Læsetid 7 min.

Fastens indre hemmeligheder

Netop i disse dage påbegyndes Ramadan. Kronikøren, der er konverteret til islam, fortæller her, hvad den handler om
14. oktober 2004

Kronik
Fænomenet faste går igen i alle de store verdensreligioner og kendetegner dermed de semitiske religioner (jødedom, kristendom og islam) såvel som hinduismen og buddhismen.
Faste og afholdenhed fra verdens begærlige elementer er således en af flere fællesnævnere for vor verdens åndelige traditioner på tværs af historisk, sproglig og geografisk oprindelse.
Den sidste af disse verdensreligioner, allestedsnærværende og kontroversielle islam har sågar fasten som en af religionens bærende elementer; en af ’de fem søjler’, som tilbedelsen af Gud hviler på.
Den hellige måned Ramadan – den niende måned ifølge den islamiske månekalender – er tidspunktet for den for muslimer obligatoriske faste. I år 2004 forventes fasten for de flestes vedkommende at begynde den 14.
oktober ved nymåne og slutte den 12. november, når månens cyklus ender.
Ramadanen menes at være det mest dyrkede af alle muslimske ritualer. Det betyder, at hen imod en milliard mennesker hvert år kollektivt og på samme tidspunkt afholder sig fra mad, drikke, rygning og sex i døgnets lyse timer. Afholdelsen af fasten er foreskrevet i Koranen og er dermed ifølge muslimer en uomtvistelig lov fra altings barmhjertige kilde: »…og søg, hvad Allah har givet jer, og spis og drik, indtil dagens lys kan skelnes fra nattens mørke ved morgengry, fuldfør da fasten indtil aften og hav ikke kontakt med dem (det andet køn), men hold jer til moskeerne…« (Koranen, sura al-baqareh, vers 187).
Ramadan er den måned hvor Koranen blev åbenbaret til Muhammed (fred være med ham), og det er i netop den anledning, at fasten afholdes.
Ramadan er tid for selvrefleksion, koranlæsning og bøn. Det er en periode, hvor muslimer i særlig grad optræner viljestyrke og sindsro til at kæmpe mod verdens fristelser. Det er en tid, hvor begæret tøjles, og mennesket afskæres fra sine helt basale behov i en sjælelig og fysisk styrkeprøve eller udviklingsproces. Dette er nødvendigt, idet islam lærer os, at religionens fjender altid søger at fordærve de troende med begær.
Således forklarer Koranen: »…alle I der tror – faste er pålagt jer, som det var pålagt dem før jer, for at I må opnå sjælsstyrke og fromhed… faste er godhed for jer – hvis blot I ville indse det…« (Koranen, sura al-baqareh, vers 183 og 184).
Ramadan kaldes også tålmodighedens måned, idet netop denne side af vores menneskelighed optrænes i særlig grad. Tålmodighed til at kæmpe videre i modgang, til ikke at give op ved de første tegn på svaghed og til at vente på godhedens komme efter en svær periode. På den måde bliver fasten en træning i bedre at klare livets op- og nedture. På lige fod med at spise, drikke og dyrke sex, regnes vrede og umoralsk opførsel for synder for den fastende.

I denne måned opfordres muslimer til at søge nærhed med Gud i endnu mere udpræget grad end resten af året. At søge isolation fra verden i bøn anbefales. Således udvides de fem daglige bønner med ekstra bønner om natten.
Disse særlige Ramadan-bønner er længere end de almindelige bønner, og mange bliver oppe hele natten for at bede og søge Guds nåde og lys. Helt særlig er den 27. i Ramadanmåneden – ’skæbnesnatten’ eller ’magtens nat’ – hvor Koranens åbenbaring påbegyndtes. Muslimer samles verden over i fyldte moskeer for at bede de timelange bønner natten igennem og for at høre den tårevækkende og beåndede recitation af Koranen. Denne nat omtales i sin helt egen sura i Koranen ( Al-qadr): »Vi åbenbarede den i skæbnens nat – hvad kan forklare jer, hvad skæbnens nat er? – skæbnens nat er bedre end tusind måneder – i den daler englene og Ånden ned med Deres Herres tilladelse for at udrede alle sager – freden varer til morgengryets komme.«
Bønnen foregår for de flestes vedkommende i samvær med andre muslimer i moskeerne. En af Ramadanens hovedformål er nemlig, at Umma’en (det muslimske fællesskab) og enheden i kollektivet skal styrkes. I overensstemmelse med Muhammeds sædvane (sunna) lægges der i øvrigt vægt på, at man dagligt bryder fasten (ved solnedgang for sunnimuslimer og skumring for shiamuslimer) i fællesskab med andre og inviterer folk til at spise. Hver enkelt muslim bør i ramadanmåneden gennemtænke sin egen rolle i forhold til de fællesskaber, denne indgår i. Tilfører han/hun disse fællesskaber godhed, oplysning og ærlighed i overensstemmelse med Guds bud?
Afholdenheden fra helt grundlæggende menneskelige behov som mad og drikke og seksuelt samvær med ens elskede, medfører en genopdagelse af Guds basale velsignelser. Ydermere udvides menneskets bevidsthed om dets fundamentale afhængighed af Gud for overhovedet at kunne eksistere. Sammenkoblet med det udvidede fokus på kollektivet fungerer fasten som en vækker af sympati og medfølelse med folk, der er ringere stillede. I denne måned føler hver enkelt muslim, hvad det vil sige at være afskåret fra føde – en følelse, som er en daglig realitet for millioner af mennesker verden over. At dele med de fattige og give ud af den godhed, man er skænket af Gud, er sammen med bønnen fastetidens kardinaldyd.

Den velansete og retledede Imam Ibn Qudaameh al-Maqdisee (død ca. 1139) skriver i en af sine bøger om fastens indre hemmeligheder. Han nævner tre niveauer af faste; et konkret eller fysisk plan, hvor den fastende nægter sin mave og sine kønsdele at få opfyldt sine begær. Et andet mere specialiseret plan er at afholde hele sin krop fra at synde. Han nægter sin tunge at tale syndig tale, f.eks. at såre andre eller gennem sin tale at aflede andres opmærksomhed fra Gud. Han kontrollerer sine hænder, sine fødder og andre lemmer, så de kun udfører gode handlinger. Han sænker sit blik for ikke at se det forrykte og fordærvelige og nægter sin hørelse at opfange tale og lyd, der kunne lede til forglemmelse af Gud. Alt dette sker i overensstemmelse med den hadith (dvs. en tekst, der omhandler Muhammeds livsførelse eller tale), hvor Muhammed siger: »Den, der ikke afstår fra falsk tale og den handling, det fører med sig, sandelig Allah har ikke brug for hans mad og drikke.« (al-Bukhari 4/99).
Desuden afholder den fastende på dette plan sig fra at overfylde sin mave, når fasten brydes.
Det tredje og mest specifikke fasteplan drejer sig om hjertet og tanken. Det er hjertets afholdenhed fra sin længsel efter den materielle verden og de tanker, der skaber distance til Gud. Det tredje fasteplan er således, når krop, tanke og hjerte kun søger Guds tilfredsstillelse og ikke andet. På dette stadie er den fastendes bevidsthed konstant fæstnet ved Guds almægtighed og menneskets fuldstændige afhængighed af Guds nåde.
Det skal tilføjes, at fasten anses for fuldbyrdet, når det første fasteplans regler overholdes. De andre planer omhandler den gevinst, dybde og kvalitet den fastende opnår ved fasten. Ifølge traditionen (hadith) er det op til den enkelte at sætte sig realiserbare mål i forbindelse med fasten. Hver enkelt bør efterstræbe at faste i en sådan grad, at de ikke mener at ville kunne gennemføre en faste på et højere niveau. Sawm, som er den arabiske betegnelse for fasten, er således tæt forbundet med jihad, den igennem livet vedvarende indre anstrengelse og indsats, der er forbundet med at vandre på Guds vej.

Alle muslimer er pålagt at faste i Ramadanmåneden livet igennem fra puberteten, indtil det ikke længere er fysisk forsvarligt på grund af ælde eller sygdom.
Undtagne er dog rejsende og syge, samt døende eller menstruerende kvinder.
I lande hvor islam er herskende ændres samfundets struktur på mange måder radikalt i ramadanmåneden. Butikker og restauranter holder i høj grad lukket i løbet af dagen, men har til gengæld åben om aftenen og om natten. Recitation af Koranen fra de store minareter, hvorfra der kaldes til bøn, fylder lydbilledet i gaden. Skolernes skemaer ændres af hensyn til trætte elever og lærere, og arbejdstider ændres. De normale spisetider viger pladsen for Ramadanmåltiderne futoor, når fasten brydes, og suhoor, om natten umiddelbart inden fasten, går i gang.
Ramadan afsluttes efter 29 eller 30 dage, alt afhængig af månen, med eid al-fitr. Dette er en tredages fest, hvor man markerer og fejrer, at fasten er fuldbyrdet, og at man har nået nye mål. I denne periode holder alle offentlige instanser lukket, og folk har fri fra arbejde. Man mødes og spiser sammen i store grupper og deler gaver ud til børnene.
Ligeledes indsamles på det tidspunkt zakat, en slags almisse, svarende til det beløb de måltider, man ikke har spist i fastemåneden, ville have kostet. Betaling af zakat er ligesom fasten selv en religiøs pligt, og pengene går til de fattige og nødlidende.

*Kasper Mathiesens fag er religionsvidenskab, og han har påbegyndt en masteruddannelse i islamstudier. Han er selv konverteret til islam og lever ca. halvdelen af året i Damaskus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu