Kommentar
Få dobbelt så langt på arbejde, og giv dine børn fire gange så stor chance for at få en universitetseksamen.
Et sådant løfte vil kunne forvandle enhver udkantskommune til en magnetkommune. Ellers ser fremtiden mørk ud for landets udkanter, hvor nedlagte industrijob ikke kan erstattes af nye vidensjob, der primært oprettes i universitetsbyerne.
Men universitetsbyerne har en akilleshæl. For det danske uddannelsessystem dumper stort set hver gang, der laves internationale OECD-undersøgelser. Skal vi konkurrere med lande som Kina og Indien i fremtidens engelsktalende vidensøkonomi, må vi leve op til den uddannelsesstandard, som sættes af de engelsktalende lande. Der har 95 pct. af en ungdomsårgang en universitetsadgangsgivende eksamen som 18-årig. Her er det kun det halve. Der har hver anden en universitetseksamen som 23-årig. Her har hver ottende en universitetseksamen som 29-årig. I Danmark får 50 pct. en studentereksamen, 30 pct. påbegynder et studium og 13 pct. gennemfører ifølge OECDs tal. Eller i runde tal, i verdens bedste uddannelsessystem bliver halvdelen studenter, hvoraf halvdelen påbegynder et studium, hvoraf halvdelen gennemfører. Universitetsbyen er gift med dette uproduktive uddannelsessystem, men det er udkantskommunen ikke. Så udkantskommunen kan forvandle sig til en magnetkommune ved at adoptere de engelsktalende landes uddannelsessystem, f.eks. ved at efterligne Irland, som på 20 år gik til tops i EU og overlod bundpladsen til Portugal og til Danmark, som ellers har verdens dyreste uddannelsessystem.
Feudal eliteuddannelse
Tiden er kommet til at erstatte centraleuropæisk feudal eliteuddannelse med angelsaksisk demokratisk breddeuddannelse, f.eks. ved inspireret af den tidligere
realskole at oprette et 4-årigt realgymnasium omfattende 8., 9., 10. klasse og 2. g, finansieret af friskoleloven og betjent af lærere, som er uddannet på nye 4-årige angelsaksiske realcolleges placeret uden for universitetsbyerne i f.eks. Frederikshavn, Holstebro, Randers, Tønder, Svendborg, Kalundborg, Nakskov osv. Sådanne udkantskøbstæder har længe ønsket sig en universitær-uddannelsesinstitution, og får nu chancen for at oprette et realcollege efter amerikansk mønster. På disse realcolleges uddannes dels de mange studenter, som ikke tog et studium, dels de nye real-studenter, hvoraf halvdelen så vil have en universitetseksamen som 23-årig, og derefter kunne gå direkte ind som lærer på de nye realgymnasier, som vil brede sig som en steppebrand over resten af landet.
Især fordi man på realgymnasierne vil kunne tilbyde undervisning i matematik og naturvidenskab, hvilket efterhånden bliver umuligt på de traditionelle gymnasier, hvor der om 10 år vil være mellem 500 og 1.000 ubesatte stillinger som følge af pensionering, og som følge af, at chokerende få unge ønsker at studere matematik og fysik, og endnu færre ønsker at blive gymnasielærer.
På de nye realcolleges vil undervisningen i matematik og naturvidenskab følge den angelsaksiske standard, hvilket gør disse fag så attraktive, at et realcollege vil nå op på den internationale kvote af ingeniøruddannede, især inden for det nye GNR-område med gen-, nano- og robotteknologi. Og med en stigning i ingeniørbestanden følger en stigning i de nye attraktive vidensarbejdspladser.
Et realcollege er modulopbygget, hvilket forhindrer blindgyder: Man kan frit skifte fra et college til et andet, samt hurtigt supplere op med nye moduler, hvis man bliver arbejdsløs efter endt uddannelse.
Som forældre med arbejde i universitetsbyerne er der især to ting der trækker, en rimelig husleje og muligheden for at give børnene den bedst tænkelige uddannelse. Begge ting vil være muligt i den magnetkommune, som går i samarbejde med en af de ovennævnte købstæder om at udvikle fremtidens magnetskoler, realgymnasierne, med tilhørende læreruddannelse fra et realcollege.
