Læsetid: 3 min.

Baden-Powell – et dårligt forbillede

Spejderbevægelsen bør gøre op med sin fortid, førend man følger familieministeren Henriette Kjærs tanker om børnepasning
Debat
29. december 2004

»Mine unger ska’ fa’me ikke gå i uniform«. Ordene er min fars og stammer fra 60’erne. Porten til paradis var lukket og jeg måtte, misundeligt, se mine legekammerater drage til skovs iført uniform. Her lærte de at orientere og signalere, lave ild, binde knob og grave latriner. Sov i telt og skurede gryder. Oh, lyksalighed.
I min avis står der, at Familieminister Henriette Kjær åbner vejen for, at nutidens børn kan blive passet i private ordninger, som f.eks. spejderklubber, hvis det sker under former, hvor man bl.a. understøtter børnenes demokratiske forståelse.
Grundlæggeren af spejderbevægelsen, Sir Baden Powell, (1857-1941) skabte bevægelsen på grundlag af de erfaringer, han gjorde under Boerkrigen omkring århundredeskiftet.
Det folk og den klasse Powell tilhørte, udryddede i racismens og kolonialismens navn hele folkeslag. I datiden heroisk, i dag kvalmende. Powell efterlod sig blodige fodspor gennem Afrika; han var ikke en tilfældig brite, men en mand, som var med i forreste linje under grusomhederne. Ét han erfarede under Boerkrigen, var værdien af børnesoldater. Kald dem spejdere, det lyder pænere, men børn som trænes og gør en målrettet indsats efter ordre i krig, er børnesoldater. Denne erfaring videreudviklede han og det er hans fortjeneste at vi i dag har en verdensomspændende spejderorganisation.
Det er som bekendt sejrherrerne, som skriver historien.

I Hitlers fodspor
Hvis Hitler ikke havde fået storhedsvanvid, kunne han have sejret. Hvilke erfaringer gjorde han under sin krig, som kunne bruges til videreudvikling af hans børne- og ungdomsorganisation, Hitlerjugend? I dag kunne vi have haft duelighedstegnet »I A.H.’s Fodspor«.
De fleste er bekendt med Hitlers grusomheder mod individer og folkeslag.
Sejrherrernes historie adskiller sig ikke væsentligt.
Det menneskesyn den hvide mand udviser bl.a. under kolonialiseringen af Afrika danner grunden for udviklingen af den racisme, som kulminerer under Hitler i 30’erne og 40’rne. Den menneskeforagt, officeren Powell lægger for dagen, kan måle sig med nazisternes under Anden Verdenskrig.
I datiden var det god tone blandt briter at betragte sorte som en laverestående race.
Powells racistiske holdning er hverken værre eller bedre end mange andres i slutningen af 1800-tallet. At han er en vulgær racist, kan forklares eller forsvares. Derimod er det lidt sværere at bortforklare de tanker han gør sig så sent som 1939. Han læser Hitlers Mein Kampf og finder at det er en vidunderlig bog med gode ideer om opdragelse, sundhed, propaganda, organisation o.s.v.
Drivkraften hos Powell var frygten for civilisationens nedbrydende virkning på rigtige mænd. Spejderbevægelsen udvikles som en udløber af Boerkrigens traume og de bekymringer den fremkaldte om den britiske manddoms svækkelse. Powells måde at ’sælge’ spejderne til nationen, var at understrege den afgørende rolle de ville kunne spille, som opvoksende generations forberedelse til næste krig. Han mener, enhver dreng bør lære at skyde og adlyde ordrer, ellers er han, når krigen bryder ud, ikke mere værd end en gammel kælling. Powells ærinde var ikke naturkærlighed, men krig.
Dette historiske grundlag hviler Spejderbevægelsen på; i en tid, hvor det ikke længere er nødvendigt eller acceptabelt at forberede børn til næste krig.

Anløben frontfigur
Jeg kender ikke bevægelsen indefra, derimod børn og voksne, som er organiseret dér. Det er velmenende, begejstrede mennesker med en næsten barnlig stolthed over en sag, som er større end dem selv. De tager det alvorligt og understreger, ligesom folk i Hjemmeværnet, de fantastiske naturoplevelser og »så har vi sådan et dejligt kammeratskab«. Det er al respekt værd, at der er voksne, som frivilligt og ulønnet bruger tid og engagement på at lære børn at færdes i naturen. Men svært at forstå, hvorfor de samme voksne virker i en organisation, som er grundlagt af en kynisk kriger. De agter, ærer og lovpriser ham den dag i dag.
Jeg tror, at majoriteten af lederne, lærer ungerne om menneskers ligeværd uanset hudfarve; og at krig er et onde. At der skal være plads til såvel ateister som homoseksuelle og flygtninge med mørk lød i et demokratisk samfund. Og jeg tror, at de tager afstand fra brugen af børnesoldater. De vil ikke sende egne drenge eller piger i krig, selv om det kunne gavne resultatet. Og derfor er det ikke nødvendigt med en moralsk anløben frontfigur som Sir Baden Powell for at kunne drive en fornuftig børne- og ungdomskultur.
Indtil Spejderbevægelsen har gjort op med sin fortid, bør Fru Kjær skal aflyse frieriet; med mindre hun har en skjult dagsorden. Paramilitære idealer og børnepasning hører ikke sammen i et demokrati.

*Rie Larsen er natur- og vildmarkskonsulent

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her