Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
19. november 2004


Heureka
*Erkendelsen
det klæbrige stads
Sedimenterer tyktflydende
Gennem lagene i den sociale lim
Fra elfenbenstårn, hellige haller
Og højpandede hundehoveder
Til textbook knowledge
fedtskaller og Fordomsfuldheds Allé
På den yderste dag, er vi alle i samme avisbåd

Claus Ankersen

Integration
*Så fik muslimerne deres gravplads. Bemærk placeringen: Til den ene side en seks-spors motorvej. Lidt længere ovre mod Avedøre er placeret en pension for kriminelle. Til den anden side ligger et psykiatrisk hospital og en række botilbud for udviklingshæmmede. Hvor bekvemt. Alle afvigerne placeret i betryggende afstand fra almindelige mennesker.
I skovbrynet to spejderhytter. Integration? Tak for kaffe!

Jeppe Handberg
seminarielærer

For eller imod friskoler
*Den grundlovssikrede undervisningspligt giver forældre mulighed for selv at undervise deres børn uden for folkeskolen, når blot deres undervisning står mål med folkeskolens. Om dette mål nås, har myndighederne selvfølgelig adgang til at kontrollere. Men selv i de få tilfælde, hvor det er aktuelt, gør myndighederne det ikke. Kun hvis forældrene udøver deres ret til at undervise deres børn uden for folkeskolen ved at sende dem i en friskole, vil myndighederne kontrollere, om folkeskolens mål nås. Friskolerne må gerne være præget af egne værdier og samfundsbilleder, hvis disse blot er i overensstemmelse med det øvrige samfunds værdier, verdensbilleder osv. Friheden skal altså have sine ret snævre grænser, hvis friskolerne skal have offentlig støtte. Informations leder 16. nov. plæderer, at øget kontrol med friskolerne er på sin plads, når både faglighed og rummelighed skal sikres. En sikring, som folkeskolen qua sin indretning som udelt skole dokumenteret ikke selv yder. En skole kan nemlig ikke både praktisere faglig topkvalitativ undervisning og være rummelig, som folkeskolen skal være det i dag. Og at kræve, at friskolerne skal være både faglige og rummelige er derfor at kræve det umulige.

Vagn Madsen
Brønderslev

*Information skriver på lederplads den 16. november, at »et stigende antal skoler ikke lever op til de krav og mål, man stiller til undervisningen«. Jeg kan jo ikke afvise, at avisen har set nogle tal, jeg ikke er bekendt med. Men så vidt jeg er orienteret, har 14 frie grundskoler siden 1992 været under skærpet tilsyn. Det svarer til omkring en skole om året. Ud af de 14 sager er ni afsluttet, og kun fire ud af dem har fået den besked, at deres undervisning ikke står mål med de krav, der stilles til folkeskolen. Fire skoler på 12 år ud af Danmarks i alt 480 frie grundskoler! Det har jeg undervisningsministerens ord for i et svar på et paragraf 20-spørgsmål, jeg stillede i august. Mit spørgsmål til Information er så: Et stigende antal (i alt fire!) siden hvornår? Når det er sagt, vil jeg gerne opfordre Information og undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) til endnu en gang at overveje, om vi har brug for at skærpe lovgivningen for friskoler? Spørger I Kristendemokraterne, er svaret nej! Hvorfor skal flertallet straffes, fordi et fåtal ikke kan holde sig inden for loven? Lad os dog bruge de muligheder, der allerede er i loven i dag: Før skærpet tilsyn med skoler, der er under mistanke. Og så kan det da godt være, at der skal lukkes en enkelt eller tre skoler – så gør det. Men lad dog de frie skoler forblive fri! I Danmark skal vi være stolte af, at vi har en friskoletradition, som giver plads til mangfoldighed. Vi har alt fra socialistiske lilleskoler henover Rudolf Steiner-skoler til muslimske og kristne friskoler. Lad os ikke ødelægge det med en yderligere ensretning og centralisering af lovgivningen.

Bodil Kornbek
uddannelsesordfører for
Kristendemokraterne

Sølle om Sydamerika
*Dobbeltmoralen har indfundet sig hos Information. Den 16. november bragte Inf. en højrefløjpolitikers essay: ‘Latinamerikas usikre fremtid’. I hukommelsen ligger stadig august måneds læserbrevsstorm mod Informations dårlige dækning af Latinamerika. Avisen undskyldte sig dengang med manglende ressourcer. Nu ved vi, at der er tale om et bevidst fravalg. Lad mig blot nævne nogle eksempler:
nChavez-regeringen i Venezuela, med to nye knusende valgsejre bag sig, fortsætter de enestående reformer inden for sundheds- og uddannelsesområdet, med jordreformer, fattigdomsbekæmpelse og demokratisering af medierne
nI Bolivia kæmper regeringen og masseorganisationerne lige nu imod USA og de store olieselskaber om kontrollen med landets store gasressourcer
nUSA’s planer om en frihandelszone på hele den vestlige halvkugle er foreløbigt blevet forpurret, ikke mindst takket være regeringerne i Brasilien og Venezuela.
Llosa nævner i sit esay intet om USA’s militære støtte til Columbias terrorregering. Intet nævnes om kupforsøget mod Chavez eller kuppet i Haiti. Sandheden er, at den politiske udvikling går imod Llosas ønsker. Og tilsyneladende også i modsat retning af, hvad Information ønsker sig. Latinamerika bevæger sig lige nu mod venstre, hvor regeringer vekselvirker med masseorganisationerne. Og det passer ikke Information, der for længst er flygtet fra sit udgangspunkt, og som nu forsøger at fortrænge fortiden i selvfornægtelsens tegn.

Bjarke Madsen
København K

Jeg er, fordi jeg tilhører
*’Jeg tror på Gud’. Et udsagn der fremkalder panderynker og øjenrul. Det er tabu at tro. Gud er for de reaktionære, der har byttet om på tallene i det 21. århundrede.
Filmen Oh Happy Day fremstiller med hjertevarme danskernes religionsforskrækkelse. Da den alt andet end frelste amerikanske gospelstjerne spørger de lokale kirkesangere om deres tro, er helvede nær udbrud, og en pinlig, akavet situation opstår.
Gud er død, proklamerede Nietzsche på tærsklen til det moderne samfund, og er du i tvivl, så besøg folkekirken en tilfældig søndag formiddag. Er Gud ikke død, så er troen.
Under flugten fra kristne værdier har vi skabt et samfund, hvor vi ikke behøver at forholde os til hinanden – vi er individualister. »Jeg er, fordi jeg tilhører«, siger Desmond Tutu, men i dag tilhører vi ikke længere noget.
Undersøgelser viser imidlertid, at de fleste danskere tror på noget. Alligevel karakteriserer et fåtal af især de unge sig selv som kristne. 68’ernes betonateisme har stillet mange unge i et dilemma over for religionen, som de er opdraget til at ryste på hovedet af, men samtidig ikke helt kan afvise.
Det handler om at dele, siger Hella Joofs gospelstjerne. Så lad os dele vores viden og erfaringer, vores tro – eller mangel på samme. Lad os i det mindste forholde os til hinanden.

Andreas Seebach
stud.scient.pol.

Hul i jorden
*Regeringen har foreslået, at man bygger noget mere Metro, en cityring.
Om dette projekt kan allerede nu antages med stor sandsynlighed at det:
*bliver dyrere, end man siger
*tager længere tid at bygge, end man tror
*til sin tid vil savne passagerer.
Det kan man måske leve med. Når banen er bygget og regeringen glemt er det jo for sent at fjerne nogen af dem.
Men der vil også ske følgende:
*busruter nedlægges eller forringes for at få folk ned i jorden, dermed bliver gangafstanden til transportmidlerne større og gaderne næsten busfri, og der bliver lidt bedre plads til bilerne.
Hvad var problemet; hvad var det, man ville, og hvad kunne man ellers få for milliarderne?
En bus- eller sporvognsringlinje med forbindelse hvert minut ville være mindre imponerende, men mere fornuftig end cityringen. Anlægstiden ville ikke være ti år, men snarere ti måneder. Folk kunne kigge ud og skulle ikke spilde tid med at gå ti-femten meter ned i jorden og op igen. Og selvom forbindelsen blev gjort gratis ville den nok give mindre underskud end cityringen.

