Læsetid: 8 min.

DEBAT

20. november 2004


Prioritér våbenkontrol
*I forlængelse af Amnestys rapport om den ukontrollerede eksport af våben til Sudan, opfordrer jeg Danmark til at bakke op bag Amnestys kampagne for at få »verdens regeringer til at indgå en juridisk bindende FN-traktat, der sikrer, at våben ikke sælges, når der er åbenlys fare for, at de vil blive anvendt til at krænke menneskerettighederne«.
Når man som frivillig lige har slidt med at organisere den lokale indsamling til Darfur for Dansk Flygtningehjælp og så læser, at den ukontrollerede våbenhandel har medvirket til at »drab, voldtægt, tortur og fordrivelse af en million civile er fulgt i kølvandet på konflikten i Darfur siden februar 2003«, og at EU-landene Frankrig, England, Irland og Polen på forskellige måder er involveret i våbensalget til Sudan, så bliver man rasende over politikernes hykleri!
Er der risiko for at de flere våben EU-traktaten kræver så også blive solgt videre? England og Frankrig er oven i købet faste medlemmer af FNs sikkerhedsråd.
Danmark skal bruge sin plads i Sikkerhedsrådet til som topprioritet at arbejde for våbenkontrol og nedrustning, da det er vigtigere end terrorismebekæmpelsen, fordi vi må feje for vor egen dør før vi kan gøre ‘terroristerne’ eneansvarlige for alverdens problemer.

Arne Hansen
Frederikshavn

Klima til grin
*Skal vi grine eller græde? Danmark har været til grin i hele EU (undtagen Østrig) i årevis, det fremgår af Information den 11. november. Den forrige regering lovede, at Danmark ville nedsætte CO2-udslippet mere end alle andre, for at der ikke skulle blive for varmt i verden. De andre lande har kigget undrende på os og grinet hele vejen til banken: »Den sidste idiot er ikke død, men bor i Danmark!« De har åbenbart planlagt samme nummer som med stabilitetspagten for euroen, hvor deltagerne lovede ikke at underfinansiere med mere end tre procent. Det viste sig, at det måtte Tyskland og Frankrig dog gerne. Det er klart, at ingen andre end Danmark og Østrig har tænkt sig at formindske CO2-udslippet som aftalt i Kyoto–aftalen, ellers ville de ikke forbyde Danmark at afskaffe de tre stærke drivhusgasser.
Men det er mest hykleriet, der må forarge. Her har de i årevis bogstaveligt talt malet fanden på væggen og fortalt, hvilke katastrofer drivhusgasserne vil forårsage. Og når Danmark så kommer med en konstruktiv løsning, siger de: »Næ, nej, det må I ikke, det kan skade vor konkurrenceevne.

Iver Hagel-Sørensen
Vanløse

Irakere i fare
*Når Bertel Haarder udtaler i tv, at »grunden til genoptagelse af sagen om udviste flygtninge er den, at disse ved medieomtalen er i større fare ved hjemsendelsen«, må det være nærliggende at annullere udvisningen af irakere. Det er erkendt ved flere eksempler, at alene oplysningen om, at der med hjemsendelsen følger 17.000 kroner til etablering i hjemlandet, er tilstrækkelig årsag til, at de hjemsendte bliver udsat for blandt andet bortførelse. Endvidere glemmes det, at Danmark er medskyldig i de lovløse forhold i Irak.

Synne Kroman
Hellerup

Livets drivrem
*To forskellige indslag i nyhederne den 16. november får mig til at tænke over, hvad det er, der driver hhv. Bill Gates og Condoleezza Rice.
En analytiker mener, at Rice som den første sorte kvindelige udenrigsminister i USA muligvis er drevet frem af nogle på trods-faktorer fra hendes barndom i det racedelte Birmingham i Alabama (‘negativ social arv’ i dansk socialministeriel jargon). Mønsterbryder-motivation a la jeg skal sgu vise dem, at man godt kan komme til tops som afrikansk-amerikaner på trods af en opvækst præget af raceadskillelse og diskrimination.
Hvad hendes whiteness-modstykke Bill Gates angår, erindrer jeg en tankevækkende passage i de dansende management-guruer Nordström og Ridderstråles bog Funky Business, hvor de kommer med følgende bud på, hvad det er der har været Bill Gates’ drivrem:
*Som lille sad han uden for sandkassen – ind i mellem smed de små seje fyre sand i øjnene på ham.
*I 3. klasse var Bill den lille fyr med brillerne, der blev valgt til sidst, når der skulle spilles fodbold.
*Til gymnasiefesterne var Bill den tynde og dårligt klædte fyr med tykke briller, der stod i hjørnet og spiste peanuts, mens han krammede sin coca-cola. Hvad gør Bill Gates gal, bedrøvet og glad? Nordström og Ridderstråles bud er hævn. Hævn over alle de børn, der smed sand i øjnene på ham, alle dem, der ikke valgte ham, når der skulle spilles fodbold, og alle de piger, der ikke ville danse med ham til
festerne. Hvis du tilhører en af de grupper, må du hellere passe på, for Bill er vendt tilbage, og denne gang er han førerdyret. Microsoft er køretøjet – hævnen er brændstoffet.
Management-budskabet er klart. Bliv gal. Bliv kvit. Bliv glad. Hvad Bill og Condi angår, er dette hævnen-som-motivation budskab vel okay. Problemet er, at også topfolkene i Hizb-ut-Tahrir, Taleban, al-Qaeda m.v. synes at have læst de funky business-mænds budskab.

Benny Lihme
Social Kritik

Blåbærfælde
*Det er unægtelig et fint billede, Information har fundet til Ekman-artiklen den 18. november under overskriften ‘Sproget er fuldt af blåbærfælder’.
Billedet forestiller bare ikke blåbær. Nuvel, det forestiller da nogle blå bær, og jeg tilhører helt sikkert et mindretal, der kan artsbestemme kræet på billedet og dermed er selvskrevne hårkløvere. Men mange med selvpluk i en svensk skov som sommerminde vil studse. Blåbær er da (blå)sorte, ikk’? Billedet forestiller blåbærrets slægtning mosebølle. Nej, ikke motorbølle, men den bølle, der har givet navn til Bøllemosen, et ufremkommeligt terræn, hvor en bande stratenrøvere senere holdt til (lidt som røverne i Skuleskoven) og gav ophav til betegnelsen ‘en bølle’. At oversætte Kerstin Ekman er en færd fuld af ‘blåbærfælder’, lærer vi. At finde billeder, der passer, kan åbenbart også være det.

Hans Henrik Bruun
Lunds Universitet

Borgerlig anstændighed
*Det konservative kommunalbestyrelsesmedlem Niels-Ole Heggland finder det uretmæssigt (den 16. nov.), at Jan Guillou opfordrer den danske intelligentsia til at tage afstand fra Pia Kjærsgaards fremmedfjendskhed.
Det er jeg dybt uenig i. Siden regeringsskiftet er Dansk Folkepartis ulækre zenofobi gang på gang blevet ophævet til lov, og har man blot en smule anstændighed i livet, kan man da ikke ofte nok tage afstand fra den måde at behandle andre mennesker på. Heggland kalder Kjærsgaards hadske behandling af udlændinge for ‘rapkæftethed’; det er da en underdrivelse, der vil noget.
I stedet for at forsvare DF’s hjemmestrikkede definition af danskheden burde også Heggland tage skarpt afstand fra den omfattende stigmatisering, som DF har bragt ind i den danske parlamentarisme. Der var engang noget, der hed borgerlig anstændighed, men det er åbenbart for længst blevet en saga blot.

Rikke Lauritzen
cand.mag.

Beskyt fremtiden mod kræft-røg
*Hvordan kan det være, at rygere gang på gang skal have lov til at diktere, hvordan de kan ose uskyldige menneskers lunger til? Ikke engang regeringen tør røre rygepolitikken. I stedet fabler de om oplysning til restauratørerne. Men hvordan skal det gavne os ikke-rygere? Hvor er hensynet? Som det er i dag, har rygere monopol på værtshuse, arbejdspladser og lignende.
Nogle rygere vil måske kalde et rygeforbud for en krænkelse af den personlige frihed. Men se omvendt på sagen og vær medmenneskelig. Hvor er ikke-rygernes personlige frihed? Den er berøvet – ja har egentlig aldrig eksisteret – og tændt op af en flamme. Vi ikke-rygere har indtil nu intet valg. Vi kan ikke på nogen måde undgå røgen. Den er jo overalt. Rygere, gå uden for eller vendt et par timer, til I er nået hjem.

Louise Jørgensen
stud. mag.

Hjælp dem dog
*50.000 danskere har DAMP/ADHD i behandlingskrævende omfang. I skolen får de måske et relevant tilbud, men som unge og voksne svigtes de og må klare sig selv.
Ny undersøgelse dokumenterer, at op mod halvdelen af dem begår alvorlig kriminalitet, og en fjerdedel indlægges på psykiatriske afdelinger. Op mod en tredjedel af de indsatte i fængslerne har DAMP og koster millioner, som kunne bruges bedre.

Frank Kirdorf
lærer

Det skjulte frafald
*De unge dropper i stigende grad ud, både i gymnasiet og på de videregående uddannelser (jvf. Information den 18. nov.). Og i følge gymnasierektor Peter Kuhlman skyldes det et kulturmønster hos nutidens unge. Det er altså ungdommens skyld, ikke institutionernes. Eller er det? Holder myten om irrationelle elever i rationelle institutioner?
I øvrigt er frafaldet langt større, end det ser ud til, hvis man medregner det skjulte frafald fra elever, som bliver i klassen, men stopper deres læring. Og som derfor præsterer meget lidt til prøverne, hvilket institutionerne så må skjule ved at rykke karakterskalaen så meget, at man i folkeskolen kun behøver at regne hver femte opgave for at bestå afgangseksamen i matematik. Andre folkeskolefag screener eleverne og tillader kun de bedste at gå til eksamen. I gymnasiet er naturvidenskabelige karakterer oftest baseret på prøver. De øvrige er rene smagsdommer-karakterer placeret i det politisk korrekte interval 8 plus minus 1 eventuelt 2. Først på universitet bliver karaktererne troværdige. Og her er det surt at blive bortvist, når man dumper tredje gang på tredje studieår. I angelsaksiske lande kan man bare udbygge sin uddannelse med andre moduler, så man alligevel får en universitetseksamen. Her i landet må man begynde forfra på en anden af vore blindgydeuddannelser.
Og sandsynligvis blive arbejdsløs efter endt uddannelse, da det danske universitetsssystem endnu ikke er blevet globaliseret og har indført standardmoduler.
Man skal ikke lytte ret længe til elever for at indse, at elevernes fravalg er dybt rationelt. De sidder i hele ottende klasse og venter på at blive undervist af lærere, som er uddannet specielt til unge mennesker, sådan som elever i resten af verden får lov til. Men ikke i Danmark, her må de unge genbruge lærerne fra børneskolen.
Herefter kommer gymnasiet, hvor eleverne overværer den ene forelæsning efter den anden af personer, som har afbrudt deres forskeruddannelse for at få et job i tide. Som uddannet forsker er jobudsigten nemlig ringe, for universiteterne bruger daglejere som undervisningsassistenter, og danske seminarier ansætter ikke forskere, til trods for at dette er standarden i resten af verden.
Så hvem er rational, og hvem er irrationel? Tag dog OECD alvorligt og kom i gang med at globalisere den danske ’u-dannelse’. Skal vi absolut opretholde den stadige halvering af vores elevbestande: halvdelen kommer i gymnasiet, hvoraf halvdelen kommer på universitetet, hvoraf halvdelen består, hvoraf halvdelen bliver arbejdsløse?
Når ikke engang to elever i hver folkeskoleklasse får en brugbar universitetseksamen, hvordan kan vi så i den fremtidige vidensøkonomi konkurrere med angelsaksiske lande, hvor hver anden elev har en universitetseksamen som 23-årig?

Allan Tarp
lektor ved Grenaa Gymnasium

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu