Kronik

Politik med mange tommelfingre

Konservativ Ungdom gør det. Globale Rødder gør det. De bruger sms til at formidle politiske budskaber og mobilisere. Sms er blevet et politisk redskab
12. november 2004

Kronik
Januar 2001 blev en skæbnesvanger måned for Filippinernes daværende præsident, Joseph Estrada. Hovedstaden Manila vrimlede med demonstranter, der gik på gaden i protest mod den korruptionsanklagede præsident.
I løbet af fire dage demonstrerede over en million mennesker. Joseph Estrada trådte tilbage og lod sig retsforfølge. Det var en påmindelse om, at en folkelig reaktion mod undertrykkelse stadig kan være virkningsfuld.
Men det er også et efterhånden klassisk eksempel på den mobile kommunikationsteknologis slagkraft. Demonstranterne blev mobiliseret med en sms. Det var et billigt og populært kommunikationsmiddel på Filippinerne. Effektiviteten er overvældende, og sms bruges i dag af mange grupper til at mobilisere politiske aktivister og koordinere demonstrationer.
Det har krævet store ressourcer at få mennesker samlet. Plakater annoncerer flere uger i forvejen, når et cirkus gæster byen. Der ringes rundt eller sendes stakkevis af invitationer med posten, når partiformanden er på lynvisit i den lokale vælgerforening. Og der skal produceres bannere og løbesedler, når græsrodsorganisationerne går på gaden.
Men det hører snart fortiden til. I dag har vi flere, billigere og hurtigere teknologier til rådighed. E-mail kan nå mange modtagere og jorden rundt på få sekunder. Mobiltelefoner kan sende billeder og tekstbeskeder. Det er blevet vigtige funktioner. Selve telefonsamtalen har mistet sin betydning, fordi den ikke passer ind i det netværksmønster, der tegner sig. Teenagere dyrker samværet med kammeraterne via sms. Ikke med snak.
Mobiltelefonens dage er talte. Eksperter vurderer, at den snart afløses af næste trin i den teknologiske evolution; håndholdte enheder, der i en og samme tingest er telefon, internet, kamera og stereoanlæg.
Teenagere samles i dag efter skoletid for at se dagens sms’er igennem sammen med vennerne. Bloggere profilerer sig ved de andre bloggere, der linker til dem. Netværkets nøglepersoner er mennesker, der linker til andre mennesker på den ene eller den anden måde. Den mobile teknologi vil blive rammen om en stadig større del af vores sociale liv. Jeg linker, derfor er jeg.

Nettet er et stort netværk, der gør den globale samtale mellem millioner af mennesker mulig. Vi kan sende beskeder til hele vennekredsen via elektronisk lagrede gruppelister og adressekartoteker. Vi kan abonnere på information fra diverse hjemmesider og modtage nyheder uden de store anstrengelser.
Når teknologien ændrer ved menneskers sociale netværk ændres også måden, vi bruger det på og indretter os i samfundet.
Fordi vi bliver mere og mere forbundne, kan vi koordinere mønstring og handling lynhurtigt. Det er en rapid response-kultur. Man kunne også kalde det en ad hoc-kultur, hvor mennesker via internet, e-mail og mobiltelefoner mødes i løbet af kort tid for at slutte op om en sag.
Eksemplerne er mange, og man støder oftere og oftere på dem. Det første kendte eksempel er WTO-topmødet i Seattle i november 1999. Voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi satte dagsordenen.
Demonstranterne var en række mindre græsrodsorganisationer og mere eller mindre uorganiserede aktivister, der havde fundet sammen i Direct Action Network. Med mobiltelefoner og håndholdte computere opdaterede de websteder med information om situationen i gaderne i Seattle og koordinerede samtidig deres indsats. På den måde lykkedes det dem at udmanøvrere en ellers velforberedt og veludrustet politistyrke.
Under Republikanernes konvent i New York i 2004, hvor George W. Bush skulle kåres som præsidentkandidat, var New York vidne til de største demonstrationer i årtier. Gaderne var præget af et broget og farverigt sammenrend af demonstranter. Der var feminister mod krig, homoseksuelle patrioter, forældre for fred og hunde mod Bush.
Medierne svømmede over med eksempler på fantasifulde ad hoc-grupper. De var opstået til lejligheden. Deres midlertidige netværk begrænsede i begyndelsen de politiske budskaber til den kuriøse afdeling.
Men amerikanske medier kunne berette, at hvor politiet i starten havde let ved at kontrollere demonstrationerne, lykkedes det for grupperne i løbet af den uge, hvor konventet fandt sted, at etablere et indbyrdes netværk. Det blev holdt sammen af sms.

I Danmark har en gruppe som Globale Rødder gjort en dyd af det løse netværk. Globale Rødder er mere et netværk end en gruppe. Det er netværksaktivisme. En række mailinglister, sms-lister og interne mindre netværk mobiliserer deltagerne til de politiske aktiviteter. Strømnedbrud er vores værste fjende, har Claus Pedersen fra Globale Rødder sagt.
Det er ikke kun venstreorienterede græsrodsaktivister, der har opdaget sms’en. Konservativ Ungdom mobiliserede med sms i løbet af to timer medlemmerne til en hyldestdemonstration, da Connie Hedegaard blev præsenteret som ny miljøminister. Der var også tid til at trykke t-shirts.
Den politiske dagsorden kan også kuppes af mindre planlagte begivenheder. I Mitrovica i Kosovo i februar 2003 opstod der pludselige og voldsomme optøjer, efter to albanske drenge druknede. Rygterne svirrede om etnisk motiverede mord og udløste uroligheder, der kostede over 30 mennesker livet og mindst 500 sårede. Opstanden var ikke koordineret på forhånd, men undervejs via mobiltelefoner.
»Vi har set udbrud af voldsom vrede og utilfredshed overalt i Kosovo med en flodbølge i Mitrovica. Det behøver ikke at være koordineret på forhånd. Alle har mobiltelefoner her, så der kan hurtigt mobiliseres i alle kroge,« sagde Metchthild Henneke, UNMIK’s pressekontor i Pristina, til Politiken.

Militærstrateger har længe haft den netbårne teknologis muligheder i kikkertsigtet. I disse år taler politologer og militærstrateger meget om RMA, Revolution in Military Affairs. De sidste 10 års krige i Bosnien, Kosovo, Somalia, Tjetjenien og Afghanistan har nemlig givet militærstrategerne noget at tænke over.
Mindre og spredte grupper af forsvarere har haft held til at yde højteknologiske militære styrker stor modstand. Guerillasoldater, klaner og bander med dårlig udrustning har vist sig at have en fordel i deres organisering i decentrale, mindre og mobile enheder. De benytter sig af sværmtaktik.
I traditionel krigsførelse tager det tid, planlægning, koordinering og logistik at samle sin offensiv. Ideen bag sværmtaktik er at skære ledelsen ud af operationen og decentralisere offensive militære handlinger.
Sværmen som en autonom eller halv-autonom gruppe, der er samlet om at løse en opgave i fællesskab. Fællesskabet kan opløse og reorganisere sig. Dets styrke er, at det består af mange små og spredte manøvredygtige grupper, der er koblet sammen i et netværk af forbindelser. Overvågning, opsamling samt udveksling af information er den lim, der holder de små grupper sammen.
Sværmen har et stort informationsbehov for at kunne handle. Men den samler selv informationer og bruger dem med det samme. Den moderne kommunikationsteknologi har været med til at give dette instinkt mulighed for at udfolde sig – både blandt camouflageklædte krigere og anarkistiske teenagere med hanekam under elefanthuen.
Den mobile kommunikationsteknologi spreder sig og med den den sms-linkede masses aktionsmuligheder. Mobiltelefonmarkedet i Afrika er verdens hurtigst voksende relativt set, og Kina er i dag verdens største mobiltelefonmarked med snart 300 mio. mobiltelefoner. Et effektivt og billigt mobiliseringsredskab i hænderne på så mange mennesker kan få konsekvenser for repressive styrer. Mobiltelefonens demokratiserende potentiale er stort og næsten uudforsket.

*Farid Fellah er nyhedsredaktør på Polfoto. Mikkel Rye Christensen er journalist og kommunikationsrådgiver hos Communiqué. Sammen har de skrevet Smart mobs – IKT-støttet mobilisering (Roskilde Universitetscenter).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu