Læsetid: 8 min.

DEBAT

22. oktober 2004


Citizen Lame
*Alt godt
Kommer til den som venter
Med 25 års forsinkelse
Fik vi endelig besked om drivhuseffekt og klimaændring
Om et par år, det dårlige drikkevand
Og imorgen, måske endelig
A og B hold
Selvklart, med nogen forsinkelse
Det handler jo ftalatisk
Om national security!

Claus Ankersen

Kan ske, kan skade
*Uklog af ordskade hænger jeg på grenen over floder af syrlige drops pippende med deres bittesmå spurvetunger: ’Du er ikke som os, du er ikke som os’
Hopla, måske ikke
Den grønne gren
Nogen må jo forsøge at fodre dem:
Hallunk, Heraklit, Himstragims
Turist i mit eget liv og i andres
Sproget er ukendt før det er skrevet!
Claus Ankersen

Nedskæringer truer demokratiet
*Inden der breder sig en bølge af forargelse over forkælede, demonstrerende studerende, skal man tænke over sammenhængene, når man som her ser hele spektret på gaden, måske undtaget børnehavebørn (de sidder måske hjemme og øver sig på deres tests?). Ellers hænger det såmænd godt nok sammen med de nye universitetsbestyrelser med direktører fra erhvervslivet og enkelte akademikere, taxameterøkonomi på gymnasierne, kvantitet frem for kvalitet, samtidig med at kvalitet efterspørges af alle. Et dobbeltsprog som man kan blive fortvivlet af at høre på, alt efter temperament.
Ellers kan man blive helt lykkelig over at se tusinder af unge over hele landet der har forstået budskabet. Man kan også tænke på indførelsen af selveje og dermed lukket indsigt og lukkede døre. Den ældgamle krikke om ‘verdens dyreste folkeskole’ trækkes atter rundt. Men spørg eleverne. De ved, hvad det handler om og var ikke på skovtur, den dag folketinget åbnede. De er gode til at svare på, hvad for en skole, de gerne vil have. Spørg de studerende på landets erhvervsskoler, hvordan det føles ikke at at få praktik og derfor ikke arbejde. Den ellers håndværksdækkende praktik internt på skolerne, der skulle erstatte erhvervspraktikken fjernes nu fra skolerne i 2005. Her rammes indvandrere særdeles hårdt. Nå, så får de heller ikke arbejde denne gang! Vi ser det største anslag mod uddannelserne i en menneskealder. En så stor forandring kunne ellers godt behøve demokrati.
I stedet lukker demokratiet. På Christiansborg Slotsplads overtog Christiania efter Stop NU demoen. Der var også rigtig mange. Men det er en anden historie. Eller er det?
Ja, det er sandelig tid til forandring.

Asta Land Olesen
tidligere docent ved Det kgl. danske musikkonservatorium

Sundhed for alle
*Information fortæller 16. oktober om, hvordan sundhedsforsikringer i løbet af de sidste år er blevet et standardprodukt i arbejdsmarkedspensionerne.
Private sundhedsforsikringer undergraver det danske sundhedsvæsen, hvor vi solidarisk betaler over skatten, så alle kan sikres lige behandling. Udviklingen frem mod et stadig mere individuelt sundhedsvæsen er meget uheldig. Man behøver ikke kigge langt ud over Danmarks grænser for at se konsekvenserne af at lade private firmaer tjene penge på sygehusbehandling. Der skabes et A- og et B-sundhedssystem, hvor de der har penge kan få den bedste behandling af de bedste læger, mens de der ikke har økonomien må n øjes med ringere behandling.
Med væksten i sundhedsforsikringer, der knytter sig til arbejdsmarkedspensionerne, vil det alene være dem, der har tilknytning til arbejdsmarkedet, der kan sikre sig speciel adgang til sundhed. Dermed nogle mennesker marginaliseret yderligere, som allerede er i en udsat situation – nemlig de, der har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

Malene Vestergård
medlem af SF’s hovedbestyrelse

Hjerne om hjerne
*Sune Frølund benægter den 11. okt. at være ude i vitalistisk ærinde, samtidig med at han tilskriver mennesker vitalistiske træk, en bevidsthed, som er forskellig fra, hvad man ville kunne forklare ud fra en tilbundsgående beskrivelse af hjernen.
Det interessante spørgsmål er nu, hvor ved han det fra?

Ole Michelsen
lektor, Biocentrum DTU

Prostitution plus sidespring
*Camilla Burgwald slutter sit indlæg den 15. okt. om sidespring og prostitutions lovlighed/ulovlighed af med at konstatere, at »sidespring er et spørgsmål om personlige relationer. Prostitution er et samfundsproblem«.
Ok med mig. I nogle tilfælde, altså. I andre er det lige omvendt – alt efter hvordan tingene defineres. Ingen kan vel påstå, at konsekvenserne af vores mange sidespring ikke kan opfattes som et samfundsproblem? Og denne konstatering er ikke nok til afgøre ret for uret, fordi nogle personlige relationer er jo forbudte, mens stort set alle årsager til vores samfundsproblemer er lovlige.
Mit grundsynspunkt i spørgsmålet om prostitution kan nok bedst udtrykkes med begrebet ‘rummelighed’. En rummelighed, der giver plads til både den prostituerede og hendes kunde. Noget er tilladt, med mindre det er forbudt – ikke omvendt. Og et forbud bør kræve, at den begåede handling i sig selv er ulovlig.
Så at ville kriminalisere og straffe blot ud fra, hvad der findes ‘hensigtsmæssigt’ i en kønsdebat ved at tillade prostitution, men forbyde brugen deraf, er således på den forkerte side af mit grundsynspunkts grænser.
Og når man som kvinde vil forbyde prostitution af en personlig frygt for, at »nogle (mænd) kunne opfatte ens krop som en potentiel salgsvare«, synes jeg, at det ville svare til, hvis jeg f. eks. ville have forbud mod, at bøsser og transvestitter kunne udfolde sig i det offentlige og helt ind i det private rum, blot fordi min frygt var, at nogle (kvinder) kunne få en forkert opfattelse af mig som mand. Og det synes jeg – hvordan skal jeg udtrykke det? – ‘er alt for meget forlangt’. I hvert fald er det for mig en meget ubehagelig tanke.

Jørgen Aanæs
Roskilde

Til plan-B præster
*Jeg er træt af de fjolser, som tror, der er en form for liv efter døden. Jeg ville ønske, jeg kunne være der og se deres ansigtsudtryk, når de umiddelbart efter dødens indtræden vågner og opdager, at de er væk!
De folk nægter at indse, at livet er en proces, som omdanner den form for ingenting, hvorfra man godt kan opstå, til en form for ingenting, hvorfra man ikke kan opstå. Begravelsesritualet burde lyde: »Af een form for jord er du kommet – til en anden form for jord vil du blive. Og fordi de to typer jord er forskellige, vil evnen til at opleve forblive i intetheden i al evighed . Amen«.

Gorm Petersen
Hornslet

DF på midten
*Venstrefløjen vil gerne have os til at tro, at VOK fører blokpolitik og holder de røde ude. Det er forståeligt, fordi danskerne traditionelt er pragmatiske og Lykketoft gerne vil danne regering; til gengæld er det løgn. En ny undersøgelse viser, at størstedelen af lovene i Folketinget siden 2001 er vedtaget over midten. DF har til tider støttet, til tider modsat sig regeringen. Årsagen er, at DF ikke er et traditionelt borgerligt parti – partiet hører derimod til på midten. Med arbejdet for en bedre ældresektor, et bedre miljø, afvisning af nedskæringer i kontanthjælp mv. har DF markeret sig stærkt på traditionelle venstrefløjssager. Nok har vi også kæmpet for en strammere udlændingepolitik, hård retspolitik og lavere skatter, men at placere DF på det yderste højre af den grund, er usagligt. DF har sager, der kan forhandles fra Enhedslisten over de radikale til VK-regeringen.

Morten Messerschmidt
MF-kandidat for DF

Fortrængte ideer
*For at støtte sin argumentation citerer Ulrik Haagerup i sin XL-tekst ’En god ide: Ideer på skemaet’ (13. okt.) arkitekten Kim Holst Jensen fra firmaet Schmidt, Hammer og Lassen, som skal have sagt, at han ikke husker, at man nogensinde snakkede om ideer på Arkitektskolen.
Kim Holst Jensens hukommelse må være dårlig. En stor del af tiden på en arkitektskole går nødvendigvis med at snakke ideer, både historisk og i forbindelse med aktuelle projekter. Som eksempel kan nævnes AROS-museet i Århus, der er tegnet af Jensens firma. Her består hovedideen i at lade en sluttet form gennemskære en forbindelsesvej. Denne ide stammer fra og er blevet omtalt utallige gange i undervisningen. Så nogle ideer må have overlevet i Jensens eller hans kompagnoners underbevidsthed.

Nils-Ole Lund
tidl. professor
ved arkitektskolen i Århus

Korruption i Tyrkiet
*Korruption i Tyrkiet har nu nået sådant et omfang, at AKP-regeringen er nødt til at gribe ind, hvis den skal bevare et skær af troværdighed. Som tyrkerne siger: mizrak cuvala sigmaz – lansen vil ikke passe ind i sækken. Den sidste tids begivenheder er så grove, at selv regeringen ikke kan dække over dem.
Bedømt udefra regnes Tyrkiet for at være et af verdens mest korrupte lande efter Kina, Rusland og Indonesien, men korruptionen er så omfattende, at den ifølge en deltager i en konference om Tyrkiets økonomi i Washington sidste år »får mexikanerne til at ligne småsvindlere«.
Bankerne er et godt eksempel. Siden den tyrkiske økonomis kollaps i 2001 har staten overtaget 22 private banker med et samlet tab på omkring 50 mia. dollar, som skal udredes af den tyrkiske skatteborger. Den berygtede Uzan familie har tømt deres bank for 6 mia. dollar, og en af verdens rigeste mænd, Mehmet Emin Karamehmet, har tømt sine to banker for omkring det samme. En tidligere minister og ven af præsident Demirel, Cavit Caglar, tømte sin bank for en milliard dollar, men blev frifundet for alle anklager. Samtidig vedrører dette et andet aspekt af korruption i Tyrkiet, det det amerikanske udenrigsministerium kalder a climate of impunity, hvor ingen bliver dømt for noget som helst, medmindre det drejer sig om en mor med småbørn, der ikke har betalt sin telefonregning, eller en gruppe teenagers, som har hugget fem kroner fra to klassekammerater.
En medvirkende faktor til den tidligere regerings fald var, da premierminister Ecevit fik gennemført en amnesti, der sørgede for løsladelsen af tusindvis af mordere, svindlere og voldtægtsforbrydere. Imidlertid indledte den nye regering sin regeringsperiode ved at få vedtaget en skatteamnesti, der benådede finansministeren for anklager om at have udstedt falske fakturaer. Desuden blev alle anklager mod premierminister Tayyip Erdogan for korruption i sin tid som Istanbuls borgmester frafaldet. Den seneste tids udvikling hænger sammen med disse kendsgerninger, da det viser sig, at formanden for appeldomstolen har holdt hånden over en af Tyrkiets ledende gangstere, og hans vice-generalsekretær er i ledtog med en anden. Appeldomstolen har dog besluttet ikke at retsforfølge formanden, og vice-generalsekretæren er blevet forflyttet til en stilling som offentlig anklager. Derfor er der en udpræget mangel på tillid til retssystemet i den tyrkiske befolkning, hvilket forklarer, hvorfor tyrkere siger, at det er bedre at hyre en dommer end en advokat.
Blandt de politiske kriterier for EU-medlemskab, som Tyrkiet skal opfylde for at indlede optagelsesforhandlinger, er retsstatsforhold, men disse ligesom så meget andet i Tyrkiet findes kun på papir og ikke i virkeligheden. Som EU-Kommissionen understreger i sin rapport, forbliver korruption et alvorligt problem på næsten alle områder af økonomien og offentlige anliggender, men indtil denne sygdom kan kureres, må Tyrkiet forblive som en del af den tredje verden og undvære den udenlandske investering, landet så hårdt har brug for.

Robert Ellis
lektor

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu