Læsetid: 4 min.

Bæredygtig energiplanlægning efterlyses

Debat
15. november 2004

Langsigtet
Regeringen og oppositionen indgik i foråret en energiaftale som bl.a. betyder, at Energistyrelsen skal udarbejde langsigtede energiplaner for forsyning, struktur, effektiviseringer og besparelser. Nu er opgaven at sikre, at planerne bliver tilstrækkelig langsigtede og bæredygtige.
Situationen er enestående – energiforbrugets miljøproblemer er voldsomme (især på grund af drivhusgasserne). Efterspørgslen efter olie og gas vil vokse dramatisk (forbrugsvækst i USA, Kina, Indien m.fl.), lagrene vil svinde, priserne stige og forsyningssikkerheden blive stadig ringere (pga. politisk ustabilitet i Saudi Arabien, Irak, Rusland/Kaukasus, Venezuela, Nigeria osv.). Vi bør derfor indstille os på, at forsyningssikkerhed i fremtiden skal måles på evnen til at bruge nationale energikilder.
Opgaven burde ligge lige for: Først og fremmest skal der gennemføres effektiviseringer og besparelser inden for alt muligt energiforbrug. Men her ligger det tungt. Et snart revideret bygningsreglement – landets bygninger er de allerstørste energislugere – tegner til at blive slapt i forhold til, hvad der er brug for, og hvad der er teknisk muligt i dag.
Og transportområdet, hvor der er behov for kæmpeopstramning af miljøkravene, er holdt uden for handlingsplanen for energibesparelser. Hvorfor dog?
Nu kunne lykken måske alligevel tilsmile samfundet, hvad angår en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig energiplanlægning. I foråret 2004 har planlæggere fra Aalborg Universitet (Henrik Lund m.fl.) udsendt en nøje gennemregnet plan Lokale energimarkeder, som viser, at der er store samfundsøkonomiske og miljømæssige fordele forbundet med kraftigt at forøge indpasningen af de vedvarende energiformer i det danske energisystem. Sol og især vind kan i perioder give langt mere energi, end vi bruger. Udfordringen er derfor dels at omforme, dels at oplagre den overskydende energi til et mere udjævnet forbrug. Her har Danmark flere oplagte muligheder:
*Samkøring med de danske centrale og decentrale kraftvarmeværker, som udstyret med varmepumper og -lagre kan udnytte meget store dele af de svingende sol- og vindydelser
*Lokal udbygning med små varmepumpeanlæg med varmelager, som kan producere varme, når der er megen vindkraft-el i nettet
*Sikre at alle energibrugere især udnytter energi, når der er rigeligt af den. Det kan langt hen ad vejen gøres ved en differentiering af energipriserne (når energien er billigst, så sætter f.eks. frysere i gang)
*Udvikling af brintteknologierne (vindenergi lagret som brint til brug bl.a. i brændselsceller).

Vindkraft betaler sig
Hvis derimod den indenlandske og næsten forureningsfri energi fra sol og vind ikke integreres i energisystemet, er Danmark tvunget til at sælge betydelige mængder el til udlandet på tidspunkter, vi ikke selv er herre over, hvilket ofte giver meget dårlige priser til energiproducenterne – og ulyst til at fortsætte den nødvendige videre indfasning af de bæredygtige energiformer. Indpasningen af den indenlandske og forureningsfri energi vil naturligvis kræve investeringer inden for regulering og lagring. Men det betaler sig. Aalborg-analyserne viser, at med dagens vindkraftbidrag på omkring 20 pct. af elforbruget er der en særdeles god økonomi i integreringen. Den samfundsøkonomiske nettofortjeneste vil blive ca. 50 millioner kr. om året. Endnu mere opnås ved investering i en mere omfattende vindkraftudnyttelse. Nettofortjenesten vil stige til over 600 millioner kr. om året ved 60 pct. vindkraft-el. I tilgift styrkes forsyningssikkerheden på grund af mindsket afhængighed af importeret kul, olie og naturgas. Dertil kommer vindkraftens vigtige bidrag til en reel reduktion af drivhusgasserne, hvor Danmark i stedet forsøger at klare Kyoto-forpligtelserne ved at satse på tvivlsomme projekter i udlandet. Og endelig vil en dansk selvforsyningspolitik i tilgift betyde et afgørende løft i dansk forsknings- og erhvervsmæssig pionerindsats med tilhørende eksportmuligheder.
Det rådgivende energiforsknings udvalg (REFU) efterspørger et visionært energiforsynings-udspil.
Også Teknologirådet har for længst meldt sig på banen. Rådet udsendte i 2003 en opfordring til Folketinget, Dansk energi-vision efterlyses, hvori det påpeges, at Danmark hurtigst muligt bør formulere en langsigtet energivision med balance mellem forsyningssikkerhed, miljø og økonomi. Danmark skal stimulere en iværksætterkultur, som øger den private investeringslyst i udvikling og produktion af energiteknologier. Energipolitikken skal sikre sammenhæng mellem forskning/udvikling og markedsmodning. Aktuelt mangler der støtte til demonstrationsprojekter, som kan føre prototyper frem til produktion.

Danmark bagude
Det fortælles i brevet til Folketinget, hvordan Finland takket være offentlig støtte til forskning og udvikling rangerer som verdens fjerde mest innovative land, mens Danmark ligger på en 15. plads efter lande som Norge, Sverige og Tyskland.
Kommissoriet til handlingsplanen for energiinfrastrukturen peger i et vist omfang på en traditionel videre udbygning af det allerede eksisterende kul-, olie- og naturgas-afhængige system – inklusiv store og dyre udlandsforbindelser. Begge dele er efter al sandsynlighed overflødigt, hvis man gennemfører de i alle tilfælde vigtige energibesparelser og integreringen af mere vedvarende energi. For at citere Aalborg-forskerne, så er det »langt, langt billigere at investere i øget indenlandsk fleksibilitet end det er at investere i flere højspændingsledninger til udlandet.« (lektor Henrik Lund i »Eltra-magasinet«, sept. 2004).
Handlingsplan-kommissoriet kræver en investeringsplan frem til 2010 og scenarier for udviklingen frem til 2025. Som nævnt tyder Energistyrelsen foreløbige arbejde desværre på at investeringsplanen frem til 2010 bliver præget af business as usual. Ved at færdiggøre denne del af kommissoriet inden debatten om scenarierne er taget, vil lokale og decentrale løsninger ikke blive medtaget. Risikoen for fejlinvesteringer er derfor overhængende, og det vil være fejlinvesteringer, som vil drive det danske energisystem i en miljømæssig og økonomisk forkert regning.

Tænk lansigtet
Der er derfor i disse uger brug for, at Folketingets energipolitiske udvalg og offentligheden holder et skarpt øje med, at både scenarierne og investeringsforslagene bliver udarbejdet i overensstemmelse med det brede flertal, som stod bag energiforliget, og ikke kun ud fra forventningerne til regeringens energipolitiske ønsker. Dette betyder bl.a., at beslutninger om investeringer i nye transmissionsledninger må afvente en debat om den danske energipolitiske fremtid som helhed.
Et af de langsigtede scenarier bør vise hvordan energisystemet vil kunne leve op til de danske Kyoto-forpligtelser gennem indfasning af betydeligt mere end 50 pct. vind og ved anvendelse af et mix af de centrale og decentrale løsninger, som Aalborg-forskningen peger på. Samt at løsningen bliver så tilpas fleksibel og fremadrettet, at den kan levere de nødvendige drivhusgas-reduktioner også efter 2012.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her