Læsetid: 3 min.

Kastraten der kom på forsiden

Jeg er selv uddannet journalist og kan huske det søde gys det som elev gav første gang at komme på forsiden med en historie om en gorilla, der var gået amok i Zoologisk Have. Så pyt med, at Erik Skyum-Nielsen på forsiden hænger mig ud som antisemitisk
Debat
26. november 2004

Kommentar
Efter at Erik Skyum-Nielsen nu har fået parret mig med blandt andet Berlingske Tidendes udmærkede Bent Blüdnikow (bemærk navnet) må der være gået en prås op for ham i forhold til uholdbarheden af de slet skjulte anklager om antisemitisme, som han i første omgang forsøgte at overføre på min roman Den store tid – Aftenlandet. Han skriver (i Informations bogtillæg den 12. nov.), at jeg har afvist, at romanen kan »udlægges reaktionært« – en noget mærkværdig og defensiv formulering (man kalder det i folkemunde ‘halen mellem benene’) i forhold til de reelt rejste anklager, men måske falder den i håb om, at et kollektiv hukommelsestab vil indfinde sig hos bladets læsere, der oprindeligt på forsiden af avisen om romanen kunne se overskriften: ‘Helten er dansk, skurkene er jøder’.
Nu er jeg jo – som alle ved – en tilgivelsens natur. Derfor tilgiver jeg da også fuldt og helt Skyum-Nielsen. Ikke mindst fordi jeg for nylig bevæget og reelt oplyst i Deadlines 2. sektion bevidnede ham og kollega Lars Bukdahls desperate forsøg på at forklare, hvad det i grunden er, de går og laver, og hvilke uudgrundelige tanker de har gjort sig om romankunst. Her åbenbarede Skyum-Nielsen den helt legitime og våde drengedrøm, at når der nu var udsigt til at komme på forsiden, så fik hans anmeldelser lige et nøk til. Det kom han med Den store tid – Aftenlandet. Andre vil måske finde hans opførsel pueril og, ikke mindst hans alder taget i betragtning, patetisk grænsende til det infantile. Ikke jeg. Jeg er selv uddannet journalist og kan sagtens huske det søde gys det som 21-årig elev gav første gang at komme på forsiden med en historie om en gorilla, der var gået amok i Zoologisk Have. Så pyt med det. I disse urolige tider og ikke mindst i lyset af den stundende højtid må man udvise storsind og finde tilgivelsen frem. Alle raske drenge har krav på en forside, og man skal vel i virkeligheden ikke med rimelighed bebrejde nogen, at de formår at bevare barnet i sig intakt? Med tv-programmets anskuelsesundervisning i hvilke modbydeligt spændende tanker, der gennemfarer vore to største og mest velformulerede og krystalklart tænkende kritikerhjerner, når de sidder ved tastaturet, falder det ikke svært at tilgive et lille nøk. Antisemit, Herregud, og nu altså bare »reaktionær«, det går over. Jeg tilgiver.

Ring gerne
Hvad der er sværere at tilgive Skyum-Nielsen er, at han ikke har forstået min meget venlige opfordring, som lød sådan her: »Kunne Information ikke fremover indskærpe over for bladets anmeldere, at hvis der er noget, de ikke har forstået i de tilsendte bøger, er de velkomne til at ringe eller skrive, så de største misforståelser kan blive udryddet, inden man ender på forsiden stemplet som antisemitisk med en roman, der er alt andet end jødefjendsk.«
Jeg mente ellers at have udtrykt mig klart, men ovenstående linjer blev i Skyum-Nielsens referat til, at forfatteren skulle have foreslået, at »bladet i næste omgang må finde en anmelder, der er i stand til at bevidne bestselleren behørig ærbødighed og respekt«, og derfor glæder Skyum-Nielsen sig »ved Grundlovens bestemmelse, at censur og lignende foranstaltninger ingensinde må genindføres.«
Da jeg ikke kender indholdet af Skyum-Nielsens anmeldelse og alene har forholdt mig til forsideanklagerne om antisemitisme, som Skyum-Nielsen altså – må jeg forstå – ikke længere hverken kan, vil eller tør stå ved, og da jeg føler mig helt tryg ved, at Informations læsere selv kan sammenstille det af undertegnede faktisk foreslåede med Erik Skyums referat af samme, vil jeg undlade at kommentere diskrepanserne mellem de to udsagn yderligere. Og så blot tilføje, at min venlige opfordring til Informations skribenter står ved magt, ikke mindst gælder dette i forhold til Skyum-Nielsen, der mere end nogensinde er velkommen til at ringe eller skrive, hvis der (herre jemini) er udsigt til, at jeg (og han) igen skal på forsiden …

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her