Læsetid: 9 min.

DEBAT

18. november 2004


Stem på Venstre
*Stem på Venstre, så ved du, at krig bliver en politisk løsning. Stem på Venstre, så ved du, at din kommune bliver større. Stem på Venstre, så ved du, at chancen er stor for, at din kandidat har begået lovbrud. Stem på Venstre, så ved du, at din retssikkerhed kan blive krænket af terrorpakken. Stem på Venstre, så ved du, at eksperter, pædagoger og skolelærere bliver latterliggjort.
Stem på Venstre, hvis du tør.

Ib Jensen, Søborg

Vinterbarn
*Jante
er din
vante
så på med den
vinterbarn

Jante Larsen, VentilAction All Art

Kulturministeren begaver branche
*Så har Brian M. endnu engang åbnet sin dårekiste og uddelt gaver til musikbranchen. Denne gang skal biblioteksbrugerne forhindres adgang til aktuelle værker. Brian M. mener nemlig, at bibliotekernes eksemplarer kopieres i stor stil, til trods for at hans eget ministerium op til sidste års gaveregn havde fået AIM til at gennemføre en undersøgelser, der dokumenterer, at det ikke er tilfældet. Undersøgelsen, der var designet til at skulle dokumentere et stort problem, endte med at vise, at kopieringen fra bibliotekerne var noget nær ubetydelig. Hvis man altså læser selve rapporten og ikke den redigerede pressemeddelelse. Under alle omstændigheder viste undersøgelsen, at ’kopiering i stor stil’ lå hos så lille en gruppe, at de hverken ville kunne gøre fra eller til på musikbranchens bundlinje.

Bjarne Wichmann Petersen
studerende

Historisk chance forpasset
*Oppositionen står med håret i postkassen efter at Mogens Lykketoft gav regeringen mandat til fortsat at deltage i USA’s krig i Irak. At det for det første er umoralsk og undergravende for al fremtidig international politik at sætte FN skakmat i et spørgsmål om krig og fred mellem anerkendte og suveræne stater er i sig selv grund nok til at gå imod Danmarks deltagelse i besættelsen af Irak. Men for det andet kaster Lykketoft på den samlede oppositions vegne (dvs. S, Ø, F og D), en af de få reelle muligheder for klart at markere sig, over bord. Fogh Rasmussen har jo
netop lammet socialdemokraterne ved at stjæle deres partiprogram, blot med tilføjelsen: plus skattestop, og det betyder, at han kan love, hvad pokker han vil, for skattestoppet står jo desværre i vejen for den gode vilje.
Det er en Catch 22-situation for socialdemokraterne. De kan ikke så meget som vrikke med ørene, uden at de støder ind i selvmodsigelserne. For S vil jo ikke tage tyren ved hornene og sige, at man altså ikke kan få velfærd uden at betale for det, for det kunne jo koste marginalstemmer – og de er som bekendt de eneste stemmer, der har demokratisk betydning i Danmark. Derfor skal der lefles til alle sider, men især til højre, hvor de troløse navnlig flokkes.
Derfor er det elendig strategisk tænkning, når socialdemokraterne lader en så indlysende mulighed for at markere en forskel til de borgerlige gå tabt. Ved at opponere mod krigsdeltagelsen ville S historisk set befinde sig på den rigtige side, hvad der jo kan være meget rart, men desuden altså få lejlighed til at vise, hvor forskellen går.
Men S er ikke længere noget strategisk tænkende parti. Det hopper fra tue til tue i et taktisk baseret håb om at vinde i valglotteriet. Imens skubber partiet flere og flere vælgergrupper fra sig, netop fordi partiet ønsker at tækkes alle.

Henning Prins
forfatter

Spam for sukker
*Simon Espersen, fellow ved Markedscenteret, kritiserer 15. nov. Ulrik Dahlin for at opfordre til at gå i krig mod misbruget af slik. SE vil ikke høre talen om, at nogen skal sætte grænser for virksomheders ret til at sælge eller reklamere for søde sager. Han mener selv at være i stand til at vælge selv – og at al talen om fedmeepidemi er venstrefløjens klassiske retorik modstand om markedet. Men reklamer på tv og andre medier for usunde produkter er intet andet end spam – som vi har ret til at beskytte os og ikke mindst vores børn imod.
Og hvad med cigaretterne? I USA – kaptalismens hjemland – bekæmper myndighederne tobak med hård hånd – og fører krig mod fremstillingen af hash og narko? Kan man beskylde amerikanske myndigheder for at bruge det, du kalder for den »marxistiske dobbeltlogik«: at den med overblikket kan se hvad der er sundt eller usundt, mens almindelige mennesker ikke kan se den.

Helgi Breiner
København Ø

For eller imod forfatning
*Annegrethe Rasmussen (AG) kritiserer i sin leder den 15. nov. SF’s medlemsafsteming og påpeger det demokratisk uholdbare i at dette ene partis medlemmer i væsentlige spørgsmål i kraft af forliget kan få vetoret over for alle andre partier i Folketinget. Alle andre vælgere og partimedlemmer kommer i lommen på en gruppe, de ingen indflydelse har på. Men omvendt stiller AG’s sig tilfreds med EU’s endnu mindre demokratiske model, hvor netop den samme type skævhed ses i megaforstørrelse: Et ja til traktaten vil betyde at endnu flere forhold af vital betydning, f.eks. for lille mig, fremover kan afgøres af et kvalificeret flertal i Ministerrådet. Men Rådets flertal kan sagtens udgå fra regeringer i lande, hvor jeg ikke kan stille op til valg, ikke har stemmeret og hvor jeg ikke kan deltage i debatten og altså er fuldstændig afskåret fra nogen som helst indflydelse. Demokratisk?
Et tankeeksperiment: Foreslå din boligforening at indgå fællesskab med en række andre foreninger i området og at et flertal af de andre foreningers bestyrelser, som du overhovedet ingen indflydelse har på, fremover skal kunne afgøre vigtige forhold i din egen forening. Det ville da være EUsk! AG og ligesindede nøjes med en underdanighedsstrategi over for EU: ’Lad os takke logrende for smulerne, så smider dem-der-sidder-med-ved-bordet nok en ordentlig luns demokrati til os ved næste gallamiddag’ er holdningen.
Men udviklingen af et demokratisk EU er for vigtig til at overlade til de ansvarlige politikere, der foreløbig bare distræt klapper den demokratiske skødehund. Grrr.

Allan Nørgaard Andersen
adjunkt

*Meget er Europabevægelsen blevet skudt i skoene, men ikke at vi fedtspiller i Europapolitikken. Det er ikke desto mindre, hvad Information hævder i sin leder 15. nov., hvor det antydes, at vi ikke vil diskutere afskaffelsen af de fire forbehold. Baggrunden skulle være, at Europabevægelsens ikke unødigt vil tirre SF’s medlemmer, der for tiden er optaget af at tage stilling til forfatningstraktaten.
Synspunktet er både forkert og krænkende for Europabevægelsen! Jeg ønsker forbeholdene afskaffet – hellere i dag end i morgen – og Europabevægelsen er ikke bange for at holde SF ansvarlig for deres usolidariske og skadelige EU-politik. I virkeligheden vil et SF-nej til Europakompromisset være velkomment. SF er ifølge meningsmålingerne alligevel ikke afgørende for, om det bliver et ja eller nej til forfatningstraktaten ved den kommende folkeafstemning. EU-modstanden i Danmark er i alle tilfælde rykket til højre.
Siger SF ja ved urafstemningen vil det i realiteten betyde, at den fremtidige danske Europapolitik bliver deponeret i SF’s hovedbestyrelse. Vi risikerer dermed om nogle år at komme i en situation, hvor et enkelt parti kan spænde ben for en styrkelse af samarbejdet, som alle Europas regeringer og parlamenter inklusive Folketinget ønsker.
Det er ikke særligt demokratisk i lyset af, at aftalen gælder lige så længe som traktaten, som mange mener ikke skal ændres i årtier. Samtidig indebærer kompromisset, at de danske forbehold fredes indtil videre. Uanset at de i den grad strider mod vitale danske politiske og økonomiske interesser.
Skulle det derimod blive et nej ved urafstemningen i SF, gælder aftalen ikke længere for de partier, der har indgået den. Og banen vil være åben for formuleringen af en mere offensiv dansk Europapolitik.

Erik Boel
landsformand for
Europabevægelsen

*Information fører en grov kampagne for blindt at promovere den nye EU-forfatning. Lavpunktet blev nået 15. nov., hvor SF’s medlemsafstemning udnævnes til en »unik udemokratisk øvelse«.
Tværtimod må det da betegnes som enestående demokratisk at et politisk parti i stedet for det sædvanlige ovenfra-og-ned-regime tør overlade det til medlemmerne at stemme om partiets holdning.
Diskussionen om forfatningen handler ikke om ja eller nej til EU. Tværtimod. Østeuropa kommet med, reelt har EU sat sig på hovedparten af dansk lovgivning, og man bør arbejde for et europæisk alternativ til USA's olie-imperialisme. Derfor er der ingen vej uden om at betragte EU som en kampplads. Men man bør modarbejde den nye forfatning, fordi den cementerer EU's ny-liberalistiske politik.
(Fork. af red.)

Chr. Bundgård
talsperson for ATTAC

Livserfaring haves
*Undervisningsminister Ulla Tørnæs lægger op til en kraftig omlægning af optagelseskravene på pædagoguddannelsen. Optagelsesniveauet vil i højere grad afhænge af ens gennemsnitskarakteren og ikke af erhvervserfaring, hvis det nye lovudkast om pædagoguddannelse vedtages.
Men et karaktergennemsnit er ikke garant for, at man bliver en dygtig pædagogstuderende og dermed en dygtig pædagog. Pædagogfaget er et handlingsrettet fag, som forudsætter mange forskellige kompetencer. Jeg mener ikke, det er nogen ulempe, at have lidt livserfaring i rygsækken.
Hold fingrene fra kvote 2!

Pernille Stengaard Jepsen
pædagogstuderende

Frie udbud er blændværk
*Henrik Sandbæk (DMU) har skrevet et tankevækkende indlæg om forskningsbevillinger (4. nov). Budskabet er ikke det sædvanlige – ’send flere penge’ – men i stedet: ’Det er vigtigt, at pengene sendes på den rigtige måde’. Det burde få øjne og ører til at åbne sig hos de relevante politikere. Man kan få bedre forskning for de samme penge ved at give dem på den rigtige måde.
HS konstaterer, at en betydelig del af forskningsmidlerne i dag kanaliseres via åbne udbud. Det er godt, fordi det tvinger forskerne til at oppe sig og giver mulighed for en bedre fordeling af midlerne mellem forskningsinstitutionerne. Imidlertid peger HS på, at udbuddene ikke fungerer optimalt: Forskerne bruger tid på ansøgninger, usikkerhed om finansieringen gør det svært at planlægge forskningsforløb, kravene om medfinansiering sætter markedsmekanismen ud af kraft.
Alle tre forhold kan vi nikke genkendende til. Ansøgninger tager ganske rigtigt tid, men omvendt er en god projektbeskrivelse en stor hjælp, når projektet går i gang. Det er også rigtigt, at usikkerhed er træls, men omvendt ansporer den til, at man er på tæerne og skarp. Naturligvis skal programmernes tidshorisont være rimelig, men det er også vigtigt, at forskere jævnligt tvinges til at måle sig med andre i åben konkurrence. Endelig er det rigtigt, at forskningsråd og programmer i dag ofte kun dækker halvdelen af udgifterne til et forskningsprojekt. Resten må dækkes af institutionens egen grundbevilling. Det betyder, at selv om et institut har ideer og kan tiltrække forskere, må man simpelt hen holde op med at søge, når grundbevillingen er brugt. Dermed lander midlerne ofte der, hvor grundbevillingen er størst, frem for der, hvor forskningen er bedst.
Der er behov for ændringer, hvis konkurrencen skal komme til at fungere. Man bør indrette åbne forskningsudbud, så de giver en rimelig tidshorisont for forskningsindsatsen. Grundforskningsfonden har for eksempel opereret med en 10-årig ramme ved etablering af nye forskningsmiljøer. Der må også gøres op med den udbredte brug af medfinansiering. Kun fuld omkostningsdækning gør det muligt for gode institutter at vokse uafhængigt af deres grundbevilling. I modsat fald risikerer man at fastholde en gammel og muligvis uheldig forskningsstruktur, selv om mange af forskningsmidlerne kommer i åbent udbud.
Lad os være ærlige: vi peger på denne model, fordi vi tror, at vores institut vil stå stærkt i en åben konkurrence på forskningskvalitet. Men et sådant system vil også være en fordel for dansk forskning som helhed. I dag gør de betydelige krav om medfinansiering, at man med nogen ret kan bruge ordet blændværk om de mange åbne forskningsudbud.
Men hvis man i stedet indretter dem med rimelige tidshorisonter og fuld omkostningsdækning, kan man få konkurrencen til at fungere. Det vil give mulighed for, at forskningsstrukturen kan tilpasse sig uafhængigt af grundbevillinger og give mere og bedre forskning for de samme penge.

Lars Gårn Hansen
og Kell Sahlholdt,
Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu