Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
23. oktober 2004


Dollars i Irak
*Tre dage efter at Bush foreslog, at der etableredes en frihandelszone mellem USA og Mellemøsten inden for et årti, erstattede han Jay Garner som leder af Irak med Paul Bremer. De neokonservative var inde. Bremer fyrede først 500.000 irakiske statsansatte, og åbnede Iraks grænser helt uden told og afgifter. Hele Iraks ikke-olie-relaterede økonomi bestod hovedsagelig af 200 store statsdrevne virksomheder før invasionen, som Bremer ønskede at privatiserede med det største salg af statsejede virksomheder siden Sovjetunionens fald. Han nedskar Iraks firmaskat fra ca. 40 til 15 procent. Han skabte en lov, hvor udenlandske firmaer fik ret til at eje Iraks værdier i op til 40 år, med undtagelse af de naturlige ressourcer, og trække hele overskuddet ud skattefrit.
Irak gik fra at være et af de mest isolerede lande til, på papiret, at være det mest åbne marked. Der er dog store sikkerhedsproblemer i Irak, og det nederlag at sikkerhedsrådet godkendte hand-over-planen uden at nævne forfatningen, der ville garantere, at Bremers love også ville gælde under den nye Irakiske regering, har holdt investorerne væk.
Irakerne har for en tid undgået en ny besættelsesmagt af udenlandske firmaer. Det varer dog sandsynligvis ikke ved, da Iraks gæld er på knusende 120 mia. dollar, og IMF vil kræve strukturændringer til gengæld for lån, og så ender Irak alligevel som endnu et fattigt og udnyttet land i den kapitalistiske verden.

Kristian Østerbæk
studerer humanistisk informatik på Aalborg universitet

Danmark som delstat?
*For nogle år siden indførte Californien skrappe miljøkrav til bilernes udstødningsgasser. Det viste sig, at disse krav blev opfyldt af bilfabrikanterne og nu er gængse over hele verden og har reddet menneskeliv.
Det er derfor chokerende, at Danmark er blevet mere uselvstændigt i forhold til EU, end forhold til Californien er i forhold til USA. Det fremgår af Informations artikel den 15. okt., der beskriver EU's forbud mod Danmarks høje miljøkrav. De firmaer, der i tillid til dansk lovgivning har investeret i miljøvenlig teknologi, må derfor kunne kræve erstatning, da de ellers bliver udkonkurreret af miljøsvinske firmaer.
Skal Danmark virkelig finde sig i det? Vi må anlægge sag mod EU ved EF-domstolen eller simpelt hen nægte at overholde EUs bestemmelser og lade EU lægge sag an mod Danmark. Det er en oplagt tabersag for EU, og det er helt nødvendigt for os at sætte hælene i over for EU’s magtmisbrug. Ellers mister vi den sidste rest af selvstændighed og skal oven i købet betale bøde, fordi vi ikke opfylder de miljøkrav, vi har tilsluttet og, fordi EU tvinger os til at lade være!
Vi står nu i et politisk vandskel. Et enkelt skridt til højre eller venstre vil føre os tusindvis af mile mod nord eller syd. Gør vi ikke modstand, kan vi ikke mere indgå forpligtende aftaler med udlandet, lige så lidt eller mindre end en amerikansk delstat kan. Fælden klapper i, og udlandet vil ikke betragte os som et selvstændigt land med ret til at træde ud af EU.

Iver Hagel-Sørensen
Vanløse

Skvatmikkelerne bukker under
*Man skal være faldet pladask for mediernes opreklamering af lægevidenskab for at påstå som Niels Kølle (20. okt.), at lægerne kender årsagen til infektionssygdommene.
Bakterier og virus findes næsten overalt, og for at de skal være dråben, der får bægeret til at flyde over og skaber sygdom, skal immunforsvar være dårligt, f.eks. af psykiske grunde. Og vedrørende dette er lægerne så ikke mere kompetente, end da Montaigne og Moliere påpegede, at naturens mysterier overstiger medicinernes overfladiske placebo-effekt.

Bo Warming
Kbh. N

Simpel løsning på to problemer
*Jeg sov næsten i sofaen, men blev med et spjæt vågen, da Mogens Lykketoft gentog, at børn med anden etnisk baggrund skal tvangsfordeles mellem skolerne. At gøre sådan noget er oldnordisk og snerper i retning af fortidens befalings ivrige piskemetoder.
Vi bør derimod trække ressourcer ind i de svage klasser. Det skal være de mennesker, der higer efter at få et meningsfyldt arbejde: de arbejdsløse. Idéen er så, at den arbejdsløse er sammen med to klienter i skoletiden. Antallet af timer modsvarer dagpengene divideret med vedkommendes retmæssige timeløn. En uerfaren ufaglært kvinde skal således være på arbejde i flere timer per dag end en erfaren gymnasielærer. Dé arbejdsløse der har mindst fire års uddannelse efter en studentereksamen bør også hjælpe deres klient med at skrive dansk.
Jeg forestiller mig, at de tre mennesker aftaler med læreren, at de forlader klassen, så de kan tale frit sammen om dagens lektie og morgendagens lektier ud fra devisen: Hellere sidde i kantinen og tale dansk end sidde i klassen og tænke på tyrkisk.
På den måde bliver de enkelte lærere også aflastet. De får en pause fra de uartigt høje klassekvotienter. Det ovenfor skitserede er en positiv og frivillig måde at give danskkundskaber til en gruppe af mennesker.
Jeg føler mig tvunget til at skrive disse linjer, når selveste Socialdemokratiet går ind for at tvangs sprede børn med anden etnisk baggrund til skoler, hvor de ikke er velkomne og hvor de ikke selv vil gå. Løsningsforslaget er endvidere en fremragende måde at få arbejdsløse i arbejde på. At bruge de ressourcer vi har, er da oplagt. For mange mennesker er det uværdigt at gå arbejdsløs. Med alle disse jobs som dansk-coaches får en meget stor gruppe bragt et stykke meningsfuldt arbejde ind i deres hverdag.
Jeg tager gerne projektet på mine skuldre, og er det en succes med et pilotprojekt i Århus skal det implementeres i resten af Danmark. På en hjemmeside organiserer jeg den viden, vi producerer, ligesom alle kan få ordet og videregive erfaringer, skabe kontakter og stille spørgsmål.
Et par lovindgreb og så er den hjemme!

Greta Jo Kristensen
gymnasielærer

Dæmoniserer mænd
*Kåre Fog (KF) giver i sit indlæg den 21. oktober svar på, hvorfor mænd holder sig ude af kønsdebatter. »Fordi de alligevel ikke bliver hørt,« lyder det. Senere i indlægget spørger han, hvorfor kvinder ikke skal lære, hvordan de kommer af med »deres overlegne sans for psykologisk spil [der] driver mænd ud i en sådan desperation, at de ikke [øjner] anden løsning en at bruge vold?«
Med sin opfattelse af den mandlige natur formår KF lige akkurat at banke den kønsdebat, han efterlyser, tilbage til stenalderen. I mine øjne må udgangspunktet for debatten naturligvis være, at mænd og kvinder i fællesskab finder løsninger på de problemer, som stadig findes (for kvinder!) i forhold til ligestilling og mangel på sammen. Så vidt er jeg enig med KF. Men når KF argumenterer inden for en forståelse af køn, der siger, at kvinder af natur besidder en overlegen psykologisk sans og mænd en ukontrollerbar tendens til voldelighed, er det da svært at finde udgangspunktet for dialogen! KF bidrager således selv til den dæmonisering af det mandlige køn, som han mener Information står for.

Camilla Burgwald
medlem af SF’s Ligestillingsudvalg og FT-kandidat

Var det nu klogt at skære ned ?
*Det er mærkeligt, at VK-regeringen har skåret ned på udgifterne til miljøet, når eksperterne udtaler, at vi vil få store problemer med det forbrug og miljøsvineri, vi har i dag. Anders Fogh udtaler i sin tale ved Folketingets åbning, at »ikke en fugl, ikke en frø og ikke en fisk har fået det dårligere under denne regering«.
Det undrer mig, når der er blevet skåret ned på miljø-området siden VK-regeringen kom til magten. Dette står i stærk kontrast til udtalelser fra Steen Gade i Information den 9.-10. okt. om, at den biologiske mangfoldighed bliver forringet, og at fiskebestanden er i fare på grund af overfiskning. Det problem kan bl.a. løses ved at bruge flere penge på naturgenopretning, plantning af skov og begrænsninger af fiskeriet.
Danmark bør gå i spidsen, så vi kan opfylde Kyoto-aftalen og dermed nedbringe CO2-udslippet. Regeringen kunne starte med at skyde flere penge i den offentlige trafik for at formindske den individuelle trafik. Mere forskning i vedvarende energi er der brug for, så det bliver billigere at producerer strøm fra vedvarende energi fremfor fra de konventionelle kraftværker. Dermed kan produktionen af strøm fra fossile brændstoffer mindskes. Samtidig skal der satses på udvikling af motorer, der ikke forurener med CO2. På samme måde som Danmark er førende på vindmølle-området, kan vi også blive førende på andre vedvarende energiområder.

Emil Båstrup-Spohr
elev på Frederiksberg
Gymnasium

SF’s opposition til regeringen
*Informations nye chefredaktør, Palle Weis, påstod i avisens forsideleder den 21. oktober, at SF’s politiske budskaber fra folketingsgruppens sommermøde lige så godt »kunne være kommet ud af munden på statsminister Fogh Rasmussen (V) i åbningstalen for nylig«.
Jeg ved ikke, hvorfor avisens læsere skal præsenteres for noget sådant gedigent sludder. Men jeg håber sandelig ikke, at det vil være avisens niveau i fremtiden, når SF skal omtales.
Uanset at regeringen har valgt at tage nogle af de samme temaer op, som SF politisk prioriterer, har vi selvfølgelig ikke de samme svar på, hvad der må gøres. Selvfølgelig har vi ikke det, bl.a. fordi vi varetager helt andre interesser end regeringen, og vi bygger på helt andre værdier og har helt andre holdninger end regeringen.
Vi har i SF gang på gang fremhævet, at det er vigtigt, at samfundet i langt højere grad prioriterer børns og unges vilkår. Modsat VOK-flertallets prioritering af de gamle. I et forsøg på at ændre sit image er regeringen nu begyndt at tale om, at der skal gøres noget for børnefamilierne. Men udpegning af en familieminister flytter ikke noget, ligesom det ikke er nok at tale pladsgaranti i daginstitutionerne. Der skal handling til. Regeringen har nu erkendt, at der er behov for at gøre noget for landets folkeskoler, som mange steder er nedslidt. Men hvad gør den så?
Uanset regeringens nye signaler, er det noget andet SF vil på området end regeringen. Det er ikke tilfældigt, at SF ikke er med i det seneste folkeskoleforlig. Vi er imod dens centralisering. Vi er enige i vigtigheden af, at børnene lærer noget. Det er helt uacceptabelt, at der er unge, der forlader folkeskolen uden at kunne læse, og at over 20 procent af en ungdomsårgang ikke får en ungdomsuddannelse.
Men i stedet for regeringens centralt fastlagte læreplaner i børnehaverne og firkantede test i folkeskolen, er der behov for, at pædagoger og lærere tager udgangspunkt i børnenes forudsætninger og potentialer. I stedet for at børn og unge skal have at vide, hvad de ikke er gode til, og derefter terpe yderligere i netop det, skal man i langt højere grad se på, hvad de kan og hvad de kan udvikle, så alle børn og unge kan få succesoplevelser, og ikke kun nederlag, som mange unge forlader folkeskolen med. Massiv indsats på at bryde den negative sociale arv er her helt afgørende..
På miljøområdet har statsministeren søgt at rette op på dens dårlige image ved at udnævne en ny miljøminister. Men det ændrer intet.
SF’s svar er et helt andet. Det er forbud mod farlige stoffer. Det er et afgiftssystem, som straffer dårlig miljøadfærd og fremme god adfærd. Det er anderledes satsning på ikke og mindre forurenende energi osv.
Og sådan kunne jeg blive ved. Og det må Palle Weis da også vide.

Aage Frandsen
formand for
SF’s folketingsgruppe

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her