens budskab at hævde som Metz, »at intet i jordisk omsætning sådan set kan forbedre menneskets vilkår«.
Men Metz vælger at afskrive samtlige de dystre præsters holdninger som fundamentalisme og kan så hævde, at hele kristendommen er under de nationalistiske mørkemænds regimente og bruge letkøbte og fejlagtige angreb på kristendommen og kategorisere den som livsfornægtende, åndsforsnævret, bornert og undertrykkende; for over for den, behøver man jo ikke en nuanceret, tolerant og åben tilgang.
For hvad nu, hvis det viste sig, at kristendommen er andet og mere end de sidste 100 års modstand mod det moderne? Hvad nu, hvis kristendommen ikke nødvendigvis er stivsindig og reaktionær? Hvad nu, hvis man ikke kan simplificere og klassificere en hel religiøs gruppe ud fra visse af dens repræsentanters politiske overbevisning? Andres intolerance berettiger ikke til egen intolerance.

Mathias Strand
stud. mag. i historie

Forkert konklusion
*»Fri bane for Kramerateri«, læser jeg den 21. okt. Det er journalist Ulrik Dahlin, der anvender denne overskrift. Årsagen er, at overborgmester Jens Kramer Mikkelsen er udnævnt til ny direktør for Ørestadsselskabet. Hånende citerer Dahlin statsminister Fogh Rasmussen for dennes kritik af den daværende, socialdemokratisk ledede regering for dennes mange vennetjenester overfor partifæller.
Dahlins artikel, der synes at være en blanding af en privat kommentar og et interview med Anne Grete Holmsgaard, pt. medlem af SF, er helt rundt på gulvet. Fogh Rasmussen kritiserede socialdemokraternes vennetjenester over for partifæller; i dette tilfælde ser vi, at venstremanden Henning Christoffersen netop ikke udnævner en partifælle – tværtimod: Kramer Mikkelsen er som bekendt medlem af Socialdemokratiet.
Hverken Dahlin eller Holmsgaard synes at fatte, at Kramer Mikkelsen er udnævnt, fordi han er den bedste mand til jobbet. Jens har alle kvalifikationer til at bestride posten som direktør for Ørestadsselskabet. Han har tillige valg efter valg bevist, at han har befolkningens tillid, det samme kan ikke altid siges om hans kritikere. Held og lykke med jobbet til Jens Kramer M., Ørestadsselskabet har fået den bedste mand til jobbet.

Finn Edvard
Klampenborg

Selvopfedende profeti
*Der er kun én gud. Hans navn er Gud, og George W. Bush er hans profet.
Til alt held for denne profet er han født i Guds eget land. Dette land opfatter profeten som hele verden. Profeten er forfulgt af held. Det er normalt, at en profet ikke er værdsat i sit eget land. Men her adskiller George W. Bush sig fra den store hob af profeter, idet han er elsket af befolkningen i det land, hvor Gud har fået asyl.
Vores nyslåede profet var i sin ungdom og tidlige manddom noget af en udhaler. Når han om morgenen havde svært ved at forlade sengen, før almindelige dødelige for længst ville have udviklet liggesår, skyldtes det ikke blot, at han var fars arbejdsløse dreng, men også den omstændighed, at han havde festet hjernen ud af kraniet og var tumlet skidefuld om kuld. Men pludselig en dag åbenbarer Gud sig form ham i en brændende oliekilde. Gud siger til ham: »Jeg har udset mig dig til at instruere Dommedag. Her er manuskriptet. God fornøjelse.« Og så overrækker Gud George W. Bush et eksemplar af Bibelen og forsvinder i en stikflamme fra den brandbrølende olie.
Fra den dag Gud slog George W. Bush til profet, gik Fanden i kloster.
Profeten opgiver med ét slag i luften sit udsvævende liv og tager sig pænt af sin kone og sine børn. Han studerer grundigt manuskriptet. Navnlig de gamle profeters skrifter og Johannes Åbenbaring optager ham. Langsomt går det op for ham, at han kan blive den sidste oprofet, hvis han spiller sine kort rigtigt.
For at kunne spille kort med Gud og Satan må man gå ind i politik.
Profeten bliver efter nogen tid præsident i Guds eget land og lader ikke nogen lejlighed gå fra sig til at udstille sin gudfrygtighed. Gud har gennemsyret ham.
Profeten får mange tilhængere. Nogle af dem bliver disciple i hans regering. Profeten og hans disciple er overbeviste om, at hvis de slavisk følger manuskriptet til Dommedag, vil de blive frelst, og ikke blot de, men alle de gudfrygtige, der har tilsluttet sig profeten, vil på en ildsøjle blive skudt lige lukt ind i Guds himmel til Paradisets evige lyksalighed.
Profeten arrangerer øjeblikkelig sin udenrigspolitik i overensstemmelse med manuskriptet.

Bjarne Segefjord
forfatter

Betal for at smide folk ud
*Støtter Enhedslisten, at store danske virksomheder flytter produktionen til Kina og andre lavtlønslande, som Kjeld Thomsen fra Valby udlagde teksten i et indlæg den 18. okt.? Svaret er nej. Når jeg har brokket mig over, at den stramme danske visumpolitik forhindrer nogle kinesere i at komme ind i landet, er det fordi det forhindrer små danske virksomheder i at få eksportordrer på det kinesiske marked. Kineserne kommer jo ikke med en tom kuffert, som de så fylder op med gode danske arbejdspladser.
I øvrigt går vi ind for, at danskere besøger Kina og omvendt, så vi kan hjælpe dem med at opbygge fagforeninger, så de kan sikres ordentlige løn- og arbejdsforhold. Det vil være til deres fordel, men det vil også være et værn mod udflytninger, som er spekulation i modtagerlandets elendighed!
Problemet med udflytning af produktion er et andet. Det er hverken festligt, folkeligt eller fornøjeligt. Det handler tit og ofte om virksomheder, der i forvejen har et solidt overskud, som bare kan blive større ved at lukke arbejdspladser i Danmark.
Virksomhederne bør betale for at smide folk på gaden, en procentdel af deres overskud. Penge som kunne gå til omskoling og efteruddannelse.

Søren Søndergaard, MF, Enh.list.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu