DEBAT

Grünbaum i krise
*Holdningsfabrikken Ole Grünbaum er produktiv for tiden, senest i Information d. 11. nov. Men antallet af indlæg vidner hverken om brændende engagement eller originalitet, snarere om en selvoptaget kredsen om planeten ’Mig’.
Det minder i hvert fald ikke meget om den verden jeg kender: Hvor er det lige at »kvindefrigørelse, seksuel frihed, anti-autoritær pædagogik, miljøhensyn og græsrodsorganisation har sejret«? I et land hvor ligeløn endnu er en fremtidsdrøm og hvor teenagepiger kaldes ludere af deres jævnaldrende venner, hvis de er for ’nemme’? I et land hvor statsministeren tager afstand fra rundkredspædagogik, hvor der testes som aldrig før i folkeskolen, og hvor man indfører læreplaner i børnehaverne? Hvor man i ramme alvor taler om, at det bedre kan betale sig at rense drikkevandet end at sørge for at hindre forurening af grundvandet? Hvor de mest magtfulde ’græsrodsorganisationer’ formentlig er virksomhedslederes og aktionærers uformelle old boys netværk, langt fra offentlighedens søgelys?
»Vi er alle blevet kapitalister,« jubler Grünbaum. Det er uden tvivl tilfældet for Ole Grünbaum, som systematisk ’brander’ sig selv og derfor ikke længere er en person med holdninger, men et produkt. Men kan den timelønsansatte medarbejder i den trendy café, den kinesiske rengøringsmand i hjemmeservicefirmaet og pædagogmedhjælperen på Blå Stue ikke blive fri for at blive omfattet af generaliseringen?
»Vi er alle magthavere« fortsætter han, men prøv lige at fortælle en nedslidt hjemmehjælper på sygedagpenge eller en flygtning på starthjælp om den diskursive magt som de altså ’bare’ skal tage… Grünbaum er måske ikke for fastholdere, men han fastholder uden større problemer et verdensbillede med ét eneste omdrejningspunkt: ham selv. Det er altså ikke så interessant i længden med alt hans ’se mig, mig, mig…’

Pernille Jensen
Humlebæk

Ældre hånes
*Nu synes jeg, Information skraber bunden – med forsideillustration og opfølgende artikel ang. fordelingen af vore finanser, som Marie-Louise Kjølbye lagde navn til den 10. nov. En ting er at lægge afstand til DF's nationalisme og fremmedhad, noget helt andet at lægge de gamle mennesker for had, der har haft nogle opvækst- og arbejdsvilkår, som unge i dag intet kender til, og åbenbart heller ikke Kjølbye. Med det sprog, som blev anvendt i artiklen, er Information med til at skabe had og den afstand mellem unge, yngre og ældre, som afføder en ensomhed og kløft mellem generationerne, der kan være dødbringende for alle.
Hvad med at gå jer en tur uden for tastaturets radius, ud at lytte til alle de biografier, der aldrig er eller bliver skrevet. Tænk jer dog om, før I har fået skabt et samfund bestående af modmennesker i stedet for medmennesker. Despekt i stedet for respekt!

Inge G. Larsen
cand. phil.,
pens. sygeplejerske

Strømmen vender
*En ny undersøgelse synes at vise, at flygtningestrømmen er vendt. Det er ikke længere så tiltrækkende at bo i Danmark:

De smukke fugle, som på træk
besøgte vore egne
– de er nu næsten alle væk,
og lyset ser vi blegne.

Som standfugl her man sidde må
og se dem himlen splintre,
forkommen, gysende og grå
– dog stærk af mange vintre.

Lavt flyver de, en opskræmt flok,
de ved, at stormen kommer.
Som vi de husker næppe nok
en skygge af en sommer.

Det er i den, som mindst er fri,
at håbet stædigst stiger.
Et bål i gaden tænder vi
og tror, at mørket viger!

Erwin Neutzsky-Wulff
Havndal

*Mange nyhedsmedier kører pt. ukritisk en historie, som jeg vil påstå er en plantet historie med det formål at profilere Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, DRC.
I juli-september valgte 5.597 udenlandske statsborgere at forlade Danmark. Det er en stigning på 10,8 pct. i forhold sidste år.
Den tørre statistik afslører ikke, hvorfor flere udlændinge vender ryggen til Danmark. Men DRC har registreret en stigning i antallet af udlændinge, som føler sig generet af den danske udlændingedebat. »Og det er især den generelle retorik i debatten, der opleves som ubehagelig«, siger centerleder Niels-Erik Hansen fra DRC. »Undersøgelsen viser, at det ikke er på arbejdspladsen, udlændingene oplever problemer. Det er uden for i det danske samfund generelt, at de føler sig marginaliserede og hængt ud i medierne«.
BBC viste for et lille års tid siden en dokumentarudsendelse om private hvervefirmaer fra USA og Storbritannien, der gennemtrawlede den sydlige del af det afrikanske kontinent (Sydafrika, Lesotho. Botswana m.fl.) og tilbød lokalt uddannede læger og sygeplejersker fordelagtige forhold i forbindelse med emigration til USA eller Storbritannien. Udover job omfattede tilbuddet gratis flytning for familien, bolig ved ankomsten samt et etableringsbeløb og betalte forsikringsordninger. Disse firmaer har afstedkommet katastrofal mangel på læger og sygeplejersker i det sydlige Afrika. På et af hospitalerne var der en læge tilbage. Han overvejede stærkt at rejse.
Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning disse firmaer opererer i Europa. Dette burde have været den journalistiske historie og ikke den sammenrodning af statistik og fornemmelser, som DRC bygger sin konklusion på. De journalistiske eftersnakkere kunne undersøge oprindelsesland, fag og indrejseland. De fra Danmark udrejsende udlændinge kan næppe forventes selv at afsløre, at det er trangen til mammon, der driver udlængslen.

