Læsetid: 3 min.

DEBAT

9. november 2004


Frahm og Bush
»Selv om SF har fået opfyldt alle krav, får aftalen mig ikke til at ændre holdning. I sidste ende handler det om hvad resten af EU gør, og hvad domstolene siger, og det kan man ikke aftale sig ud af,« udtalte SF’s Pernille Frahm om den aftale som S, SF, RV og regeringen netop var blevet enige om. En aftale, som skal udgøre grundlaget for, at Danmark kan tiltræde den kommende europæiske forfatning.
Frahms synspunkter fremsættes i en situation, hvor kampen mellem reaktionære og demokrater i verden spidser til. Herunder i Europa, hvor det var centrum-venstre der førte an i afvisningen af Rocco Buttiglione som retskommissær. Buttigliones nedsættende udtalelser om kvinder og homoseksuelle var milevidt fra EU’s værdigrundlag. Det er bare et af mange eksempler, som modbeviser Frahms billede af EU som en maskine, der automatisk fremstiller forkert lovgivning. Pointen er, at der i EU udkæmpes en politisk kamp mellem højre og centrum-venstre om, hvordan globaliseringens udfordringer og muligheder skal håndteres. Denne kamp udspiller sig inden for en ramme, som er beskrevet i det eksisterende traktatgrundlag og i den kommende forfatning. Forfatningen giver mere indflydelse til Europa-Parlamentet, og dermed til os som borgere. I fremtiden bliver det endnu mere op til os selv, som borgere, at sikre den bedst mulige udvikling i Europa. Den kommende forfatning sætter en tykkere streg under en række af de værdier, som Frahm jo også er tilhænger af, og den giver nye håndtag til tilhængerne af en styrket global rolle til EU. Noget som Frahm også tidligere har efterlyst, ikke mindst i forhold til Mellemøsten.
Den kommende forfatning er dårlig nyt for de mørkemænd, som forsøger at udbrede en indsnævret og til tider reaktionær-konservativ dagsorden til det ganske verdenssamfund. I gruppen af mørkemænd finder vi George W. Bush. Ham kan en ’dansk aftale’ ikke gøre indtryk på. Det kan derimod et stærkt EU. Dét er perspektivet i den forfatning, som SF’s formand Holger K. Nielsen nu anbefaler at stemme ja til. Pernille Frahm kan stadig nå at følge Holger K. Nielsen, Villy Søvndal og andre toneangivende SF’ere, som med deres ja har kastet sig ind i kampen for mere demokrati i Europa og resten af verden.

Jakob Erle
Nyt Europa

Sært demokrati
Som et eksempel på demokrati i EU-forfatningen nævner Villy Dyhr og Pia Olsen (5. nov.), at borgerne kan sætte noget på dagsorden, »vi skal bare indsamle underskrifter nok«.
Hvad ville de mene, hvis der i den danske grundlov stod: »Alene regeringen kan fremsætte lovforslag. Dog kan folketingsmedlemmer og andre borgere opfordre regeringen til at fremsætte passende forslag om et bestemt politisk emne, hvis de fra et bredt udsnit af landets amter indsamler 12.000 underskrifter«.
Det svarer til det, der står i EU-forfatningen art.I-46-4. om borgernes indflydelse via indsamling af en million underskrifter – og den form for demokrati er SF-jasigere altså begejstret for?

Aase Bak-Nielsen
Nibe

Tilbagebetaling
Vi starter med en frisk løgn og en soufflé af lunkne floskler....
»Jeg har optjent politisk kapital, og nu har jeg tænkt mig at bruge den,« sagde præsident George W. Bush, på sit første pressemøde efter præsidentvalget i USA. En åbenlys løgn, og faktisk i diametral modsætning til virkeligheden. De sørgelige demokratiske tilstande i USA og mange andre steder bliver meget synlige i valgkampen. Dette betyder, at en kandidat i løbet af en valgkampagne må give en masse (ofte modstridende) løfter for at sikre sig forskellige interessegruppers stemmer.
Resultatet er, at Bush igennem denne valgkampagne og de sidste fire år har udskrevet I owe U's (jeg skylder dig-sedler), til en række politiske støtter med varierende baggrund. Nu skal Bush betale tilbage, og det vil betyde lovforslag mod homoseksuelle ægteskaber, som lovet til den kristne højrefløj. Yderligere styrkelse af USA’s militærbudget, liberalisering af våbenloven og styrkelse af ordensmagten. Tre løfter, til Bushs økonomiske støtter og vælgere fra USA’s enorme ’oplysningsproletariat’, der reelt danner større risiko for krig og voldelig kriminalitet, og formidler en illusion om sikkerhed. Således kan vi se frem til en radikalisering af Bush-regeringens politik i de næste fire år. Håbet må være at Bin Laden og alle andre bøller holder fingrene fra USA, så Bush i det mindste ikke fortsætter sin globale tragedie, men retter sit blik mod de fjolser, der har valgt ham, igen!

Toke Andersen
studerende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu