Læsetid: 3 min.

Powell – en tragisk skikkelse

Tænk hvis den fhv. general Colin Powell havde taget krigen – krigen mod sin præsident
Debat
17. november 2004

Kommentar
Om aftenen den 5. august 2002 fik udenrigsminister Colin Powell endelig det møde med sin præsident, som han så længe havde ønsket. Han havde forberedt sig godt. Ifølge Bob Woodwards Plan of Attack var udenrigsministeren bevæbnet med tre-fire sider fyldt med indvendinger mod at gå i krig mod Irak.
Et krigstogt kunne destabilisere regimerne i Saudi-Arabien, Ægypten og Jordan. Det kunne trække energi ud af andre vigtige internationale initiativer, ikke bare krigen mod terror, og det kunne få en dramatisk indflydelse på oliesituationen. Powell konkluderede: »Du vil blive den stolte ejer af 25 millioner mennesker. Alle deres håb, alle deres problemer. Alt sammen ejer du.« Det var essensen af den lov, som Powell havde uddraget af sine erfaringer: ’Hvis man slår noget i stykker, ejer man det’.
Han advarede præsidenten mod at gå enegang uden om FN, og Bush lovede da også, at man skulle gøre endnu et forsøg på at overbevise medlemmerne af Sikkerhedsrådet. Men dagen efter – fortæller Bob Woodward – satte general Tommy Franks, som Bush havde beordret til at lave invasionsplaner, endnu mere turbo på sit arbejde. For præsidenten lyttede kun med et halvt øre til Powell. Han havde andre rådgivere, som længe før den 11. september havde drømt om at fuldende, hvad præsidentens far havde opgivet ti år tidligere: erobringen af Irak.
Onsdag den 5. februar 2003 blev garanteret en af de værste dage i Powells politikerliv. Her skulle han prøve at overbevise FNs sikkerhedsråd om, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben. Betegnende for hans usikkerhed med hensyn til, om han kunne stole på de oplysninger, som efterretningstjenesten gav regeringen, tog han selv ud til CIA’s hovedkvarter og sad i flere dage med hovedet i papirerne for at overbevise sig om validiteten af anklagerne. I FN afspillede han bånd af telefonaflytninger og viste satellitfotos, der skulle bevise, at Saddam Hussein selv havde evakueret sine masseødelæggelsesvåben, og han viste tegninger af mobile laboratorier. Endelig fastslog han, at der var en klar forbindelse mellem Saddam og al Qaeda.
For dem, som kendte Powells egen skepsis, må det have været en rystende oplevelse at se, hvordan han loyalt gennem 76 minutter forsøgte at sælge en krig, han ikke troede på. Og netop fordi Powell havde opbygget så stor troværdighed, fik han solgt budskabet om den voldsomme fare, verden svævede i ved ikke angribe Irak, til mange skeptikere. Sandsynligvis også til vores egen udenrigsminister, der er en stor fan af sin amerikanske kollega.

Diplomatisk figenblad
Sandheden er, at Powell ikke havde en chance i Bush-regeringen. Hans nuancerede syn på verden stod som ild til vand til de tanker, præsidenten selv gjorde sig efter den 11. september. George W. Bush støttede sig derefter i den grad til de nykonservative ideologer. I Rumsfelds forsvarsministerium blev en række af disse missionærer anbragt, og sammen med vicepræsident Dick Cheney udgjorde de en koalition inden for regeringen, som Powell intet kunne stille op imod. Han måtte agere diplomatisk figenblad for en politik, han var imod.
Hans tro allierede i udenrigsministeriet, Richard Armitage, fortæller i Woodwards bog en anekdote om en ny mand i State Departement, der ved sin tiltræden erklærede, at han ville prøve at bygge bro til forsvarsministeriet. Den bramfri Armitage svarede: »Jeg har kendt de idioter i 30 år. Du kan ikke bygge bro til lort.«
Colin Powell har garanteret længe troet på, at han kunne gøre en forskel. Men set i bakspejlet var det en fejltagelse. Med den store popularitet, som Powell nød, ville det have været politisk langt mere effektfuldt, hvis han var gået af og i præcise sætninger havde meddelt offentligheden sine begrundelser.
Det kunne i bedste fald have forhindret den krig, han ikke troede på. Det var et svært valg. Al forståelse for det. Men det ville have været mere modigt, hvis den forhenværende general havde taget krigen. Krigen mod sin præsident.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her