Læsetid: 2 min.

Oprør fra eliten

Debat
8. oktober 2004

Globalisering
Det var to interessante interviews Information bragte den 3. oktober. Susan George og forhv. ambassadør Ørstrøm Møller har stort set de samme holdninger til et brud med den galopperende markedsliberalisme, der truer den globale økonomi, destruere miljøet og skaber større uligheder.
Efterhånden findes der hyldemeter af bøger, der protesterer mod liberalismens amokløb på bekostning af solidaritet og social ansvarlighed. Tanken går tilbage til 1978, hvor Oprør Fra Midten skabte stor debat, men som Georg Metz siger i sin anmeldelse af Niels I. Meyers erindringer, fik det praktisk taget ingen politiske kosekvenser.
Bogens tre forfattere, foruden Meyer var det Kr. Helveg Petersen og Villy Sørensen, havde formodentlig den antagelse, at et oprør mod den eksisterende orden kunne udgå fra middelklassen.
Men middelklassen var sovset ind i materiel velfærd med villa, vovse og Volvo, de bøjede hellere nakken og koncentrerede sig om jobbet, hvis man endnu havde et.
I de vestlige, industrialiserede lande udgør middelklassen flertallet og i takt med at deres materielle velstand steg, faldt deres politiske engagement. Det sås senest ved parlamentsvalget. Det var ikke kun JuniBevægelsen, der tabte stemmer, det gjorde også de etablerede partier. I forhold til folketingsvalget i 2001 tabte Socialdemokratiet 38,3 pct., De Radikale 32,8 pct., Konservative 31,4 pct. og Venstre 66 pct.
Set i dette lys må vi konkluderer at middelklassen er ubrugelig som løftestang for en ny verdensorden. En voksende samfundsgruppe, de udstødte, råder ikke over de fornødne ressourcer til at skabe forandringer, skal der komme et oprør må det blive et ’Oprør Fra Eliten’.
Men det nytter ikke alene med stribevis af begavede bøger og rapporter fra sociale og økonomiske analyseinstitutter verden over, hvis ikke man forstår at skabe en politisk platform som kan virke som modspil til verdens skæve udvikling. Susan George sætter sin lid til EU, selv om hun erkender, at organisationen på flere punkter bevæger sig i den gale retning og unionens grundlovstraktat er helt forkvaklet. Man hun ser ikke andre muligheder.
Jeg forstår hendes overvejelser. EU burde have udviklet sig til et bolværk mod kapitalismens hærgen i stedet for at blive en del af problemet. Alene det faktum at man i grundlovstraktaten indskriver en bestemt økonomisk model, monetarismen, er i sig selv en katastrofe.
Protestorganisationer er vokset frem som f. eks. ATTAC, Greenpeace og senest Social Forum, men de er alle løst forankret i befolkningerne og har kun fat i hjørner af den samlede problematik.
Skal eliten gøre sig håb om at skabe politiske forandringer, må man tage det sure slæb at etablere sig politisk.
Det er en svær opgave. Men forsøget bør gøres.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her