Læsetid: 9 min.

DEBAT

Debat
12. november 2004


Præsidentvalg i USA
*Næste gang må det blive Arnold Schwarzeneggers tur, og herefter som den sidste gårdmand Bjørn.
Og så er det slut.

Søren Juul-Nielsen, Århus C

Moralsk poesi
*Hvis jeg havde solgt min sjæl til Hans Majestæt Satan, hengivet mig til blodrusens sødmefyldte fascination, med savlet drivende stået med bannere foran dødsgangenes fængsler, og med gysende fryd nydt det øjeblik, hvor jeg vidste de tændte for strømmen derinde – så ville jeg være nødt til at finde på et eller andet, for at kunne holde af mig selv i tiden mellem henrettelserne.
For at overdøve og aflede min frygtelige samvittighed, ville jeg bruge al min tid på at tale om moral, Jesus og tilgivelse. Jeg ville være nødt til kun at omgås ligesindede, sammen ville vi bede flere gange om dagen.
Skulle der vælges ypperstepræst til dette Satans rige, og en af kandidaterne ikke en eneste gang i sine seks år som guvernør havde fulgt Jesu bud om tilgivelse og benådet en dødsdømt, ville han få min stemme. Sammen ville vi dyrke håbet om, at vi på dommens dage hverken bliver dømt på vore gerninger eller tanker, men alene ved at råbe ’moral, moral’ kan undgå helvedets flammer.

Gorm Petersen
Hornslet

Introduktionsydelsen virker
*Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) hævder (Inf. 9. nov.), at kun få modtagere af den lave introduktionsydelse til indvandrere og flygtninge har fået job, men centret overser, at det dog er flere end i gruppen, som modtager den høje introduktionsydelse. Dermed virker den lave ydelse: Den flytter mennesker fra passiv forsørgelse til aktiv beskæftigelse.
Forskellen er tydelig, allerede tre måneder efter at flygtninge/indvandrere modtager ydelsen første gang. Og forskellen er glædelig, fordi det går meget nemmere med integration, når indvandrere og flygtninge får job, lærer sproget bedre og opnår flere kvalifikationer.
Noget andet er så, at det stadig er alt for få, der kommer i job. Ifølge Arbejdsdirektoratet er det efter to år 30 procent af modtagerne af den lave introduktionsydelse (mod blot 25 procent blandt dem, som modtog den høje ydelse). Med andre ord er 70 procent stadig på passiv forsørgelse efter to år. Når andelen fortsat er høj, har det nok to årsager. Ledigheden er højere end for to år siden – regeringens forårspakke og øvrige skattelettelser er først nu ved at modvirke international afmatning, stigende oliepriser og faldende dollarkurs.
Desuden har kulturen i nogle kommuner måske været for slap. Nogle sagsbehandlere har ønsket at ’beskytte’ indvandrere og flygtninge og har ikke været gode til at skabe kontakter til private arbejdsgivere. Lokale politikere må kræve, at indsatsen for at finde rigtige job får førsteprioritet. Det tjener både indvandrere/flygtninge og samfundet bedst.

Lars Barfoed
MF og arbejdsmarkedsordfører (Kons)

Farlige stormagtsdrømme
*Jakob Erle fra Nyt Europa skriver 9. nov., at EU skal danne modvægt til USA og at forfatningen er et vigtigt skridt i den retning.
Det er en både naiv og farlig tanke, som overser, at EU-forfatningen sætter en ramme for, hvilken økonomisk politik der må føres. Denne ramme er alle regeringer forpligtet til at holde sig indenfor – og den er lige så neoliberalistisk som Bush. Erle skriver, at EU er en kampplads, hvor der foregår en politisk kamp mellem højre og venstre. I realiteten betyder EU-forfatningen, at kamppladsen forvandles til spil til ét mål, da alle regeringer – uanset politisk farve – skal føre den samme neoliberale politik.
Nyt Europa ønsker et EU med militær muskelkraft (dvs. fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og EU-hær under fælles kommando). Med forfatningens stemmefordeling mellem landene ville det have betydet et flertal for at deltage i USA’s angreb på Irak. EU’s nye sikkerhedsstrategi ligger millimeter fra Bush’s »slå først«-politik. Solana-doktrinens fjendebillede er så tåget, at det kan bruges til stort set hvad som helst – inkl. imperialistiske eventyr.
Jakob Erle drømmer om en EU-stormagt og sætter sin lid til, at den europæiske storkapital er mere human end den amerikanske. Reelt går han og Nyt Europa blot den europæiske imperialismes ærinde. Vil Jakob Erle måske benægte, at der findes en europæisk imperialisme? Har euronationalismen gjort ham blind for dette fænomen?

Lars Henrik Carlskov
stud. mag.

Solidaritet med Falluja
*Hvorfor skal Falluja med 300.000 indbyggere smadres? Er der flere masseødelæggelsesvåben? Er Saddam ikke i fangeskab? Den enkle forklaring er, at den amerikanske besættelsesmagt ikke kan acceptere, at irakerne selv bestemmer i en by.
Byens indbyggere har allerede en gang modstået et amerikansk angreb. Nu nægter de atter en gang at overgive deres by til besætterne. Og de afviser igen og igen, at det er terrorrister og udlændinge, som styrer byen. De vil blot selv have retten over deres by. Men det tillader den amerikansk indsatte regering ikke.
De amerikanske soldater har studeret Israels metoder til bykamp. De refererer ivrigt til slaget om Hue i Vietnam i 1968, hvor den amerikanske besættelsesmagt smadrede store dele af den gamle kongeby og efterlod 4000 døde. Men amerikanerne har glemt at slaget om Hue var en del af den vietnamesiske modstandsbevægelses Tet-offensiv, der var begyndelsen til verdens protester og enden for amerikanernes besættelse.
De amerikanske soldater bliver bildt ind at alle tilbageblevne i byen er blodtørstige terrorrister, som blot venter på at blive dræbt – og derfor kan de roligt dræbe dem alle.
Vi ved at Bush ingen respekt har menneskeliv. Anders Fogh og det danske Folketingsflertal deltager i besættelsen, og har derfor et direkte medansvar for det som sker i Falluja.

Jakob Nerup
bestyrelsesmedlem i komiteen for et frit Irak

Ydmygelse af et martret folk
*Det er beskæmmende, at Sharons regering kan ydmyge det palæstinensiske folk så meget, at den bestemmer over, hvor palæstinensernes demokratisk valgte præsident Arafat skal begraves, og at den kan afgøre, at beboerne i Gazastriben ikke får lov til at deltage i bisættelsen af Arafat i Ramalla.

Ulla Jessing
Virum

Krystalnatten i Svendborg
*Demonstrationen i Svendborg på dagen for Krystalnatten i Tyskland den 9. november må vist være en af de besynderligste, der har fundet sted i Svendborg. Hvor man normalt ved den slags mindedage udtrykker medfølelse og respekt for ofrene, angreb man dem her! Under den udmærkede parole »Aldrig mere krystalnat!« udtalte Enhedslistens Jesper Kiel, at Svendborggruppen ikke bare ville markere modstand mod de erklærede nazister og racister. Han proklamerede også, at Israel på flere punkter var ved at udsætte palæstinenserne for det, som jøderne blev udsat for i 1930’erne. Men er palæstinenserne da en fredelig gruppe i Mellemøsten, som Tysklands jøder var en fredelig gruppe i 1930’erne? Nej, de har med grufulde selvmordsbomber mod civile mænd, kvinder og børn over 2.000 jødiske liv på samvittigheden, ledet af lige så sindssyge motiver som nazisterne dengang, blot med religiøse fortegn i stedet for racistiske.
Dette har Israel sat en effektiv stopper for med sikkerhedshegnet, der af dets modstandere med vanlig historieforvirring kaldes et apartheid-hegn. Men det falder helt ind i det mønster, vi kender, og som går ud på at dæmonisere Israel og blande jøder, nazister og situationen på Vestbredden sammen, så man kan fremstille jøderne i Israel som nutidens største onde på linje med nazisterne.

Uffe Nissen
Odense N

Menneskehandel
*Danmark modtager årligt 500 flygtninge fra verdens brandpunkter efter aftale med FN, og dette er ikke et særligt imponerende antal i forhold til lande, som vi normalt sammenligner os med. Alligevel er Bertel Haarder ikke tilfreds, og hans seneste forslag går derfor ud på at gøre Danmarks andel mere ’fleksibel’ ved at frasortere de mindst rentable flygtninge. Et led i forslaget er endvidere, at hvis vi ikke kan finde 500 flygtninge, der lever op til vores ’flygningestandard’, kan Danmark undlade at modtage hele vores kvote. Haarder begrunder forslaget med, at analyser viser, at flygtninge ikke kommer så hurtigt i arbejde og derfor lever af overførselsindkomster.
Iflg. integrationsministeren er det åbenbart ikke Danmark, der skal hjælpe flygtningene, men flygtningene der skal hjælpe Danmark. Haarder vil kun have folk med et højt ’integrationspotentiale’ til landet, mens de mindst ressourcestærke må sejle i egen sø. Ansvarlighed og medmenneskelighed bliver på den måde undermineret til fordel for kynisk cool business.

Signe Alma Engelbreth Larsen
religionspolitisk ordfører for
Minoritetspartiet

Fremtidens opgaveløsning
*Rundt om i ministerierne sidder embedsmænd i disse uger og fifler med at tilpasse lovgivningen den kommende kommunalreform. En utaknemmelig opgave på meget kort tid at skulle nedjustere velfærdssamfundet og forringe borgernes behandling i det offentlige system.
En af regeringens vigtigste one-linere i deres reform-propaganda har været, at ’beslutningerne skal træffes nærmere borgerne’. Nærmere? Er det da sværere for borgerne at komme i kontakt med amterne end kommunerne? Amterne har postadresser, telefoner, hjemmesider og e-mailadresser. Er disse længere væk fra os borgere end kommunernes tilsvarende? Ikke så vidt jeg ved. Men budskabet må vel så være, at jo ’nærmere’ beslutninger træffes os borgere, jo gladere må vi være.
Nej! Hvad der interesser os borger og skatteydere er ikke om beslutningerne bliver truffet det ene eller det andet sted, men om de bliver truffet på et professionelt og fagligt velfunderet grundlag – det er det, der er afgørende. Løsningerne af mange af opgaverne inden for specielt socialområdet og natur- og miljøområdet forudsætter gode og velfungerende faglige miljøer. Disse typer af opgaver, som i dag bliver løst professionelt af vores amter, må og skal i fremtiden løses af de nye regioner og ikke i kommunerne, fælleskommunale selskaber eller af private firmaer.
I dag har vi staten, amterne og kommunerne til at sikre os den offentlige service. Fra 1. januar 2007 har vi staten, statslige landsdelskontorer, regioner, kommuner, fælleskommunale selskaber og private firmaer til at gøre det samme.
Og så er en af regeringens andre one-linere: ’En enkelt indgang til det offentlige’ – hvor dumme tror de, vi er?

Peter Jørgensen
Kbh. Ø

Ikke hjælp til de svage
*I regeringens satspuljeforhandlinger er i alt 552 mio. kr. primært tiltænkt Socialministeriet og Sundhedsministeriet. En del af midlerne skal gå til psykisk syge børn, der i årevis har haft lange ventelister til behandling.
Problemet med regeringens satspuljer er, at de ledsages af absolutte krav om ’produktivitetsforbedringer’. Det indebærer, at et på forhånd fastlagt kvantitativt mål for behandlinger skal opfyldes for at puljemidlerne kan komme til udbetaling.
Det er et af de økonomiske begreber, som hører hjemme i erhvervslivet, men af regeringen er indført som princip i offentlig service, hvor det ofte er ensbetydende med reduceret personale.
Den udbredte kvantitative tankegang kan ikke undgå at medføre faglige forringelser for de svageste grupper med størst behov for offentlig støtte – syge, gamle og handicappede. Nedskæringer søges over alt skjult med brug af ord som f.eks. ’kvalitetsstyring’, ’kvalitetsforbedring’ eller ’kvalitetsudvikling’ – der efterhånden virker som faresignal!
Skattestoppet er en væsentlig årsag til amternes håbløse situation. Det passer ikke, når regeringens talsmænd siger, at »skattestoppet ikke har taget een krone fra den offentlige service i amter og kommuner«. Det har medført gentagne nedskæringer på vitale områder – også for sygehusvæsenet, hvor ’produktivitetsforbedring’ er blevet et nøgleord ! På psykiatriområdet – som jeg har størst kendskab til – har det betydet, at afdelinger nedlægges, patienter stuves sammen på alt for små stuer, og dagtilbud og aktiviteter er forsvundet. Det er ikke mindst gået ud over gerontopsykiatriske patienter – både i sygehus og botilbud.
Det glemmes, at mennesker ikke er maskiner og offentlige institutioner ikke produktionsvirksomheder.

Synne Kroman
Gentofte

Falsk krudt i Folketinget
*For tiden behandler Folketinget et forslag til ny militær straffelov. Lovforslaget er et studie værd. Her er drakoniske straffe for at forfalske ammunition, for at sprede modløshed, begå mytteri eller desertere. Men der er ikke nogen paragraf, der gør det lysende klart for danske tropper, at de internationale konventioner om menneskerettigheder skal overholdes – for eksempel at det er strafbart at bruge tortur overfor fanger eller at terrorisere civile i en krigszone.
Det kan godt være at krigen i 1864 gjorde det nødvendigt med straffe for at forfalske ammunition – men den krig, som danske soldater er deltagere i anno 2004 viser at andre problemer er mere påtrængende. Forbyd tortur nu.

Pia Boisen
MF (EL)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her