Ole Munk
København

Kom os ikke på tværs
*Om Gud vil, sejrer vi, ’koalitionen af de villige’ i overfaldet på Falluja. Det vil Gud nok. Og vor sejr vil være ærefuld, heroisk og betydningsfuld for civilisationens fortsatte blomstring i verdenssamfundet. Lige som den tyske værnemagts nedkæmpelse af den intrasigente rest-ghettos forbryderiske opstand i Warzawa. Og dernæst nedkæmpelsen af de uforbederlige banditter i generalgouvernement Polens hovedstad, Warzawa. Ingen banditter og ingen bygninger overlevede. Den russiske hærs stolte anti-terrorindsats i Grosnij og USA-hærens opofrende vietnamesiske Hué-heltedåd vil evigt være mejslet i vor hukommelse. Så derfor ’fremad kristne stridsmænd’. Den hævnende sejr er vor. Jesu se i nåde til dem, der kommer os på tværs.

Carsten Heyn-Johnsen
Kongerslev

At rense vand kan være bedst
*Hans Nielsen fra Det Økologiske Råd skriver den 10. nov., at IMV er »ude i et ideologisk felttog« med det mål, at drikkevandspolitikken »skal styres af de enkelte vandværkers økonomiske overvejelser«.
Det er ikke rigtigt. Vandpolitikken bør styres af hensyn til miljø og samfundsøkonomi. Det er IMV’s udgangspunkt. Vi udgav sidste år en rapport om vandværkernes største pesticidproblem, stoffet BAM og konkluderer, at man bør anvende rensning oftere end i dag. Der er ingen sundhedsfare ved rensning, teknologien er ukompliceret, og vandet ændrer ikke smag. Desuden vil rensning ofte være den billigste løsning, fordi vandværkerne undgår at skulle lede efter nye boringer. De sparede penge kan man øremærke til grundvandsbeskyttelse. F.eks. til braklægning af marker eller til at plante skov oven på grundvandet for at sikre, at der ikke bliver sprøjtet på grundvandsarealer.
Nielsen mener ikke, at IMV’s beregninger holder set i forhold til Miljøstyrelsens rapport om strategier til at imødegå BAM-problemer. At rensning ifølge styrelsens rapport skulle være dyrest, er en fejlfortolkning. Det centrale tal er afstanden til en ny boring. Miljøstyrelsen benytter et teoretisk eksempel, hvor denne afstand er en kilometer. I den virkelige verden viser erfaringer, at kildepladsen i gennemsnit skal flyttes 3-4 kilometer.
’Glidebaneeffekten’ bliver ofte fremført som et argument mod rensning. Hvis vi begynder at rense, gider folk så passe på vandet? Danskerne vil ikke bruge flere sprøjtemidler, når vandet renses. Tværtimod. Dér hvor man renser vandet, oplyser 4 ud af 10, at de vil anvende sprøjtemidler sjældnere grundet rensningen. Omvendt opfatter kun 1 ud af 300 rensning som grønt lys for at bruge flere pesticider. Det viser IMV’s undersøgelse - og den er ikke, som Nielsen skriver, baseret på »20 haveejere«, men på interview af 1.000 danskere.
I dag er vandværkerne tvunget til at flygte fra forureningen ved at flytte kildepladsen. Se, det kan føre os ud på en glidebane. For det første ignorerer man, at vand er en knap ressource. For det andet er der ingen tilskyndelse til at fjerne eksisterende forurening. For det tredje giver flytning af kildeplads potentielt færre midler til at tage fat på det fundamentale problem: sikker brug af pesticider.
Nielsen sætter også spørgsmålstegn ved, om det vil være muligt at stille skrappe krav til brug af sprøjtemidler i landbruget, hvis vi renser vandet. Her er det vigtigt at huske, at BAM ikke stammer fra landbrugets forurening.
IMV anbefaler ikke rensning i alle situationer. Vi ønsker alene at give vandværkerne en mulighed for fra sag til sag at overveje omkostninger og fordele ved tiltag over for BAM. Det er ikke ideologisk felttog. Det er sund fornuft og til fordel for miljø og økonomi.

Anders Kristoffersen og Rasmus Brandt Lassen,
Institut for Miljøvurdering

Den naturlige nationalisme
*Apropos modstanden i Falluja:
Den tid er forbi, hvor en kolonimagt kunne erobre et land, indsætte en vicekonge og sætte dagsordnen. England, Frankrig og andre tidligere kolonimagter måtte tage hjem en efter en. De forstod, at de kæmpede, ikke blot mod en hær, men mod en ånd. Folkesjælen erobres ikke ved at besætte et territorium. Borgerne vil selv bestemme deres styreform, selv styrte deres tyranner og fremfor alt selv udvikle landets ressourser til egen fordel.
Man kan ikke vinde over en ånd. Nationalisme og kærlighed til eget land er ikke ondskab, men naturlige egenskaber. Oliekongerne i Texas må belave sig på at skulle tjene deres penge derhjemme. De bør også skabe demokrati i eget land, før de kan lære andre noget.

Bjarne Gårdsvoll
Kbh. V