Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
20. oktober 2004


Skinhellig krig
*Der er ikke noget at komme efter!
er vores ufejlbarlige statsministers yndlingssvar
i enhver regeringskritisk situation.
Kun den dag han sendte danske soldater i krig i Irak,
undlod han at udtale ordene.
En skinhellig kriger har rod i sine talepapirer.

Jens Raahauge, København Ø

Afpolitisér Danmarks Radio
*Al den snak om Danmarks Radio er til at blive rundtosset af. Hvorfor er der ingen der kommer ind på sagens kerne? At det er uforenligt med demokratiet, at statsradiofonien er politisk orienteret til den ene eller den anden side?
Det er ikke et spørgsmål om kvalitet eller professionalisme, men om redelige, upolitiske programmer og nyheder. Det har DR ikke været leveringsdygtig i i hvert fald 25 år. Det drejer sig ikke om at politisere – men at afpolitisere. At afpolitisere DR.

Geoffrey Cain
Hellerup

Fradrag uden kontrol
*Jeg læser, at multinationale virksomheder foretager store skattemæssige fradrag, uden at Told og Skat kan kontrollere tallene. Det hidrører fra underskud i udenlandske datterselskaber og udgjorde i 2002 i alt 8,2 mia. kr. Told og Skat har ikke kompetence til at tage til f.eks. Beijing og kontrollere, om der rent faktisk er underskud i et sambeskattet kinesisk datterselskab.
Jeg spørger: snorksover politikerne? Hvorfor er der ikke lovgivningsmæssigt foretaget ændringer, så fradrag kun kan foretages fra et dansk datterselskab, så der er kontrolmuligheder? Hvorfor lader politikerne de multionale have mulighed for evt. at overføre overskud til beskatning i landet ’skattely’? Denne mulighed er ikke til stede i Japan, hvor der foretages beskatning af alle selskaber. Hvorfor gør vi ikke det samme?
Vil regeringen, Dansk Folkeparti, socialdemokrater og de socialistiske partier m.fl. fortsætte med at snorksove? Der er økonomisk mulighed for at forbedre forholdene for børnene, de gamle, de syge osv.

Jens Chr. Stausholm Christensen
Esbjerg V

Liberale for flerkoneri?
*Ifølge Information den 8. okt. ’erkender’ Jens Rohde fra Venstre at 24 års-reglen ’ikke er i tråd med partiets ideologi’. Samme holdning har borgmesteren i Århus, Louise Gade også tidligere udtrykt over for Information. Sidstnævnte har endda sagt, at staten ikke skal bestemme, hvem man skal gifte sig med.
Til Louise Gades oplysning handler 24 års-reglen ikke om, hvem man kan gifte sig med, men om reglerne for udlændinges opholdstilladelse. Retorikken, hun benytter sig af, er den samme, som de radikale har haft held til at forstyrre debatten med. Men nu hvor Gade og Rohde er så optagede af, hvad der er ’liberalt’, kunne det være interessant at vide, om de to også anser det for uliberalt, at lovgivningen i dag kriminaliserer, at myndige og voksne mennesker indgår ægteskab med mere end en ad gangen. Det er også ulovligt at f. eks. fire myndige mennesker indgår krydsægteskab med hinanden. Kan Rohde og Gade se sig i spejlet om morgenen med denne retstilstand eller nærmere sagt mangel på samme?

Christian Lindhardt-Larsen
Farum

Sygeligt svineri på hospitalerne
*»…jeg er forvisset om, at selv blandt dem, der er læger af profession, er der ingen, der ikke vil indrømme, at det er forsvindende lidt, man på det område ved besked med i sammenligning med det, der står tilbage, og at man kunne befri sig for uendelig mange sygdomme, såvel legemlige som sjælelige, ja måske også for alderdomssvækkelse, hvis man kendte nok til sygdommenes årsager og de lægemidler naturen selv har forsynet os med.«
Således skrev Descartes i 1637. Den udvikling af lægevidenskaben, der senere er sket, har han ikke kunnet forestille sig, men med sin tro på den menneskelige fornufts formåen, har han forventet, at generationerne efter ham ville nå langt med sygdomsbekæmpelsen. Et godt eksempel: Hygiejne.
Hygiejnen har en lang historie, der kan fortælle om dens skiftende vilkår. Ingen tog den rigtig alvorlig før videnskaben sidst i 1800-tallet kunne bevise sammenhængen mellem renlighed og sundhed. Siden er der vel ingen, der har været i tvivl om, at hygiejne er et væsentligt værn mod epidemiske sygdomme og livsfarlige infektioner. Så godt forankret er denne viden i vor bevidsthed, at næppe mange gør sig tanker om den. Vi regner bare med, at dens påbud følges dér, hvor de har betydning. Kan det være anderledes? Tilsyneladende. På danske hospitaler af alle steder.Tilbagevendende er der meldinger om svineri, hvor der burde være rent, om sygdomme relateret til svineriet, der vanskeliggør eller umuliggør helbredelse af syge mennesker. Ansvaret for de alvorlige hygiejnekiks i sygehusvæsenet ligger hos dem, befolkningen har sat til at lede og administrere samfundets institutioner. Selvfølgelig i tillid til en ansvarsfuld håndtering, der gør det muligt for f.eks. hospitalerne at løse deres opgave: At gøre syge mennesker raske. Dette gode mål er i de senere år tilsidesat, fordi rengøring ikke længere må koste det, den koster, men det som billigste rengøringsfirma mener, det kan gøres for. Med prisen som ydelsens endegyldige kvalitetsmål tilpasses rengøringssjakket budgettets rammer og de, der blev tilbage til at gøre arbejdet, har ikke længere som primære opgave at gøre ordentlig rent, men at gøre sig færdig. I Danmark! I foregangslandet! Det rige samfund!? Det ’lægemiddel’, hygiejne, der gennem tiderne har reddet flere menneskeliv end alle lægevidenskabelige landvindinger er nu værdisat efter markedsøkonomisk målestok.
Er det sådan, vi vil have det? Det er i hvert fald sådan, vi har fået det! Descartes sagde »… hvis man kendte nok til sygdommens årsager«. Men det gør vi jo. I et omfang Descartes kun kan have drømt om. Hvad han derimod næppe havde fantasi til at se for sig, er vidende og velstående efterkommere, der finder på, at bespare sig til det svineri, der trivedes i uvidenhedens og fattigdommens skygge.

Niels Kølle
tidligere forlagschef for Fremad

Demokrat eller korsridder
*Edward Said advarede mod at besvare Bin Ladens blodige destruktion med samme mønt. Og Karen Syberg (15. okt.) spørger om ikke netop dette er sket – som konsekvens af Bushs og konsorters »korsriddermentalitet, som Vesten nu langsomt men sikkert syltes ind i?« Jo. Og et tegn herpå er, at Information selv nu langsomt – men forhåbentligt ikke sikkert – lader sig sylte ind i denne mentalitet. Først var det Bjarke Møller (27. sept.) som simpelt hen krævede, at debatten om Irak-invasionen »må høre op. Nu!« Dernæst var det Annegrethe Rasmussen (12. okt.) der i en ’Analyse’ reelt afviste, at halshugninger i Irak på nogen måde kunne føres tilbage til Vestens krig og besættelse. Kun The Independent og »de islamistiske grupper« kunne mene noget sådant, analyserede Rasmussen forarget (og frikendte herved også Israel og Rusland for medansvar for selvmordsbomber og tilflugt til en almægtig og hævnende Gud). Og nu sidst er det Mette Jørgensen Rodgers (15. okt.), der mener, at kampen i Irak er en »test på vilje« – men at USA’s og koalitionens vilje »desværre« er svagere end oprørernes. Selv høgen Rumsfeld er for slap for Rodgers – idet han har luftet muligheden for en troppereduktion efter valget. Men »hvis USA havde viljen til at gøre arbejdet færdigt« ville Rumsfeld glemme alt om tilbagetrækning, og modigt stå ved at sejren »vil tage mange år med massiv troppetilstedeværelse«. Velbekomme! Efter at vore sanktioner dræbte måske en halv million irakiske børn og vor invasion titusindvis af irakere, på grund af længst destruerede masseødelæggelsesvåben – er ’demokrati’ nu vor eneste tilbageværende begrundelse for at bortsprænge mænds, kvinders og børns hoveder ved bombardementer af beboelsesområder – eneste begrundelse for at tage en hel bys (Fallujas) befolkning som gidsler for at få udleveret en enkelt mand. Alligevel negligerer Rodgers fuldstændigt, at den irakiske befolknings store flertal faktisk ønsker USA ud – og at et demokratisk valg naturligvis må afspejle dette.
Er vi demokrater – eller korsriddere?

Søren Nielsen-Man
Århus N

Sataniske kristne
*Kristendemokraterne opfatter det som utidig indblanding, hvis der protesteres mod den færøske abortlovgivning.
Jeg opfatter det som utidig indblanding, at et religiøst parti som Kristendemokraterne vil blande sig i, hvordan den verdslige stat indretter sig. Der er verden over et uhellig, ja man fristes til at sige satanisk religiøs koalition, der vil påtvinge kvinder at føde børn, de ikke ønsker.
Koationen består af det religiøse højre i USA, hans hellighed paven, og en række muslimske fundamentalister. En køn forsamling. Til dette kor slutter sig nu Kristendemokraterne.
Så mit råb er, hold fingrene væk fra kvindernes underliv. Lad den enkelte kvinde selv bestemme over sit liv. Her i Danmark har det ført til et rekordlavt antal aborter og et rekordantal ønskebørn. Kombinationen af oplysning og prævention holder aborttallet lavt og kvinderne væk fra køkkenbordene og kvaksalvernes knive.

Peter Lawrence Brooker
viceborgmester, Gladsaxe, SF

Hvilke udenlandske terrorister?
*I Irak er der ganske vist »nationalistiske oprørsgrupper, der har grebet til våben i protest mod over-gangsregeringen og besættelsen«. Men »den destabiliserende faktor er de overskyllende jihad-terrorister, der optrapper volden for at skabe kaos«.
Det skriver Bjarke Møller (27. sept.). Og tilslutter sig dermed et synspunkt, som ofte bliver fremført af de politisk ansvarlige bag Irak-krigen: at »det egentlige problem« i Irak er tilstedeværelsen af »udefrakommende religiøse krigere« – et synspunkt, som for eksempel Per Stig Møller udtrykte i Deadline (12. sept.).
Den amerikanske politologiprofessor Larry Diamond, der fungerede som rådgiver for den midlertidige koalitionsmyndighed i Irak i foråret 2004, vurderer sagen anderledes. I Foreign Affairs (sept. 2004) påpeger han, at »selvom en del af den terroristiske vold…blev organiseret af udefrakommende kræfter, sådan som Bush-administrationen hævdede, så blev meget af den… begået af irakere, hovedsageligt sunnier, der vendte sig mod besættelsen, fordi de mente, at den ekskluderede dem politisk«.
LD lægger hovedparten af ansvaret for den nuværende situation på de mange fejl og overgreb, koalitionen har begået, derunder at den »ikke formåede at skabe et vidtfavnende politisk system, som alle større irakiske grupper kunne identificere sig med«. Disse fejl og overgreb – og ikke tilstedeværelsen af »udenlandske terrorister« – er iflg. LD den væsentligste årsag til, at Iraks demokratiske fremtid i dag hænger i en tynd tråd. Mens en væsentlig konsekvens af den fejlslagne strategi således er, at der i Irak er skabt et formidabelt vækstmedie for de famøse ’rejsende i islamisk revolution’, er det at vende tingene på hovedet, når PSM og andre ophøjer dette fænomen til den katastrofale situations væsentligste årsag.
Det er næppe overraskende, at PSM og andre ansvarlige politikere promoverer påstanden om, at ’irakerne’ i princippet er positivt stemt over for ’os’, men at udenlandske islamiske terrorister ødelægger det fælles projekt. Mere overraskende – og bekymrende – er det, når denne diskurs tillige siver ud i pressen, sådan som det synes at være tilfældet, når BM uden yderligere forklaring fremsætter sin påstand om de religiøse krigeres afgørende rolle som et faktum.
Bekymrende, fordi argumentet om, at »overskyllende jihad-terrorister« udgør det »egentlige problem«, flytter fokus væk fra de fejl, vi selv har be-gået og fortsat begår i demokratiets navn.
Bekymrende, fordi det er et udtryk for udbredelsen af en forsimplende diskurs, hvori ’vi’ måske begår fodfejl, men i sidste instans har retten på vores side. Bekymrende, fordi manglen på forståelse af, hvordan vores optræden og konkrete handlinger tager sig ud set fra den forkerte ende af et nok så demokratisk geværløb, øger risikoen for, at lignende fejl vil blive begået i fremtiden, i Irak eller andetsteds.

Sune Segal
antropolog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her