Læsetid: 2 min.

Fordrejet om langtidsledige

Debat
1. oktober 2004

Politisk
I et indlæg den 27. sept. klandrer Boye Haure (BH) regeringen for at bidrage til en højere langtidsledighed, fordi den fører en »monetaristisk og laissez faire-orienteret« økonomisk politik.
Jeg har to indvendinger mod BH’s indlæg. For det første er der problemer med tallene. For det andet er det ikke en rimelig karakteristik af regeringens politik.
Det vakte stor opsigt, da AK-samvirke for nylig meddelte, at langtidsledigheden var steget med 50 pct. siden VK-regeringen tiltrådte. Men tallene giver heller ikke et retvisende billede af situationen.
Når tallene viser en kraftig stigning i antallet af langtidsledige i de senere år, skyldes det ikke mindst, at flere langtidsledige rent faktisk indgår i statistikken. I dag er der færre ledige i aktivering end tidligere. Da aktiverede ikke indgår i ledighedsstatistikken, medfører det en højere registreret ledighed. Tager man højde for denne effekt, ser udviklingen i ledigheden mindre truende ud. Ifølge tal fra DA er der faktisk blevet færre langtidsledige siden 2001.

Enige om finanspolitik
BH kritiserer endvidere regeringen for ikke at føre en vækstskabende politik som forskrevet af den økonomiske videnskab. Men jeg mener ikke, den økonomiske videnskab foreskriver en finjustering af den makroøkonomiske politik. Tværtimod er der en udbredt konsensus om, at man bør lade de automatiske stabilisatorer virke og ellers holde finanspolitikken neutral. I de seneste to år har utallige økonomer da også advaret regeringen om faren ved at løsne finanspolitikken for meget.
Ikke desto mindre har regeringen ført en vækstorienteret politik. Finansloven for 2004 gav et positivt løft til dansk økonomi svarende til 0,4 pct. af BNP. Siden har forårspakken givet et yderligere skub, så den samlede finanspolitiske effekt nu vurderes til 0,7 pct. af BNP.
Mere konkret har regeringen gennemført skattelettelser for 10 mia. kroner og fremrykket offentlige investeringer for 1,5 mia. kroner i 2003 og yderligere 4 mia. kroner i 2004. Desuden har regeringen iværksat en række målrettede tiltag på arbejdsmarkedet, bl.a. en handlingsplan for at øge nyuddannede akademikeres jobmuligheder samt afsat midler til øget efteruddannelse af kortuddannede grupper på arbejdsmarkedet.
For at komme andre i forkøbet bør jeg desuden lige gøre opmærksom på, at der ifølge Finansministeriet er mere end 13.000 flere ansatte i den offentlige sektor i 2004, end der var i 2001. Heller ikke på det felt kan man laste regeringen for at være skyld i den stigende ledighed.
Alt i alt synes jeg, det er for letkøbt at angribe regeringen for den stigende ledighed. Vi har faktisk taget problemet alvorligt.
Og det vil vi fortsat gøre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her