Hans Friis Mathiasen
arkitekt M.A.A

Forureningsret
*I vort lille dronningerige er vi begunstiget med noget af verdens fineste drikkevand, takket være en undergrund af ler og kalk. Denne ressource tilhører det danske folk og skal derfor ikke ødelægges af nogle fås profit. Derfor skal vi hverken rense grundvandet eller skaffe nye boringer, men beskytte det grundvand vi har.
Det siger sig selv, at når landbruget hælder tusinder af tons giftige kemikalier samt lort og pis fra 23 mio. svin ud på jorden, bliver grundvandet før eller siden forurenet. Dertil kommer tilsætningsstoffer til benzin, som for længst burde have været forbudt.
Det ser ud som om vore politikere har givet kemikalieindustrien, herunder landbruget, en forureningsret, som omgående må afskaffes, hvis vi virkelig ønsker rent drikkevand for os selv og vore efterkommere.

Jens Kimby
Haderslev

Styrk folkeskolen
*Det danske sprog er ikke altid så nuanceret, som man har brug for. Selvfølgelig kunne man tale om en 4/5 offentlig skole eller en 20 pct.’s privat skole. Men det er ligesom for besværligt og giver heller ikke de såkaldte privatskoler den selvfølelse af at være selvhjulpne, som de gerne fremstiller.
Men naturligvis er det i Danmark lige så misvisende at tale om private skoler, som det er at foregøgle et selvhjulpent liberalt landbrugserhverv. Herhjemme har det altid været bekvemt at være selvhjulpen uden for det offentliges snærende bånd, læs: ’statsligt formynderi’, blot man har et solidt, men diskret greb i den store moder stats skatte-skørter.
Det LO-finansierede ugebrev, A4, som er et af få mediealternativer til den stats-, porto- og momsbegunstigede borgerlige presse, omtalte forleden fire eksklusive eksempler på private skoler på Indre Østerbro, hvor næsten hver tredje barn går i ’privatskole’.
De modtager typisk 33-36.000 kroner pr. elev i offentligt tilskud om året, suppleret med en halv snes tusinde kroner i forældrebetaling.
Anderledes skrabede er vilkårene for børnene i de lokale folkeskoler, hvor kommunens omkostning pr. elev er 30-33.000 kr., altså et lavere offentligt tilskud til den offentlige skole end til den ’private’!
Lad det være sagt med det samme: Der skal være plads til alternativer til folkeskolen; børns muligheder og velbefindende skal ikke begrænses af politiske stivnakker. Derfor har skiftende SR-regeringer gennem generationer – anført af undervisningsministre som Hartvig Frisch (S) og Jørgen Jørgensen (R) – om nogen værnet om ’det frie valg’, et begreb, som Fogh Rasmussen forsøger at bilde befolkningen ind er VK-regeringens opfindelse.
SR-partierne har gennemført denne liberale skolepolitik til trods for, at det tidligere ofte var antallet af forældrenes tønder hartkorn, der førte til den grundtvig-koldske friskole, og købstædernes ’privatskoler’ mestendels blev frekventeret af borgerskabet. Mens det i vidt omfang var graden af forældrenes intellektuelle og socialistiske potens, der bestemte valget af lilleskolerne, eller hvad de måtte hedde, fra 1970’ernes begyndelse. Nu er den såkaldte liberale undervisningsminister ude med forslag om skærpet kontrol med de frie skoler. Om det er berettiget, eller led i regeringens misbrug af minoriteter af ’fremmed herkomst’ i forsøget på at sikre sit genvalg, skal jeg ikke gøre mig klog på.
Det kan jeg til gengæld gør på de to kommuneskoler, som jeg gik i, både i den mindre provinsby og senere i det indre København. Begge med engagerede og kvalificerede (og rare) lærere. Men for den københavnske kommuneskoles vedkommende med fysiske rammer, som kun kunne være af interesse for Arbejdstilsynet.
Løsningen ligger i en styrkelse af folkeskolen. Lad det være sagt til venstrefløjens avantgarde på Københavns rådhus, personificeret ved Enhedslistens skoleborgmester Bregengaard, som med egne børn i såkaldt privatskole meget vel kan savne informationer om de faktiske forhold i kommuneskolen.

Lars Weiss
folketingskandidat (S)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her