Læsetid: 4 min.

Frygt ikke en ny kold krig med Rusland

EU og Rusland har så stærke fællesinteresser, at de næppe har andet valg end at overvinde deres splittelse i spørgsmålet om Ukraines valg
27. november 2004

International
I går afsluttede EU og Rusland endnu et halvårligt topmøde. Skønt parterne stod stejlt over for hinanden i spørgsmålet om Ukraines valg, og flere meningsudvekslinger også denne gang var præget af skarp uenighed, varslede mødet ikke begyndelsen på en ny kold krig. Det kunne man ellers frygte, at vi står over for, når man læser flere af de mediekommentarer, som den spændte situation i Ukraine har givet anledning til. Hvad ophavsmændene til disse de prognoser overser, er imidlertid, at de to parter har alt for stærke fællesinteresser – realpolitisk som realøkonomisk.
Politisk har både EU-landene og Rusland problemer i forhold til et dominerende USA. Det gælder de to førende EU-stater, Frankrig og Tyskland, og det forhold er følgelig ganske afgørende, når EU’s ’østpolitik’ skal formuleres. Frankrig deler den kritiske holdning til USA med Rusland og er optaget af, at verdenspolitikken bliver mere multipolær. For tyskerne tæller det også, at man ser stabile relationer til Rusland som grundlæggende for at opretholde ro i Østeuropa og konsolidere det forenede Tysklands politiske og økonomiske position i det nye Europa. De skandinaviske medlemslande hælder mest i retning af den tyske orientering i forhold til Rusland, og England ønsker næppe at øge afstanden til Rusland.

Intern sikkerhed
Skepsis over for Rusland er større blandt de nye østeuropæiske medlemmer, bl.a. i de baltiske lande og Polen. Men forårets NATO- og EU-udvidelser har beroliget disse stater en del. Ved topmødet i maj i år har Rusland desuden accepteret disse udvidelser, herunder at de baltiske optagelser betyder, at NATO og EU nu har bevæget sig ind på tidligere sovjetisk territorium.
Hertil kommer et europæisk-russisk fællesskab omkring intern sikkerhed. Begge parter er optaget af kampen mod terrorisme, og alene af geografiske årsager er man her nødt til at arbejde sammen. Terrorbekæmpelse har da også fået en voksende vægt i de seneste års topmøder.
Kampen mod international, organiseret kriminalitet indgår også i diskussionerne. Opinionsundersøgelser i EU-landene viser, at frygten for denne kriminalitet står meget højt i befolkningernes trusselsbillede, og EU har endda vedtaget en særlig aktionsplan mod organiseret kriminalitet fra Rusland. Et godt samarbejde med russiske myndigheder er en nødvendig forudsætning for at komme videre, og her kan præsident Putin være en nyttig allieret. Putin stræber efter et russisk samfund med om ikke mere lov så i det mindste mere orden, og han vil gerne have styr på den organiserede kriminalitet.
Det udvidede EU er Ruslands vigtigste handelspartner, og Tyskland alene har i en årrække været Ruslands betydeligste partner overhovedet. Forholdet er ’asymmetrisk’ i den forstand, at handelssamkvemmet betyder meget mindre på EU-siden. Dog har importen af olie og gas stor betydning. Her er EU-landene yderst interesserede i et udvidet samarbejde – specielt på baggrund af det dystre billede af fremtidens forsyning af olie og gas, som tegnes i de fleste internationale prognoser.

Energidialog
Den såkaldte energidialog, som kører mellem de to parter, handler om investeringer i russisk udvinding og transport af energi, og aftaler kan medføre en strategisk alliance mellem økonomierne i EU og Rusland. Diskussionerne drejer sig også om udvinding og transport i Centralasien (herunder det russisk orienterede Kasakhstan) samt området omkring Det Kaspiske Hav.
Hele denne region, med dens mange sociale og religiøse konflikter, er i stigende grad blevet centrum for geopolitisk og geoøkonomisk interesse, og fra russisk side peges der på, at Rusland og EU burde have fælles interesser i forhold til USA og Kina, som også er på banen i dette geostrategiske kapløb.
Fra russisk side lægges meget stor vægt på, at EU støtter Ruslands optagelse i verdenshandelsorganisationen WTO, hvortil lande som Kina, Moldavien og Georgien allerede har fået adgang! Som WTO-proceduren er, har EU som den største handelspartner et afgørende ord, og WTO-optagelsen indgik i en større kompromispakke ved topmødet i maj i år: EU støttede Ruslands sag i WTO. Rusland accepterede til gengæld, at samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland automatisk også gælder for de nye medlemslande, og præsident Putin lovede at arbejde for en ratificering af Kyoto-aftalen, hvilket er sket her i efteråret. Hermed er en vigtig og miljøbelastende aktør blevet inddraget i klima-aftalen, og det er lykkedes EU at isolere Bush-regeringen yderligere inden for international miljøpolitik.
Der er naturligvis også konfliktpunkter i forbindelserne mellem EU og Rusland. Det mest kontroversielle er krigen i Tjetjenien. Parterne er dybt uenige om konfliktens årsager og dens løsning. Alligevel har dette ikke stået i vejen for at opnå enighed på andre punkter. Den aktuelle diskussion mellem EU og Rusland om Ukraine illustrerer, at der også kan være forskellige interesser på spil på det tidligere Sovjet-territorium. Disse forskelle har – hidtil mere ubemærket – også vist sig andre steder, senest efter at der er kommet et nyt, EU-orienteret styre i Georgien.
Uoverensstemmelser viste sig også ved de tidligere topmøder, bl.a. i efteråret 2001, hvor russerne var utilfredse med at EU’s daværende formandsland, Danmark, gav plads for en Tjetjenien-konference. Heftigere gik det for sig op til topmødet i foråret 2004. EU anklagede Rusland for manglende vilje til økonomiske reformer og respekt for menneskerettigheder, mens Rusland kritiserede EU for at ville isolere Rusland økonomisk og praktisere dobbeltmoral, når det gjaldt de russiske mindretal i Letland og Estland. Men begge møder endte med både fordragelig facade og praktiske løsninger på forskellige udestående problemer.
Skønt det just afviklede topmøde var præget af splittelsen over Ukraine, og ikke resulterede i nogen omfattende samarbejdsaftale, insisterede lederne dog på, at de er kommet tættere på en aftale, der omfatter fire hovedområder: Handel og økonomi, retlige og indre anliggender, sikkerhedspolitik og terrorbekæmpelse samt uddannelse og kultur. Der er bestemt ikke nogen kold krig på vej mellem EU og Rusland! De to parter ligger ikke under for et dybere værdifællesskab – men der er solide sikkerhedspolitiske, økonomiske, forsyningsmæssige og miljømæssige årsager til at være på god talefod med hinanden.

*Jens-Jørgen Jensen er lektor ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, med speciale i russisk og europæisk politik

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu