Læsetid: 5 min.

Fadøl med sol koster mere

Debat
23. november 2004

Bogmoms
Informations kulturredaktør Peter Nielsen har i en leder den 13.-14. nov. fremført tanker om bogen og bogmarkedet, som mere synes at ville signalere nye, luftige ideer end ny, grundfæstet indsigt. Alene overskriften ’Slip dog bogen fri’ lyder forjættende, for her kommer øjensynlig den store befrier og peger på løsningen af bogens krise (i fald den altså har en sådan, og det har den jo altid!). Det er desværre æh-bæ-buh-kritik det meste, for det eneste, Peter Nielsen kan diske op med, er den gode, gamle idé om at bringe bogmomsen ned – ja, helst helt væk – og så den jubel-liberalistiske tro på, at frie bogpriser løser alle andre problemer, så folk vender sig fra video, internet osv. for i stedet at læse bøger.
Ja, gid det var så enkelt. En nedsat eller fjernet bogmoms vil givetvis betyde noget – især i starten, de første år, for ethvert land og konsumområde indretter sig over tid med de prisdifferentieringer, der nu hersker forskellige varer indbyrdes (sammenlign priser på benzin, restauranter, bøger og husleje fra land til land og overvej, hvor meget diverse udsving betyder).
Misforstå mig ikke: Jeg støtter meget en nul-moms på bøger, for jeg kan ikke se, hvorfor staten skal skovle mere ind på litterær kulturproduktion, end den med påtaget og iscenesat generøsitet giver ud i støtte og almisser. Moms på bøger er fordelingspolitik, der desværre ikke gavner dem, der uden større ståhej lægger bunden til lagkagen og med et vist sejtræk bidrager til, at det offentlige derpå kan lege mæcen.
Med moms, giftskat, vægtafgift, told osv. kan man regulere alverden, men dog især statens indtægter. Det irriterende i den aktuelle situation er, at et af Europas mindste sprogområder netop på sprogets frembringelser er belagt med den højeste moms. Det er kontraproduktivt for den litterære kultur og oplysning, og føjer man dertil hvor lidt, der afsættes til at støtte dansk litteraturs vej ud i den store verden samt understøtte, at vi selv kommer til at læse andet end mainstream-bestsellere, ser det sløjt ud. Frankrig og Tyskland ved, hvad det betyder – og hvor lidt det koster i det store regnskab – at støtte oversættelse af egen litteratur til andre sprog, mens Danmark fedter med hver en krone. Lad bare kulturministeren kalde H. C. Andersen et ’fantastisk brand’ – det siger alt om niveauet i dansk kulturpolitik.

Husk bon
De frie bogpriser eller den endegyldige ophævelse af det gamle fastprissystem, hvor forlagene i to år fastlagde bogens bogladepris og derved bl.a. åbnede for smidig ombytningsret – mod nu, hvor man skal tilbage til købsstedet og huske at have bon’en med. Hvad er det, de liberale tilhængere af såkaldt ’frie’ priser tror på som mirakler? Flere bestsellere? Ja, sikkert, men fænomenet ’bestseller’ borger ikke for noget som helst, kun en mere glat og forglemmelig kulturproduktion.
Grundpåstanden er, at bøger – uanset moms – er for dyre i Danmark; men den bør testes i to retninger: er lønnen (og fortjenesten) for høj i den danske bogbranche (fra forfatter/oversætter til forlagsmedarbejder og boghandler). Og vil frie (vejledende) bogpriser gøre bøger billigere for køberne?

Slaveri i bogbranchen
Til det første: Nej – skam jer: der hersker næsten slavelignende tilstande i den danske bogbranche, hvor folk fyres i flæng, og hvor begavet, krævende arbejde honoreres jammerligt.
Nå, men vil frie bogpriser da ikke afstedkomme billigere bøger – ud fra den glade tro på, at konkurrence både øger kvaliteten og mindsker prisen? Jo, for en række hurtigt omsættelige titler, der kan sælges i bundter, vil bogladeprisen kunne falde noget, fordi boghandleren/varehuset/kiosken vælger at neddrosle sin egen fortjeneste i håb om supplerende køb og kunder, der vender tilbage med indkøbsvognen og kreditkortet. De mest naive tror imidlertid, at der her ikke gives nogen nedre grænse, for jo mere succes, des lavere pris! Sådan spiller klaveret ikke. Ikke mindst fordi bogproduktion involverer nogle elementære omkostninger, som ingen kan sætte sig ud over: kostprisen på den enkelte bog, der naturligvis varierer fra oplag på 500 til oplag på 5.000, ikke mindst hvor udgiften til oversættelse vejer tungt. Og forlæggeren afgør jo altid, hvad han som grossist vil sælge sin vare for – dén pris er ikke fri og står højst til forhandling ved betydelige storkøb.

Når elastikken springer
Det naive i visionen om frie bogpriser er altså forestillingen om, at de faktisk er frie og kan trækkes ud og ind som en elastik, for det kan de selvfølgelig ikke. ’Boghandlerrabatten’ , altså boghandlerens fortjeneste (20-40 pct.) har en smertetærskel, og når den er overskredet – tvunget hertil af frie priser og troen på at det i sig selv giver billigere bøger – så lukker boghandlen. Dét er et afgørende punkt i forsvaret for de faste bogpriser:
Lad os ikke forarme landet yderligere ved at indføre en prisdannelse, der skubber de små boghandlere ud og svækker lokalsamfundets evne til at levere aktuelle bøger og opretholde visse, undertiden ganske kompetente mødesteder for læsere og bogkøbere.
Så er der det med den såkaldt smalle litteratur – lad det være digtsamlinger, eksotiske oversættelser fra de varme lande eller filosofiske mærkværdigheder: her frygter jeg kun i ringe omfang virkningerne af en fri og mere kommerciel prisdannelse på bøger, for holder de store forlag op med at dyrke det nye, anderledes og eksperimenterende, så er der altid en underskov af ildsjæle, der nok skal tage affære. Bøger med forudsigeligt små oplag, men dog et vist basalt salg vil blot blive varetaget af forlag med mindre profitmargin, dvs. med færre grundomkostninger og ekstravagancer.
Kort sagt: Lad være med at ynke den smalle litteratur: hvis den er god, skal den nok finde sine små platforme. Er den slet eller kedelig, er problemet til at overse.

Tvangskøb bliver dyrt
Der er altså klare grænser for, hvor meget bøger kan blive billigere (uanset moms), hvis ’bogen slippes fri’. Erfaringerne med frie priser taler i øvrigt for, at den faglitteratur, der henvender sig til studerende og faglige miljøer og så at sige baserer sig på en slags ’tvangskøb’, bliver noget dyrere, når boghandleren frit kan prisfastsætte og ikke i nævneværdig grad er i konkurrence med andre.
Et eksempel: Michel Foucaults Overvågning og straf står umiddelbart (fast bogladepris) til kr. 320 inkl. moms – hvis boghandleren vil forære hele sin avance væk, kan hun sælge den for kr. 240 inkl. moms, men det er nok mere sandsynligt, at hun lægger lidt til, så køberen må af med kr. 350 inkl. moms.
Dén trafik hører med til en fri prisdannelse – en fadøl med sol og udsigt koster også mere end en Bjørnebryg fra Netto!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her