Læsetid: 10 min.

Spam, spam, spam og speget lykke

Som den fortumlede og forhutlede møbelhandler Kalle i Roy Anderssons film, Sange fra anden sal, står vi midt i morgenrutinen, alene mod alle de andre, men vi kan få bragt udstyret i orden, så vi kan blive klar til den daglige kamp om at få maden på bordet og få muligheden for også at have det lidt hyggeligt – det er Kalles kampråb
3. november 2004

XL
Du kender sikkert følelsen af irritation, når du skaffer dig af med den junkmail eller Spam(!), som du har modtaget i dit mailprograms inbox. Det gør vi. Den kulminerede for den ene af os, da jeg kom hjem fra ferie.
Hvorfor slår du ikke dit spamfilter til? Spurgte en af mine mere it-begavede kolleger, efter at hun havde lagt øre og givet tid til mit brok over spam og spamerne. Mit svar på denne rationelle reaktion på mit brok plejer at være stemt af mit morgentemperament.
Denne gang svarede jeg resignerende: »Det kan jeg ikke hitte ud af...«. Men mit svar kunne ligeså godt have været indigneret: »Jeg har virkelig ikke den fornødne tid, som det kræver at sætte mig ind i, hvordan jeg skal spambeskytte min mailadresse!«. Så jeg bruger i stedet for hver eneste morgen tid til manuelt at bortskaffe irriterende og uønskede spamhenvendelser. Rationelt? Måske ikke. Men der er sikkert flere af jer, som gør noget tilsvarende.
Min systemadministrator hævder oven i købet, at meget af den spam, der rammer mailserveren i løbet af døgnet, allerede er frasorteret af mailserveren, inden den overhovedet når frem til min inbox. Hvis det er tilfældet, så siger jeg: Tak skæbne! Og jeg spørger mig selv og mine omgivelser: Hvad driver disse mennesker til denne tilsyneladende nytteløse adfærd? Er der overhovedet nogen, som læser spam? Hvad gemmer sig mon bag alle disse obskure henvendelser?
Min irritation over henvendelsesformen nåede hermed en kulmination. Men min irritation var blevet afløst af en begyndende nysgerrighed overfor indholdet af spam.

Når jeg møjsommeligt som en del af min morgenrutine har skaffet mig af med den tilsendte spam, har jeg fået et glimt af de hemmeligheder, der skjuler sig bag de mere eller mindre kryptiske overskrifter. En tidlig augustmorgen efter sommerferien besluttede jeg mig for at gemme min spam. Så kunne jeg på et senere tidspunkt gennemse henvendelserne og finde ud af, hvad de måtte indeholde. De mange henvendelser taget i betragtning må nogen åbenbart mene at have et tilbud, som kan anses for at være så interessant, at det kan vække andres interesse. Blandt andre min.
Men hvordan kunne jeg retfærdiggøre min interesse for spam? Oprindeligt er spam varemærket for en type af dåseskinke, som blev produceret i 30’ernes kriseramte USA af firmaet Hormel. Ordet spam er i sig selv en sammentrækning af ’Spiced’ og ’ham’. Vi har altså at gøre med et kødprodukt af ringe kvalitet, som på trods af kvaliteten (eller mangelen på sammen) blev efterspurgt under depressionen. Der fandtes kunder, som af nød købte og spiste spam. Betegnelsen giver på den baggrund ikke umiddelbart anden indsigt end, at spam ikke burde give anledning til nogens opmærksom. Heller ikke min.
Jeg overbeviste alligevel mig selv, og det gjorde jeg med følgende ræsonnement: Hvad enten vi kalder det spam eller junkmail, så er der tale om et bemærkelsesværdigt udtryk for den interessante tid vi lever i! Hvis mine gode kolleger på Institut for Kommunikation kan studere indpakningen af morgenmadsprodukter, etiketter på flasker med kildevand, tv-reklamer og doku-soaps, så kan jeg vel også studere spam som et tilsvarende bemærkelsesværdigt kulturelt udtryk. Som sagt så gjort.
Jeg begyndte at gemme mine spammails, og det gjorde jeg med det formål at undersøge indholdet nærmere: Om der findes interessante typiske træk ved henvendelsen? Der må jo være en eller anden appel, der kan give anledning til anden reaktion end mine irriterede daglige bortskaffelsesrutiner.
Hvis mine kolleger, som studerer markedskommunikation, har ret, så er det markedskræfterne (den usynlige hånd), der bestemmer, hvad det er, der i bogstavelig forstand kan betale sig at kommunikere. Med økonomisprog, kaldes denne mekanisme for ’udbud og efterspørgsel’. Det betyder, hvor der er et udbud, der findes også et marked, som giver plads til potentielle køberes behovsindfrielse!
Hvad er det så for et udbud, der kan findes på spammarkedspladsen? Hvad er det for behov, der er kommunikeret med henvendelsesformen spam? Altså mine og jeres behov, kære læsere. Hvad er det for refleksioner af et menneske, der møder os, når vi spejler os i vores spam? Det var det, som jeg satte mig for at undersøge, og som jeg fik overtalt en kollega til at dele min interesse for.
Her er hvad vi fandt, da vi gennemgik de 667 spammails, der lå i min inbox efter fem ugers sommerferie:
*Tilbud om at få en større tissemand (og ikke til at tisse med) ved hjælp af forskellige stoffer og teknikker – 42 henvendelser.
*Tilbud om det erektionsstimulerende og præstationsfremmende medikament Viagra (og viagra-tilsvarende produkter) – 33 henvendelser.
*Tilbud om medikamenter til vægttab: 76 henvendelser.
*Tilbud om en række præstationsstimulerende medikamenter: Valium, Soma, Ambien, (og igen i denne sammenhæng) Viagra, Xanax, m. m. – 122 henvendelser.
*Tilbud om låntagning til hus og bil samt tilbud om forskellige økonomiske spekulationer. Sammenfattet forstår vi disse typer af henvendelser som et tilbud om at skaffe sig hurtige penge – 180 henvendelser.
*Tilbud om at deltage i forskellige onlinespil typisk i form af startpenge til kasino – 38 henvendelser.
*Pornografi: 14 henvendelser.
*Tilbud om dating: 5 henvendelser.
*Tilbud om forskellige (meget hurtige) uddannelser i stilen: Fortæl os, hvad du allerede kan, så kan vi for et mindre pengebeløb kvittere med et uddannelsesdiplom: 17 henvendelser.
*Fup & Fidus (såkaldte Scams) i stilen: »Jeg skal gemme millioner af dollars på en udenlandsk konto – din måske? Send mig et mindre beløb og dine bankoplysninger. Du får naturligvis procenter« eller »vi kan se, der er en tredjepart, der har forsøgt at få adgang til din konto, send os hurtigst muligt dine bankoplysninger, så vi kan stoppe tredjeparts angreb på din konto« – 5 henvendelser.
*Tilbud om meget billig (og original?) software: 56 henvendelser.
* Tilbud om (jo) forskellige løsninger til at forhindre spam – 20 henvendelser.
* Tilbud om salg af en række forskellige produkter, f. eks.: Computerudstyr, ferierejser, møbler, tasker, sportstøj (og topscoreren i den sammenhæng er: Software til kopiering af dvd’er) – 59 henvendelser.

Vores opgørelse over de forskellige spammails fortæller os flere ting. Det fortæller os, at vi står over for en type af kommunikation, der trods ligheder er anderledes end andre typer af kendte uopfordrede henvendelser. Spam kan forstås som en blanding af andre kendte kommercielle henvendelsesformer, som f. eks. det ulovlige dørsalg og telefonsalg, direct marketing og postordrekataloget. De er alle uopfordrede henvendelser, der ønsker vores opmærksomhed, og som lover eller tilbyder, at vi kan få indfriet nogle af vores eksistentielle behov. Mange af de adresserede behov er både intime og suspekte. Det er et gråt marked, der i denne sammenhæng er beskyttet af vores anonymitet bag computerskærmen. Det er vores umiddelbare forståelse af indholdet af spam.
Men spam er også anderledes. Det er den, fordi spam er mindre genkendelig, og som sådan er spam sværere at holde fra vores virtuelle døre og postkasser. Vi er nødt til at være opmærksomme, når vi sorterer vores mails. Det gælder både, når vi gør det manuelt midt i de øvrige morgenrutiner, eller når vi automatisk lader spam-filtre afløse vores belastede opmærksomhed. I begge tilfælde ligger der en fare for, at vi kommer til at forveksle spammails med andre vigtige mails. Vi kan derfor ikke nøjes med at anlægge en strategi, der vil fortrænge spammails til den underverden eller det kælderdyb, der i første omgang føder dem. Spammails forsvinder ikke, lige gyldigt hvor fintmaskede filtre, vi skaber. På den front er det en tabt kamp. Uanset hvad vi stiller op, vil vi blot anspore producenterne af spam til at finde og udtænke andre udveje til at poppe op igen i de virtuelle postkasser. Der er jo tilsyneladende et marked og forbrugere af de tilbud, der lokkes med i vores spam.
Som denne type henvendelser er spam både irriterende og uønskede. Kan vi ligefrem foreslå at forstå spam som en form for virus? Nej, spam er ikke nogen virus trods visse lighedstræk. Spam er ganske vist ligesom virus uinviteret, og den er en tidsrøver, og den tvinger os til at tage visse forholdsregler for at undgå tidsrøveriet. Men spam er ikke en aggressiv ødelægger, den skjuler ikke sine spor. Tværtimod opfordrer den til transaktion.
Den transaktion, der opfordres til, er radikal. Selvom vi kan møde det nøgne menneske og påmindelserne om kravet om intensitet i reklameverdenen, så er spam i sit indhold endnu mere direkte. Det er udfordrende, pågående og irriterende, når vores spam minder os om vores tilsyneladende utilstrækkelig penisstørrelse, vores tilsyneladende hæmmede seksuelle præstationsevne, vores tilsyneladende helt utilstrækkelige personlige ydeevne. Der er nogen, der minder os om – midt i vores morgenrutine – at vores ydeevne, vores daglige præstationsbehov anses for at være et centralt tema for vores personlige eksistens. Vi skal kunne slå til som individer på arbejdspladsen, i skolen, i parforholdet. Det kan vi genkende.

Genkendelsen kan genspejles i den fortumlede og forhutlede møbelhandler Kalle i Roy Anderssons fremragende film: Sange fra anden sal (2000). Vi står her – midt i morgenrutinen – vi er alene og (tilsyneladende) mod alle de andre, men vi kan få bragt udstyret i orden, så vi kan blive klar til den daglige kamp om at få maden på bordet og få muligheden for også at have det lidt hyggeligt – det er Kalles kampråb. Vi står der med pikken i hånden og venter på, at den (i mod al fornuft) vokser sig de lovede ekstra tommer større, dopet og tunet af erektionsstimulerende og seksueltudholdenhedsstimulerende medikamenter med de skrækindjagende og krævende intense pornobilleder på nethinden og ikke at glemme, med lykkepillerne og beta-blokkerne, som vi har i skjult i baghånden sammen med slankemidlet bare for en sikkerheds skyld.
Vi står der med lidt flere hurtige penge på lommen (de er ganske vist enten lånte, eller hvis vi har være helt usandsynlig heldige, så har vi vundet – andres tabte – penge på et on-line-kasino i ensom kamp imod en robot og imod alle odds). I vores personlige bagage har vi også udstyret i orden. Her finder vi de nyligt anskaffede ’falske’ uddannelsesbeviser, der skilter med forløjede kompetencer og det helt rigtige (originale?) software til den personlige computer (vores fortrukne arbejdsstation), som jo selvfølgelig også er i bagagen – vi befinder os jo på et mobilt og fleksibelt arbejdsmarked.

Er vi lykkelige? Vi kan i al fald spørge os selv, ligesom Kalle gør ved udgangen af Roy Anderssons film. Kalle står på en losseplads omgivet af kasserede religiøse relikvier. Han er tynget af sin samvittighed og sin misrable mislykkethed. I baggrunden marcherer civilisationens spøgelser tavst frem i mod ham. Fremmedgjort! På denne baggrund formulerer Kalle det absolutte eksistentielle spørgsmål: Hvad kan man egentligt forlange af et menneske?
Man gør det bedste, man kan! Man kæmper hver eneste dag for at få mad på bordet og for muligheden for lidt hygge.... Spørgsmålet om Kalles og vores lykke er vel underordnet denne trummerum? Samme trummerum kan være et bud på, hvorfor der i 2004 er et marked for spam?
Der er ikke noget ’hyperkomplekst’ ved vores fund. Faktisk er det i grunden temmelig ’hypersimpelt’! Når vi ser i spejlet, ser vi et menneske, der søger sex, nemme penge, status og som inden under huden og i sindet er stemt og præget af præstationsangsten. Angsten for ikke at kunne slå til på arbejdspladsen, i skolen, i parforholdet.
Det kan vi genkende. Så det er med nogen ambivalens, at vi fremlægger vores vidnesbyrd. Nogen kan sige, at det er befriende, at vi er så simple og forudsigelige væsner. Det er et godt grundlag for fælles forståelse på trods af kun tilsyneladende differentierede menneskelige behov. Det er helt sikkert godt nyt for alle verdens machiavellier. Det gør det nemt at håndtere forbrugeren, borgeren, medarbejderen eller eleven.
På den anden side er fundet forstemmende. Vi håber, at der er mere at sige om alle vores menneskelige bevæggrunde end dette vidnesbyrd og de overvejelser, som vi nu har delt med jer.
Vi har i al fald noget at snakke om!

På den anden side. Slap af. Det er det grå marked i nye omgivelser. Det har heller ikke noget med Danmark og danskere at gøre. Kalle er svensker. Alt vores spam er engelsksproget. Det er ligefrem en kriminel handling at spame i Danmark, og snart også i frihedens højborg USA, hvorfra størsteparten af vores spam kommer.
I USA er det blevet gjort muligt at retsforfølge ’konge-spammere’ med CAN-spam-lovgivningen (Controlling the Assault of Non-Solicited Pornography and Marketing). Vi er ofre for Amerikanernes usmagelig og afstumpede og forfladigede sans for det væsentlige. Vi kan da ikke spejle os i sådanne lunkne og lumpne behov. Der er mere mellem ørene på os end sex, nemme penge, status og præstationsangsten. Eller er der?
Mens vi tænker, kan vi nynne med på fællessangen:

Lovely spam, wonderful Spa-a-m,
Lovely Spam, Wonderful S Spam,
Spa-a-a-a-a-a-a-am,
Spa-a-a-a-a-a-a-am,
SPA-A-A-A-A-A-A-AM,
SPA-A-A-A-A-A-A-AM,
LOVELY spam....

(Fra Michael Palin/Terry Jones 1991: Monty Python Sings)

*Tem Frank Andersen og Søren Lindhardt er adjunkter ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Søren Lindhardt har ført pennen med Tem Frank Andersen som analytiker og sparringspartner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu