Læsetid: 2 min.

Kanon er et borgerligt projekt

Debat
29. oktober 2004

Politisk
Læses kanondebatten i et bredt perspektiv, ser det ud til, at litteraturen skal udfylde huller i den netop beskårne historieundervisning: Dansk litteratur plus Ibsen som pædagogisk krykke. Skatteloftet amerikaniserer skolesystemet – så mange børn sendes i privatskole, at folkeskolen ender som en tredierangsinstitution uden overskud til at tage sig af litteratur i nævneværdig grad.
Er det ikke relevant med en bredere kanon i en stadig mere globaliseret verden? DR og TV 2 viser Morten Korchfilm fra væg til væg, danskheden skal bevares! Men de danske rødder lå ikke kun i kornmarker. Før Morten Korchs romaner og DF's 22 mandater fandtes der rebslagere, postryttere, skudeskippere, skræddere og værftsarbejdere, der aldrig satte deres ben på en højskole.
Og mændene dominerede litteraturen. Nu er det bare ikke nok. Kvinder har skrevet i århundreder. Desuden læser især kvinder skønlitteratur – med en vis forvirring – da formidlernes kvalitetskriterier ikke altid stemmer overens med deres. I en opslagsbog fra 1953 om Verdenslitteraturen blåstemples Jane Austen, mens Charlotte og Emily Brontë og George Eliots (Mary Ann Evans) slidstærke romaner kaldes relativt betydelige. Ligner det forholdet mellem Karen Blixen og Tove Ditlevsen? Hvis kommende generationer skal have noget fælles – et af argumenterne for kanon – er en snæver og gammeldags defineret tradition så nok? Jeg savner kanonudvalgets accept af en nutidig anbragthed i tid og rum og af, at borgerne – ikke mindst de unge – skal kende både Danmark og omverdenen. Vigtigt er også, at de unge piger i folkeskolen og gymnasiet har stor selvfølelse, som hverken finder sin nødvendige afbalancering med et nyt familieministerium eller en kanon, der forviser kvindeskrevet litteratur til en niche.

Kanon og svinefarme
Jeg har et inderligt forhold til den litterære tradition og så den gerne bevaret. Men for at bevare skal man forandre – og det sker ikke med denne kanon. Mange af regeringens dispositioner – bl.a. kommunesammenlægningerne – forstår jeg ikke. Det hævdes, at der føres borgerlig politik, men den stritter traditionsløst i alle retninger. Samtidig er fornemmelsen af en skjult dagsorden blevet påfaldende. Noget anes dernede – en rungende tavshed om EU. Afdemokratiseringer. Danmarks provinsielle selvtilstrækkelighed. Syndebukkene. Alt stort er vidunderligt – sommerhusområder, svinefarme, militære koalitioner osv. Særlig pinefuld er regeringens winner takes it all-attitude, hvor kritik og spørgsmål afvises, og de brede forlig hen over midten visner.
Hvis alt dette ikke foregik, ville kanon næppe have ført til omfattende debat. Men på baggrund af regeringens politiske æstetik og beslutninger fremstår denne kanon som et borgerligt projekt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her