Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
11. november 2004


Ental
*Kultur er at ære den Gud, vi har fælles
fremfor den gud, der vil vejes og tælles

Bent Windeløv, Tranbjerg J

Trafikdrab
*Tak til weis for lederen den 8. nov. om tragedien i Brønshøj.
Midt i tragedien og følelsen af fortvivlelse og magtesløshed kan man dog glæde sig en smule over, at en række større virksomheder overvejer at indføre en trafikpolitik på arbejdspladsen.
I USA kan man ofte se firmabiler med et lille skilt bagpå, hvor der står: How do you like my driving? Call … (med angivelse af et telefonnummer). Jeg har altid fundet det særlig symptomatisk for den danske trafikkultur, at der bag på mange firmabiler står: »Undskyld vi overhaler – kunden venter«.

Søren Peter Iversen
Sønderborg

*Så skete det igen, at nogle unge mennesker med deres uansvarlige bilkørsel blev årsag til en tragedie. Kravet om en hård straf har da også allerede lydt fra flere sider. Sandt er det, at de er skyldige og skal have deres straf, men de er ikke de eneste skyldige og måske ikke engang de mest skyldige. Skyldige er tillige de voksne, der under unge menneskers opvækst gennem ord og handling har vist, at færdselslov og hensyn til andre, ikke er noget man behøver at tage særligt højtideligt, når man har et rat mellem hænderne. Her tænker jeg på fædre, mødre, onkler osv. og ikke mindst den perlerække af politikere og royale personer, der jævnligt bliver taget i grove færdselsforseelser. I det øjeblik et barn f.eks. er i stand til simultant at aflæse et speedometer og et fartskilt og uoverensstemmelsen mellem dem, er grunden lagt til den næste tragedie.
Jeg husker en hændelse fra en sammenkomst for nogle år siden, hvor et par kom lidt for sent. Manden undskyldte meget, men forklarede, at de skam havde gjort alt for at overholde tiden, bl.a. koketterede han med, hvor meget de havde overtrådt hastighedsgrænserne undervejs. Da min kone stilfærdigt tillod sig at påpege det uansvarlige i den adfærd, blev det affejet med, at ’hvis man blev nuppet, måtte man jo bare betale bøden’. Den bemærkning vakte megen moro – også blandt de tilstedeværende 15-20 årige.

Charley Kristensen
Viby J.

Haarder på svensk
*Georg Metz’ kontrafaktiske betragtninger den 6.-7. nov. om Sverige anno 1943 er underholdende læsning. Hvis Bertil Haarder havde været svensk flygtningeminister dengang, ville jeg så kunne have siddet og skrevet dette læserbrev? Som flygtning i oktober 1943 er jeg Sverige evig taknemmelig for, at jeg reddede livet. Men for at blive lidt i det kontrafaktiske spor, så takker jeg også de højere magter for, at jødeaktionen først fandt sted, efter at Hitlers armé var blevet knust i slaget om Stalingrad.
Mon Sverige ville have været lige så gæstfri i 1941? Forhåbentlig tager jeg fejl, men tvivlen gnaver. Sverige udleverede med kynisk opportunisme omkring 60 baltere efter krigen til sovjetmagten til henrettelse eller i bedste fald til Sibirien. I trediverne var Sverige bestemt lige så restriktiv over for jødisk indvandring fra Nazityskland som Danmark. Måske er der alligevel ikke så stor forskel mellem dansk og svensk flygtningepolitik?

Allan Levin
Kbh. NV

Beverly Hills hylder fundamentalisme
*Farshad Kholgi sagde forleden i tv, at meningsdannere og kunstnere bør sige fra over for den stigende muslimske fanatisme i muslimske miljøer. Han nævner tre eksempler på trusler mod personer, der forholder sig (kritisk) til koranen og en sabotage mod en koncert med musikere, der oprindelig kommer fra muslimske miljøer.
Jeg kan godt forstå, at Farshad Kholgi er allergisk over for denne ekstremisme. Men jeg mener, at holdningerne i den kristne fundamentalisme er mindst lige så farlige, som holdningerne i den fundamentalistiske islam. På Færøerne, hvor jeg kommer fra, styrer ’præstestyret’ – ekstreme kristne grupperinger – den offentlige
opinion. Øerne har været overrendt af fanatiske anglikanske missionærer igennem tiderne og i nyere tid har amerikanske tv-prædikanter besøgt øerne og amerikansk fundamentalistisk propaganda været en del af den religiøse dagligdag på øerne.
Propagandaen handler om at være ’bibeltro’: afholde sig fra sex før ægteskabet, modstand mod prævention, modstand mod abort (Kamal Qureshi), modstand mod homoseksualitet, modstand mod udviklingslære (ifølge biblen er jorden 6.000 år – ’tanker fra Darwin er skabt af fanden’), modstand mod moderniteten, der er tegn på de sidste tider, altså Jesu genkomst (som det bliver beskrevet i Johannes Åbenbaringen). Da jeg gik i gymnasiet på øerne var jeg en gang til ’bedemøde’ i et frikvarter. Her blev der bedt for hedninger (de medstuderende) og deres fortabte sjæle.
At Bush blev genvalgt, netop på disse værdier, er en ting. En anden ting er at danske tv-stationer viser amerikanske film (ungdomsfilm), som netop bygger på kristne fundamentalistiske værdier og dens menneskesyn. Kulturkamp?

Helgi Breiner
Østerbro

Sødsuppe-pædagogik
*Et flertal i Folketinget vil nu slå hårdt ned på pizzeriaer, kiosker og håndværkere, der snyder med skat og moms. Et fint initiativ, for vi kan ikke være tjent med erhvervsdrivende, der ikke vil betale til fællesskabet.
Men det havde dog været rart, hvis enigheden rakte længere end til at gå efter ’de små fisk’. År efter år slipper en lang række multinationale koncerner uden om at betale skat i Danmark. Enhedslisten fremlagde sidste år dokumentation for, at 15 selskaber med en årsomsætning på 30 milliarder kroner stort set ikke har betalt skat de sidste seks år. For eksempel har en virksomhed som McDonald's, der har arbejdet her i landet i mere end 20 år, endnu ikke betalt så meget som én krone til fællesskabet.
Den borgerlige regering har ikke foretaget sig noget som helst, selvom statskassen hvert år snydes for milliarder af de multinationale firmaer.
Jo, man vil lave en informationskampagne over for selskaberne. Når det gælder de små i samfundet, kræver regeringen hårdere og hårdere straffe, men vennerne i de store selskaber kan nøjes med en pjece fra Told og Skat.
Det kan man da kalde sødsuppe-pædagogik!

John West Nielsen
Kbh. V

Ringe klagemulighed
*Mennesker, der får afslag på familiesammenføring burde kunne få deres sag behandlet af et uafhængigt klagenævn. Sådan er det desværre ikke i dag. Hvor længe vil Bertel Haarder lade mennesker leve i usikkerhed og i en retssikkerhedsmæssig gråzone?
I Sverige og Norge er det allerede muligt at få behandlet afslag om familiesammenføring af et uafhængigt klageorgan. I Danmark findes der ingen uafhængig klageinstans. Nej-VKO-flertallet har besluttet, at klager over udlændingestyrelsens afgørelser skal behandles af Integrationsministeriet. Og det vil Bertel Haarder vel næppe påstå, er et uafhængigt klageorgan.

Simon Emil Ammitzbøll
radikal folketingskandidat

Gummifrikadeller fra ministeren
*Som svar på mit indlæg 3. nov. skriver socialministeren 8. nov., at frit valg giver de ældre større valgfrihed og dermed større livskvalitet. Og at jeg burde prøve at folde frit valg-indpakningen ud, for den har et godt indhold.
Jeg ved ikke, om ministeren har prøvet at pakke noget af den mad ud, som de ældre kan få bragt ud. Tre udkogte kartofler, en klump der måske bliver til sovs, når den har været i mikroovnen, og to gummifrikadeller. Så fantastisk er indholdet heller ikke. Det er da rigtig nok, at det at vælge selv giver en øget tilfredshed og større livskvalitet. Men kun indtil man finder ud af, at man er blevet snydt. Så gør det nærmere det hele dobbelt så slemt, fordi man føler sig til nar. At vælge mellem forskellige firmaer til udbringning af mad er jo (desværre) ikke som at vælge mellem forskellige restauranter. Maden, de bringer ud, er ret ens, men måske ser plasticbakken forskellig ud.
Der har ganske rigtigt i Søllerød været kørt forsøg med udgangspunkt i Enhedslistens ti rettigheder til ældre, hvor man satte etik på dagsordenen hos hjemmehjælperne. Forsøget viste, at det eneste der giver mulighed for mere etisk tilgang til de ældre, er mere tid. Man kan ikke finde kompromiset mellem hr. Jensens ønsker og kommunens finansielle rammer, uden at bruge lidt tid på at tale med ham og måske pårørende for at finde den bedste individuelle løsning. Så nok har regeringen taget forskellige initiativer for ældre, men ingen af dem har sikret tid til den individuelle omsorg.

Tina Skjærbæk Søeborg
filosofistuderende

Skred mod den føderale stat
*Holger K. Nielsens (HKN) benytter i sin kronik den 5. nov. betegnelsen ’forfatningstraktat’ om forslaget til En Forfatning for Europa. I selve forslaget bruges betegnelsen ’forfatning’ ca. 180 gange i teksten. Der er således ikke tvivl om, at her er tale om en egentlig forfatning. Forfatninger er som bekendt noget, der gælder for statsdannelser og ikke for mellemstatslige samarbejder. Alligevel hævdes det i HKN’s kronik også, at »traktaten styrker EU som et mellemstatsligt samarbejde«. Hermed forsøger HKN at bagatellisere den udvikling, der foregår i EU med glidning henimod en statsdannelse. Danmark kan heller ikke juridisk have to grundlove/forfatninger.
HKN hævder, »at den nye traktat på ingen måde forhindrer, at Europa kan drejes i en mere social og grøn retning«. Her mangler han at gøre opmærksom på, at det vil være nødvendigt først at ændre store dele af forfatningen, og at dette vil kræve alle medlemslandenes godkendelse. Noget af det mest skarpt formulerede i forslaget vedrører ’det indre marked’, som skal gælde inden for flere og flere felter (offentlig service, undervisning mv.). Alt, hvad der kan være til hinder for det indre marked, er ifølge EU forbudt. Det indre marked har også indirekte virkninger for social- og arbejdsmarkedspolitiken i de enkelte medlemslande, jvf. artikel III-209 (her i sammendrag): »Unionen og medlemsstaterne... er af den opfattelse, at en sådan udvikling (en stadig stigende udjævning af leve- og arbejdsvilkårene) vil blive en følge såvel af det indre markeds funktion, der vil fremme en harmonisering af de sociale systemer.«
Man aner her den liberalistiske ideologiske baggrund: Ha ha, selv om EU måske nok endnu ikke har så stor direkte kompetence inden for social- og arbejdsmarkedspolitiken, så skal det indre marked nok sørge for, at der sker en ensretning også på dette punkt!
HKN hævder, at »den nye traktat er det definitive nederlag for Europas føderalister«. Det hænger slet ikke sammen med f.eks.:
nat der ikke ’blot’ forsøges udfærdiget en ny traktat for et mellemstatsligt samarbejde, men forsøges indført En Forfatning for Europa. Forfatninger gælder som bekendt for statsdannelser.
*at der i modsætning til hvad HKN/Uffe Østergård hævder, i forslaget til En Forfatning for Europa stadig står i »en stadig tættere sammenslutning« (f.eks. Del II Præambel).
*at EU kan støtte politiske partier på europæisk plan
*at EU vil udbygge det militære samarbejde og føre en fælles udenrigspolitik
*at en gruppe af medlemslande kan indføre et mere vidtgående samarbejde inden for et område
*at der åbnes muligheder for overenskomster på arbejdsmarkedet på Europæisk plan
nat alle medlemslandene ikke er sikret en kommissær i hver ny EU-kommission.
Der sker hermed et videre skred hen til den egentlig statsdannelse. De ovenfor gennemgåede forhold udgør en del af begrundelserne for at stemme nej til forslaget til En Forfatning for Europa.

Flemming Nielsen
civ. ing., ph.d.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her