Læsetid: 3 min.

Ministeriet der blev væk

Ved ministerrokaden for nylig blev ’det støttede byggeri og byfornyelsen’ overdraget til Socialministeriet. Hermed synes en ødelæggende opsplitning af by- og boligpolitikken at være total
Debat
4. oktober 2004

Kommentar
Opsplitningsprocessen blev indledt, da regeringen ved sin tiltræden i 2001 nedlagde By- og Boligministeriet og spredte ressourtområdet på fem-seks ministerier. Den største luns blev henlagt til Økonomi- og Erhvervsministeriet og gjort til et entydigt erhvervsanliggende med fokus på international konkurrenceevne og markedsandele. Skulle regeringen få trang til at markere arkitekturpolitiske synspunkter, er den opgave placeret hos kulturministeren.
Og nu flyttes de sidste få aspekter i dansk by- og boligpolitik, som ikke har et erhvervsperspektiv, til Socialministeriet og gøres dermed til et rent socialt anliggende.
Problemet er bare, at hverken støttet byggeri eller byfornyelse kan reduceres til et socialt anliggende. Lige så lidt som ønsket om at dansk byggeri skal klare sig i den internationale konkurrence kan reduceres til et økonomisk anliggende.
Da By- og Boligministeriet blev nedlagt, betød det i sig selv en nedprioritering af ressortområdet. Opsplitningen på flere ministerier betyder også, at den helhedstænkning, som By- og Boligministeriet var et udtryk for, er forsvundet. Dansk by- og boligpolitik betragtes ikke længere som en væsentlig kulturfaktor og dermed som en samfundsmæssig ressource.
Da Boligministeriet blev oprettet i 1947, var hensigten netop helhedssynet: At sammentænke de sociale, erhvervsmæssige og kulturelle aspekter i dansk bygge- og boligpolitik.
Et eksempel er det støttede byggeri, som fra midten af det 20. århundrede blev et vigtigt og enestående fænomen i dansk kultur: På den ene side en opfattelse af boligforsyningen som et socialt ansvar; på den anden overbevisningen om, at boligbyggeri for menigmand er et område, hvor arkitektur har en særlig forpligtelse. De to sider smeltede sammen. I nogle perioder mere overbevisende end i andre, men generelt har det almene danske boligbyggeri været et flagskib, som har vakt stor international opmærksomhed, både socialt og arkitektonisk. Gennem årtier var det i høj grad herigennem, dansk byggeri og arkitektur udviklede sig. På den baggrund er det også bekymrende, at regeringen vil neddrosle den almene boligsektor ved at sælge ud af boligmassen og reducere de økonomiske vilkår for opførelse af nyt alment byggeri. Netop gode, billige boliger er i dag en stor mangelvare, ikke mindst i storbyerne. Og hvis staten ikke selv bygger i nævneværdig grad, hvorfra skal de forsøg og eksperimenter så komme, som skal danne grundlag for dansk byggeeksport? Tekniske løsninger gør det ikke; i dag er arkitektur blevet et helt uomgængeligt konkurrenceparameter.
Som det støttede byggeri har byfornyelse og kvarterløft gennem en helhedsorienteret indsats været væsentlige bidrag til at kombinere sociale og fysiske forbedringer. Kvarterløft er det hidtil bedste bidrag til at afhjælpe ghettoproblemer – hvilket jo netop er, hvad regeringen ønsker med sin »strategi mod ghettoisering« fra dette forår. Det kan derfor både undre og bekymre, at regeringen de seneste år har reduceret den offentlige byfornyelsesramme radikalt og at kvarterløftindsatsen er under afvikling.
Uanset om det drejer sig om at gøre dansk byggeri konkurrencedygtigt eller om at løse påtrængende by- og boligsociale opgaver, så er der i høj grad brug for en kraftig samfundsmæssig opprioritering. Der er tale om så store og væsentlige opgaver, at de ikke kan overlades ene og alene til det private initiativ. Et første vigtigt skridt ville være at samle stumperne og genskabe et By- og Boligministerium, så der kan skabes fornyet helhed i indsatsen.
Helhedstænkning er vitalt for vore byers fremtid, for integrationsprocessen, for boligbyggeriet og for alles fysiske velbefindende i det hele taget. Forhåbentlig går det også op for politikerne. Om ikke før så efter et kommende valg – hvad enten statsministeren hedder Fogh eller Lykketoft.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her