Læsetid: 3 min.

Ove eller Tove Ditlevsen

Et bud på en kvindelig digter, som er god, og som burde kanoniseres til skolelæsning
13. oktober 2004

Kommentar
Hvordan vurdere forskellen på god og rigtig god litteratur? Det kan hurtigt komme til at ligne den velkendte diskussion: Hvad er højst, Rundetårn eller et tordenskrald? Ikke desto mindre er det jo, hvad Kanonudvalgets rapport gør. Om Emil Aarestrup står der, at han er »mesteren blandt danske erotiske digtere«. Er han det? Der findes da også feminine udøvere af genren. Når det gælder den erotiske poesi, ligger kvinderne ikke på den lade side. De skriver også lyrik med markant styrke. Hvis man stiller ind på det tyvende århundrede, så er den søde tone mellem mænd og kvinder ikke den første og mest oplagte. Tove Ditlevsen har skrevet om den onde lykke, og hun har fortalt om kærlighedens ret, som retten til at gøre andre fortræd. Hun har ramt en tone, som er det tyvende århundredes, hvor kønskampen tog fat mange steder. Og i den forbindelse er der ikke bare tale om en uskolet forfatter, som kan ramme en nerve, men netop om digt og kunst.
På et tidspunkt skrev forfatteren Jette Drewsen en artikel i Luftskibet (1981, nr. 2), der allerede i titlen stillede et drilsk spørgsmål: »Hvorfor tar skotterne aldrig en pige på brysterne?« Læseren får svaret med det samme: »Fordi de er bange for at blive rundhåndede.« Spørgsmål med svar har pudsig gyldighed også i dag som en kommentar til Kanonudvalgets arbejde. For hvorfor er der kun én dygtigt skrivende kvinde med i den obligatoriske kanon? Drewsens artikel er et skarpt indlæg, med den velforberedte polemiks kendetegn. Hun vil have nogle kriterier på bordet. Hvor går skellet mellem god og mindre god litteratur? Det har noget med jeget at gøre, om det er jegstærkt eller jegsvagt, og videre om man kan tale om et udvidet jeg. Hun pointerer også den pli, som kriterierne skal bruges med. Det går for eksempel ikke an at bruge dem på amatørlyrik, de skal alene bruges på professionelle tekster, som giver noget fra sig under analysen. Når Ditlevsen skrev, skabte hun en oplevelse af et udvidet jeg. I Kanonudvalgets rapport står der, at først var Ditlevsen sentimental, og så holdt hun op med det. Men hvis forfatterskabet kan sammenfattes i en så enkel devise, ville vi have den ene Tove Ditlevsen efter den anden. Og det har vi jo ikke. Tænk bare på filmen Blinkende lygter, hvor en digtsamling af Ove Ditlevsen dukker op. Det indforståede smil på tilskuerens ansigt nede i biografmørket siger mere end mange ord, hvilken betydning hun har haft. Der findes ingen Ove, kun en Tove!

I kælderen
Ditlevsen opnår noget under sin desillusionering og afsentimentalisering – en indsigt i de mørke kræfter i det enkelte menneske og mellem to, som elsker hinanden. I et digt fra Kvindesind findes både melankolsk agtpågivenhed og en moralsk eftertænksomhed, fordi hun ved, hvad det koster, at ’jeg’ er sådan. I billeder og toneleje opnås en destilleret, smertelig bevidsthed, som overskrider det bogstavelige jeg: »Du elsker mig? Så skal du også kende/ mit underlige hjertes sære spil,/ for det kan bare drømme, ikke brænde«. Der er en bevidsthed om den smerte, som langsomt påføres den anden. Hjertet leder på afveje. Det leder dig ad dunkle, øde stier: »og blir du hos mig, lukkes det og tvinger/ dig stadig længre bort fra sti og vej;/ det kan kun flagre dumt og uden vinger,/ og det gør ondt at kende det som jeg.«
Ditlevsen havde en ufravigelig ærlighed, en kombination af følsomhed og nøgtern klarhed, som gjorde hende til den ind imellem meget mørkt indsigtsfulde kunstner hun var. Når hun så en kælderdør, nøjedes hun ikke bare med at pege på den, hun gik selv i kælderen. Det er svært at få øje på nogen anden dansk kunstner, der med samme styrke har peget på den underregion af voldsomme følelser, der findes i sam- og familieliv. Så hun er god og burde være med i den obligatoriske kanon.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu