Neger eller ej

XL
Jeg kan huske overraskelsen første gang jeg hørte ordet ’neger,’ efter jeg i 1997 flyttede til Danmark fra USA. Ordet ligger for tæt op ad ordet ’nigger’ som på amerikansk, og specielt i en fordomsfri by, som den, jeg er opvokset i et sted mellem Boston og New York City på USA’s østkyst, er noget af det mest nedladende, en hvid kan lade slippe ud af sin mund. Ordet giver sig til kende med vold til følge. Jeg har set det ske.
Så negativt er det, at det uden problemer kan overføres til andre befolkningsgrupper som den ultimative ydmygelse, som for eksempel ’sandniggers’ om arabere. Godt nok kunne jeg hurtigt tyde mig til, at ordet i Danmark blev betragtet som en almindelig del af det danske sprog uden nedladende hentydninger eller tvivlsomme intentioner blandt vennerne. Men alligevel frøs hver en dråbe af mit amerikanske blod i årene da jeg hørte ordet, og jeg har stadig svært ved at få mig til at bruge det.
Selv om ordet ’neger’ i Danmark gennem mange år har været en acceptabel betegnelse for personer med afrikansk afstamning, fandt jeg alligevel lingvistisk medvind, blandt folk der så en stilfærdig understrøm i ordet, der trak det ud i skældsordets dybe vand. Dermed satte forvirringen ind. Var en neger en neger eller en sort? Eller noget helt andet? Med et så ømfindtligt emne som racisme på spil i sproget, ville jeg gerne vælge mine ord med omhu.

Det er vel forståeligt nok at jeg, med min amerikanske opvækst, ville reagere sådan over for ordet ’neger’, da amerikanernes følsomhed i forhold til dets fonetiske slægtsord ’nigger’, har en lang og turbulent historie bag sig. Oprindeligt taget fra ’niger,’ der betyder sort på latin, blev ordet i 1700-tallets USA forbundet med slaver eller personer, hvis forældre havde været slaver. På det tidspunkt var ordet brugt som almindelig betegnelse for sorte afrikanere.
Som Randall Kennedy påpeger i sin nye bog Nigger: The Strange Career of a Troublesome Word (2004) ved man ikke med sikkerhed, hvornår ordet først bliver brugt som skældsord, men i starten af 1800-tallet optræder ordet alment som nedladende udtryk i USA. Ordets betydning bliver også støbt i evighedens blad, da den i Websters ordbog optræder som betegnelse for sorte amerikanere. Det var ikke før borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne, at man gjorde op med ord som ’nigger’ der nu ses som tabuord. Ordet ’nigger’ hentyder nu til en tid, hvor ydmygelse, undertrykkelse og voldstrussel var daglig kost. Siden 1980’erne, som erstatning for sådanne negative udtryk, har den sorte befolkning i USA bedtandre kalde sig ’African Americans’. Man kan også med god samvittighed sige ’black’, et udtryk der siden 1970´erne blev promoveret af en gruppe sorte, der ønskede at fremhæve stolthed over hudfarve (»Black is beautiful!«).
Selv om ingen hvide amerikanere med respekt for deres medmennesker i dag ville lade ordet indgå i deres ordforråd, er ordet dog ikke helt henlagt til racismens lukkede kiste. Der er stor betydningsforskel, afhængigt af hvem der bruger ordet. Selv om det er tabu i blandet sort/hvidt selskab og blandt tolerante hvide, så har ’nigger’ siden 1970’erne, kunnet høres som et velmenende og venskabeligt slangudtryk internt, i sorte samfundskredse. Ordet har fået en renæssance blandt yngre sorte og høres nu ustandseligt i amerikansk rapmusik.
Jeg kan også huske fra min barndom i starten af 1980’erne, at den sorte komiker Richard Prior arbejdede ihærdigt på at få ordet ’nigger’ accepteret. Komikeren Eddie Murphy og rappere som Ice-T og Ice Cube slog senere fast i deres brug af ordet, at det var tilladt, så længe det kun benyttes af sorte. Her er der så en ny positiv brug af ordet blandt sorte amerikanere. Hvis ordet bruges blandt sorte i den rigtige kontekst, får ’nigger’ betydningen ven, eller kammerat, altså opfattes det positivt, internt i befolkningsgruppen.
Som modreaktion er der nogen hvide, der har adapteret ordet ’cracker’ som er et gammelt skældsord for en hvid person, dog ikke med helt de samme undertoner. En forklaring på ordets forandring, kan eksempelvis ses som en slags kreativt spil med modsætninger og konventioner på samme måde, som hvis en kvinde skrev en sang om kvinder omtalt som ludere. Kvinden spiller på samfundskonventioner og hendes forestilling af mænds, eller samfundets billede af kvinder. Og hun kan netop tillade sig det, fordi hun er kvinde selv.
Bruges ordet ’nigger’ af andre end ovennævnte, vil man ikke tvivle på deres racistiske motivationer. Her er amerikanerne uhyre følsomme. I 1999, for eksempel, blev en medarbejder i Washington DC fyret af borgmesteren for at have brugt ordet ’niggardly’, selv om ordet højst sandsynligt har sin rod i det gamle norske ord ’hnøgger’, der betyder nærig og ikke i det latinske »niger«, eller sort.
Frygten for de racistiske undertoner i ordet ’nigger’ er så stærk, at al positiv brug bliver støvsuget væk. Som Randall Kennedy pointerer i sin bog, har de sorte amerikaneres tilegnelse og forandring af ordet ikke kunnet udfolde sig på grund af ordets overvejende negative side. Følsomheden omkring ordet, er simpelt hen for stærk. En gang oplevede jeg en hvid dreng sige »What’s up, nigger?« til en af hans sorte venner. Drengen fik en omgang tæsk som svar. Der er mange der lider under ordforskrækkelsen, hvilket selvfølgelig har sine konsekvenser. Klassiske bøger som Mark Twain’s Huckleberry Finn angribes for ordets tilstedeværelse. Undervisere, der bruger det i undervisningssammenhæng, kan afsættes. Og kunstnere, der siger det, kan censureres. Alligevel er det tydeligt, at ordet ’nigger‘ oplever en langsom udvikling i USA. Det kan forstås positivt eller negativt, altafgørende af hvem der spytter det ud. For mit vedkommende, som hvid, er ordet off limits.

Ordet ’neger’ i Danmark har ikke nær den samme tilstedeværelse i sproget eller den samme turbulente historie som det amerikanske ord ’nigger’, men dobbelttydigheden, der findes i begge ord, kommer vi ikke uden om. Ligesom ordet ’nigger’ ændrer betydningen af ordet ’neger’ sig, afhængig af hvem man spørger. Kigger man på ordets historie i Danmark, finder man måske en forklaring. I Middelalderen, ifølge Gyldendals leksikon, blev en person fra Afrika kaldt for ’mor’ eller ’morian’. For eksempel finder man den yngste af De Hellig Tre Konger afbildet som ’morianer’ på væggene i danske kirker. Ordvalget blev siden hen erstattet af det oldnordiske ’blåmand’ som betegnelse for arabere eller afrikanere og blev brugt frem til 1800 tallet.
Men det var Danmarks deltagelse i koloniseringen af Amerika fra 1672, der førte til optagelsen af ordet ’neger’ i det danske sprog, som det ses i dag. Man optog en del alment benyttede betegnelser for slaver og områdets indbyggere fra det spanske, bl.a. ’blank’ for europæere med lys hud, ’mulat’, ’mustice’, ’castice’ og ’sambo’ som betegnelse for forskellige nuancer af blandet herkomst. ’Neger’ eller ’negerinde’ (en neger af hunkøn) var så reserveret afrikanere med den mørkeste hudfarve.
De forskellige graderinger var vigtige, da tvangsindførelsen af afrikanere var set som den letteste måde at udføre arbejdet på plantagerne. Hudfarven havde betydning for ens plads i samfundet. Her blev ordet ’neger’ ofte brugt i betydningen slave (kaldt negerslave). Altså er ordet ’neger’ historisk set, forbundet med slaver og slaveriet i det danske, på samme måde som ’nigger’ var det, i det amerikanske.

Den historiske brug af ordet ’neger’ kan være grund nok til, at nogen bliver stødt over det i dagens Danmark. Danmark brugte slaver og havde en velfungerende slavehandel, så vi kan ikke gøre os uskyldige på det område. Det er også en myte, at Danmark var det første land til at ophæve slaveriet. Men dér, hvor Danmark skiller sig fra USA, er med hensyn til, hvor mange slaver der blev indført, og hvor mange efterkommere, der stadig bor i landet. I Amerika antages det, at ca. 9-11 millioner afrikanere nåede at blive indført før 18-hundredetallet. Det er en rimelig stor befolkning, man har med at gøre, som det også kan ses på USA’s befolkning i dag. Derimod blev den danske slavehandel rettet mod Dansk Vestindien (altså Amerika) og kun få afrikanere blev importeret til Danmark. Det vil sige, at det dansk-afrikanske befolkningstal stort set har været usynligt indtil for ca. 10 år siden. Der har ikke været behov for en borgerrettighedsbevægelse i Danmark som i USA. Derfor har der ikke været samme behov for at gøre op med anstødende betegnelser. Der var simpelthen ikke en stor nok befolkning af afrikanere til at udtrykke forargelse, hvis forargelsen eksisterede.

I kraft af afrikanernes fravær, har ordet ’neger’ i Danmark også ændret karakter gennem tiderne. Afvæbnet af tidens tand, uden modstand udefra eller indefra, men specielt efter 1960’ernes liberalisering og frigørelse i Danmark, ses ’neger’ som værende uden racistiske hensigter i mange danskeres øjne. Politikens Fremmedordbog har en meget neutral definition af ordet. Ifølge den er en ’neger’, et menneske tilhørende den negride race, som udgør en af de tre store racekredse sammen med mongolide og kaukasider. Racekredsene inddeles i en række undergrupper, ofte på grundlag af geografi.
Jeg tror heller ikke ret mange danskere kender ordets danske historie, ud over at det kommer fra det latinske ord for sort. Af den grund hviler ordet godt i munden, selv på velmenende supportere af det flerkulturelle Danmark. Man kan finde det i dagbladet Information og i Ekstra Bladet, og man kan høre det på landets universiteter som en del af den almindelige sprogbrug i Danmark. Her kan man se en lignende tendens til den, man ser i USA. Hvor over there ordet ’nigger’ bliver støvsuget for enhver en positiv spire, er der mange i Danmark, der føler, at ordet ’neger’ også bliver suget under med strømmen til fordel for en fremmedfjendsk tolkning.
Af den grund er mange danskere både chokerede og defensive over ordets tilsyneladende betydningsramasjang, de sidste 10-15 år. De vil ikke ses som racister, og derfor forsvarer de ordets neutrale betydning, som de ser den. Det er heller ikke nemt at ændre sin indstilling til et ord, man måske aldrig har tænkt som racistisk. Ordets popularitet frikender det ikke, men det siger noget om sprogets elasticitet. Et ords betydning er ikke sat i sten.
I takt med invitationen af afrikanske, tyrkiske og pakistanske flygtninge og arbejdere til landet, specielt i 1970’erne, har minoritetsbefolkningen gjort sig synlig, og flere har givet sine meninger omkring ordet til kende. Det kan være én grund til, at en debat omkring ordet ’neger’ er opstået – det er noget nyt, at der overhovedet er en befolkning i Danmark, der kunne blive stødt af det. Kendte danskere med afrikansk afstamning som musikerne Al Agami, skuespilleren Hella Joof og sangeren Thera Hoeyman har udtrykt deres fornærmelse ved ordet offentligt eller taler om, hvor svært det har været at vokse op som ’neger’ i Danmark. På grund af denne generelle meningstilkendegivelse ser man bl.a., at negerbollen er omdøbt til flødebollen, negermønter hedder nu chokoladepenge, og man vil have børnebogen Lille Sorte Sambo fjernet fra hylderne. Også betegnelsen ’sort’ har stået for skud og anklages for at være stødende, hvilket komplicerer tingene endnu mere. Hvis alle betegnelser for gruppen udgår som værende anstødende, skal de så ikke erstattes af noget nyt? Jeg har endnu ikke hørt et bud.
Jeg har også hørt mange sige at betegnelsen ’neger’ (og dermed også ’sort’) er blevet kompliceret i takt med en amerikanisering af Danmark, ikke mindst gennem USA’s mediedominans og kulturimperialisme. Danskere bliver bombarderet med film, musik og nyheder, der taler om raceproblemerne i USA, hvor ordet ’nigger’ og alt dets bagage fører med. Det kan selvfølgelig ikke ignoreres. Det koster væsentlig mindre for danske TV-kanaler at købe amerikanske serier end at producere dem selv, ca. 65 procent af biografbilletter bliver solgt til amerikanske film, og amerikansk populærmusik styrer overvældende de danske lytteres smag. Man har også indført en masse engelske ord i det danske sprog de sidste år. Det ville være svært at afvise. at amerikaniseringen ikke har indflydelse på betydningen af ordet ’neger’. Jeg kan sagtens følge forklaringen om USA’s indflydelse, så længe man ikke bruger det som undskyldning for ikke at lede efter fejl i eget hus. I virkeligheden kan man nok se ordets udvikling som resultat både af amerikansk indflydelse og Danmarks egen historie.
Der er ingen tvivl om, at ordet ’neger’ er kompliceret og flertydigt, selv om det ikke altid har været det. I sidste ende, vil jeg mene, handler debatten ikke så meget om selve ordet, men om hele den diskussion om race, der ligger bag. Den danske befolkning ser anderledes ud, end den gjorde for 20 år siden, og med forandringen, kommer forandringer i sproget. Ifølge Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og litteraturselskab, ændrer sproget sig i takt med vores tabufornemmelser og smertepunkter. Der var engang, at ordet bøsse var dybt degraderende. Men siden ordet blev overtaget og godkendt af bøsserne selv, er det blevet godtaget. Man kunne godt forestille sig noget lignende ske med ordet ’neger’, men det virker ikke på mig, som om det er tendensen. Danmark skal nok gennem en erkendelsesproces omkring sit forhold til fremmedhad, før det kan ske.
Ord er elastiske. Kultur er elastisk. Mennesker er elastiske. Og hvis ikke ordets negative forhistorie kan begraves, synes jeg også, at afvende sig ordet, er den mindste ulejlighed, man kan gøre sine medborgere. Men i sidste ende er ordet overhovedet ikke problemet. Det handler i virkeligheden om at omstille sig til et samfund i forandring.

*Egil Dennerline er forfatter, musiker og uddannet historiker (i USA). Studerer nu på Institut for Filmvidenskab i København