Læsetid: 8 min.

DEBAT

4. november 2004


Four More Wars
*Hvis udsigten – som det ser ud nu – til Bush’ genvalg til fire år mere går i opfyldelse, vil udsigten være fire nye angrebskrige: Angreb på Iran, angreb på Nordkorea, angreb på Syrien og endelig et angreb på Cuba. Derudover vil status quo i Palæstina-konflikten, et uafsluttet Afghanistan, et ditto i Irak og skjult hjælp til undergravning af demokratisering i Syd- og Mellemamerika fortsætte.

Bent Nielsen, Galten

Fædre på orlov er da fedt
*Den 29. okt. kommer Ole Schouenborg med et udfald mod en ikke nærmere defineret hær af »feministiske tvangsopdragere«, der nu har den frækhed at ville noget så »udansk« – hvad dette ikke helt uproblematiske begreb så end dækker over – tvinge kommende fædre til at tage en del af barselsorloven.
Hvorfor vælger man ikke som mand og far at se et sådan forslag som alle tiders chance? En chance for at kunne tilbringe noget tid og få nærvær med sit nyfødte barn. En chance for at kunne feje uforstående og forstokkede chefer, der ikke mener at børnepasning er for ‘rigtige mænd’, af banen. En chance for at kunne matche en nyfødt mor, der ikke umiddelbart er så indstillet på at give plads til en anden forælder.
Når alt kommer til alt, har man trods alt været to om at skabe dette afkom, så er det vel meget rimeligt at ansvaret deles ligeligt.
Øremærkning af en del af barselsorloven er et skridt på vejen mod en måde, hvor kvinder kan være fagligt ambitiøse uden at være ravnemødre, og hvor fædre kan være omsorgsgivere uden at være vatpikke.

Lotte Knold
Kbh. N

Intet frit valg for kommunerne
*Som omtalt i Information behandlede Folketinget for nylig regeringens forslag om frit valg – et forslag der pålægger kommunerne jævnligt at drøfte mulighederne for at udvide brugen af private udbydere af offentlig service og at informere om mulighederne for frit valg i kommunen.
Pudsigt nok fulgte denne førstebehandling efter en forespørgselsdebat om regeringens strukturreform. Her var der ingen ende på, hvilke meget komplicerede områder, regeringspartierne synes kommunerne skal tage sig af i fremtiden – tilsyn med forurenende virksomheder, genoptræning af hjerneskadede mennesker, specialundervisning af handicappede børn osv.
Men når det gælder regeringens hjertebarn – mere udlicitering – stopper regeringens tillid til kommunerne. Der skal åbenbart lovgives om hvilke punkter, der skal på kommunalbestyrelsens dagsorden.
Så meget for kommunernes frie valg!

Pia Boisen
MF for Enhedslisten

Svar fra lilleskole
*Jeg bliver harm, når jeg læser lederen ‘Stop det frie skolevalg’ (26. okt.). Dels fordi Foreningen Brug Folkeskolen forfejler deres mål i deres fordomsfulde beskrivelse af privatskolerne, selv om deres mål er nobelt, og dels fordi Information, godt nok nuanceret, kører videre ad samme spor. Som leder af Nørrebro Lilleskole har jeg på flere måder og senest i Nørrebro Lokalradio signaleret, at skolen ønsker en større andel af tosprogede elever. Men konkurrencen om de tosprogede elever er stor.
Den sociale balance på Nørrebro Lilleskole afspejler lokalbefolkningen. Vi har børn fra alle samfundslag og vores faglighedsbegreb og undervisningen giver os mulighed for at bryde den sociale arv, hvilket er en intern målsætning, der efterleves af et flerkulturelt personale.
Som privatskole er vi lige så rummelige som folkeskolen. Forskellen ligger alene i at rummelighedsbegrebet i folkeskolen anvendes politisk til at presse flere børn med særlige behov ind i normalklasser for at spare penge, hvor der både for privatskoler og folkeskoler er behov for alternative skoletilbud. Dette bør ikke lægges privatskolerne til last.
Vi bliver valgt som privatskole på grund af nærheden og muligheden for at få indflydelse på børnenes skolegang.
Nye forældre der ønsker at skrive deres børn op på skolen, bliver spurgt, om de har besøgt den lokale folkeskole, da vi ved at de er i gang med fine initiativer. Vi ønsker, at forældrene vælger Nørrebro Lilleskole som et tilvalg af vores formålsparagraf og vores praksis.
Mellem linierne skriver Information, at vi ikke tager vores del af det sociale ansvar – det er forkert. Måske er sandheden, at Information ikke sigtede til privatskolerne på Nørrebro, men brugte en generel fordom.
De to skoleformer eksisterer på hvert deres lovgrundlag og i modsætning til folkeskolens topstyrede formålsparagraf, er det faktisk forældrene på privatskolerne, der fastlægger skolens formål ud fra netop deres skolesyn. Dét er der en del mennesker, der finder mere nært, tilfredsstillende og brugbart demokratisk end det alternativ de kan finde i folkeskolen.

Jacob Hatting
leder af Nørrebro Lilleskole

‘Staten ved bedst’
*I lederen ‘Stop det frie skolevalg’ (26. okt.) blev Information talerør for forældreforeningen Brug skolen på Nørrebro og Dansk Folkeparti, som har det til fælles, at de mener, de frie grundskoler er problematiske og burde tvinges til at optage en vis andel tosprogede elever, hvis retten til offentligt tilskud skal opretholdes.
Der er tale om lidt af et statement, hvis man vil pille ved præmisserne for de frie grundskoler, nemlig forældrenes grundlovssikrede ret til at vælge skole for deres barn.
Andelen af tosprogede i de frie grundskoler er højere end den tilsvarende i folkeskolen. Det skyldes selvfølgelig ikke mindst de muslimske friskoler, de katolske friskoler og de internationale friskoler, hvor mange tosprogede søger hen. De tosprogede elever klarer sig bedre i disse skoler – målt på karakterer – end i folkeskolen.
Informations artikler om emnet den 26. okt. er udtryk for en storebrorstænkning, hvor ‘staten ved bedst’ og ensretning bliver præmissen. Hvilket menneskesyn ligger bag, når man forestiller sig, at problemet (læs: de tosprogede) uden hensyn til lokal forankring, kulturel tryghedsfølelse osv. spredes ud et antal skoler? Et vigtigt punkt er det pædagogiske aspekt i at sprede eller samle de tosprogede elever. Der er mange erfaringer på dette felt, som ikke er entydige.
Desuden: Hvor går grænsen for at kunne kalde sig fri skole? Skal kristne friskoler optage tosprogede muslimer? Skal de muslimske friskoler optage etnisk danske elever (det må være den nødvendige logik)? Skal tosprogede springe alle ventelister over på mange fri- og privatskoler?

Maren Skotte
konsulent, Dansk Friskoleforening

Pessimistisk perspektiv
*At desavouere værdsættelsen af sin historie, sin langsomt udfoldede, erfaringsbetingede kultur, sit dybt indforståede, folkelige fællesskab, sit jordiske hjem; at desavouere forholdet til gårsdagen, det gamle, det tunge, det eftertænkte; at desavouere mindet – for at kaste sit hjerte i grams for utopiernes frelsesagiterende magere, er som at donere sin familiediamant til en tilfældigt passerende sjuft, der snøftende og på slingrende slibercykel fører den bort over bakken og sætter den til i den nærmeste købstad eller taber den i en branddam slet og ret.
Utroskab og tåbe-godhed er et slående tidens tegn floreret i FN-blå begejstring, flankeret af foragt for det passerede. Surfbræt og hip-hop er dagens symbolske ikoner – rammende metaforer for glidende flugt og opspeedet tempo frem imod facit: Åndsforagt og kulturel subsistensløshed i værste fald; ekspresreformation, krudtrøg og skadestuer i bedste.
Den, der har øjne at se med, han sé.

Niels Dujardin
Skanderborg

Stress eller livskvalitet
*Der er mange og ofte delte meninger om fænomenet stress, som vel både er et samfundsanliggende – i og med, at det er meget udbredt og rammer samfundsgrupper på tværs af sociale lag og forskellige kulturer, men samtidig er det et anliggende for den enkelte samfundsborger, som oplever fænomenet tæt på.
Stress og dårlig livskvalitet hænger sammen med manglende balance i ens liv og de ting, som man involverer sig i. Uanset om det gælder balancen mellem skole og fritidsliv eller familie- og arbejdsliv. Samt manglende nærhed til de mennesker, vi omgiver os med.
Men spørgsmålet er, hvordan vi får skabt denne balance? En måde kunne være at reducere mængden af input, øge mængden af tid til fritid og familie og ved at skabe tid til menneskeligt samvær samt muligheden for at lære at lytte til os selv og hinanden. Og dermed give os selv mere tid og rum til at slappe af, nærvær og udvikling. Og derved skabe muligheden for at træffe mere langsigtede og bæredygtige beslutninger og få bedre ideer. Så vi får muligheden for at skabe længerevarende tillidsrelationer og strukturer, at kunne lytte og lære, og udvikle os. Og hvor vi siger, at ro, stabilitet og nærvær også er værdiskabende faktorer i vores liv. Hvor vi lader egne og andres værdier fylde lidt mere og meningsløse relationer og arbejde lidt mindre. Hvor vi giver plads til et værdisamfund med værdibevidste og værdiskabende individer, og ikke kun giver plads til et samfund med mennesker, som arbejder for at få mere uden at skabe mere. (Fork. af red.)

Joanna Krieger
cand.merc., Ba.scient.pol.

Hos Civilretsdirektoratet får staten altid ret
*Med frikendelse af staten i Østre Landsret, mener de fleste landspolitikere og medier, at retssagen om Den Sociale Pensionsfond er slut. Det skyldes afslag fra Civilretsdirektoratet til at bevilge fri proces til at indbringe sagen for Højesteret. Men så let går det nu ikke, dertil har der været for meget uro om sagen.
En af de mest kvalificerede til at vurdere Østre Landsrets dom er dr. jur. og professor i socialret, Kirsten Ketscher, Københavns Universitet. Hun har den 25. august 2004 til TV2 Øst sagt om frifindelsen af politikerne på Christiansborg: »Jeg synes faktisk, at man med den dom siger, at den skatteopkrævende stat ved hjælp af Folketinget nærmest kan tillade sig alt over for borgere, som har indbetalt penge... Vi har ikke haft sådan en sag for Højesteret siden engang i 1929, og der fandtes velfærdsstaten slet ikke. Derfor er der behov for at få en principiel retslig afgrænsning af borgernes rettigheder i forhold til staten.« Hun siger videre: »Afslaget på fri proces ved Højesteret i Civilretsdirektoratet lægger hovedvægten på, at landsretten ikke mente, der forelå en grundlovsbeskyttet ret til pengene – og at dommen var enstemmig. Men netop enige landsretsdommere er helt normale i sager om så mange penge. Der regnes typisk med, at næste stop er Højesteret. Derfor synes jeg, det er kritisabelt, at man ikke kan få det prøvet for Højesteret.« Kirsten Ketcher slutter: »Man kan rejse det spørgsmål, om der ligger en form for inhabilitet i, at staten helst er fri for, at en sådan sag mod staten kommer for Højesteret«.
Civilretsdirektoratet afviste fri proces med følgende påstande:
*at sagen ikke var principiel
*at alle Landsrettens tre dommere frikendte staten
*at sagen intet havde med Grundloven at gøre.
Men:
*sagen var allerede principiel, da Civilretsdirektoratet i december 2000 bevilgede fri proces til Østre Landsret
*alle 19 sager, som et enstemmigt dommerpanel nåede frem til i Østre Landsret blev ændret af Højesteret
*det kan kun være dommere, der afgør om en sag har forbindelse til Grundloven.
Over en femårs periode har advokat dr. jur. Jesper Berning fundet 19 domme afsagt af Østre Landsret, som alle var enstemmige. Alligevel blev alle 19 domme ændret af Højesteret.
Berning tilføjer i sin artikel i Lov og Ret, at »Østre Landsret er alt for venlig stemt over for staten i skattesager, straffesager og grundlovssager«. Han påviser også, at »Østre Landsret i hidtil uset omfang er blevet sat på plads af landets øverste domstol. Disse signaler er stort set gået hen over hovedet på Østre Landsret i Bredgade«.
Vi kan så håbe på, at Folketinget kan se det absurde i situationen og bevilger fri proces for at få ført retssagen om Den Sociale Pensionsfond for Højesteret.

Leif Larsen
journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu