Læsetid: 3 min.

Derfor skal Dansk Folkeparti ikke regere Danmark

Danskhedens styrke ligger i åbenheden og fleksibiliteten. Hvis den dynamik forsvinder, vil det danske samfund falde ned i kulturel og økonomisk stagnation, lyder der fra CD, der er gået til kamp mod Dansk Folkeparti og dets indflydelse på borgerlig
22. december 2004

Dansk politik
CD har taget initiativ til en kampagne imod Dansk Folkeparti. Kampagnen hedder www.danskfolkepartiskalikkeregeredanmark.dk, og ideen er at mane til tværpolitisk modstand mod Dansk Folkepartis indflydelse på en række områder, hvor den er ude af proportioner med partiets politiske mandat og i modstrid med grundlæggende, borgerlige værdier.
Problemet er, at vi ser en regering, som uden tøven går Dansk Folkepartis ærinde på en lang række områder, som i virkeligheden er i stærk modstrid med borgerlige og liberale værdier. Senest fik Dansk Folkeparti ved finanslovsforhandlingerne gennemtrumfet, at princippet om den betingelsesløse nødhjælp til ofre for krig og sult i verdens brændpunkter blev afskaffet – et princip, som har stået ved magt i hele den vestlige verden, siden John F. Kennedy ved sin tiltrædelsestale til præsidentembedet i 1961 indførte det.
I dag får verdens fattige ikke længere denne hjælp fra Danmark, og det er prisen for et samarbejde med Dansk Folkeparti.
Regeringen har derudover, kraftigt tilskyndet af Dansk Folkeparti, foretaget markante stramninger på indvandrerområdet, herunder indførelsen af en 24-årsregel.
24-årsreglen har været genstand for kraftig kritik både fra hjemlige menneskerettighedseksperter og fra EU og FN. Fra regeringens side har man stædigt holdt fast i, at der ikke var retslige beviser for, at reglen var en ulovlig krænkelse af menneskerettighederne. At 24-årsreglen og den måde, den administreres på, udgør en juridisk gråzone er nærmest blevet et argument for, at den er god nok.

Borgerligt værdiskred
Det er en uheldig glidebane. De fleste er enige om, at reglen ikke er en optimal løsning på problemet med tvangsægteskaber. Integrationsministeren lægger ikke skjul på, at den befinder sig i en juridisk gråzone og dermed muligvis krænker vores fundamentale retsprincipper.
Principper, som for få år siden havde en status, hvor hvis de blot blev betvivlet, så udgjorde det et alvorligt politisk problem. Sådan er det ikke længere, og årsagen til det skal findes i et borgerligt værdiskred, som har fundet sted med Dansk Folkepartis indtræden på den politiske scene.
Glidebanen er fortsat på en lang række områder, bl.a. i forhold til armslængdeprincippet i den offentlige forvaltning. Her er armslængden kortet ned, så man kan rette et velanbragt knytnæveslag i ansigtet på dem, som offentligt lufter holdninger i strid med regeringens og Dansk Folkepartis politik. Hvis man ikke er enig, kan man ikke ytre sig, uden at det får konsekvenser for fremtidige bevillinger.
Dette misforståede berufsverbot er usundt for debatklimaet, det er usundt for vores demokrati, og det er usundt for de værdier, vores demokrati hviler på. Og det er paradoksalt, at det skal komme fra en regering, som for nylig har manet til borgerlig værdikamp.
Værdikampen strandede som bekendt på, hvorvidt Brian Mikkelsens dansklærer skulle have erstattet de røde understregninger i stilehæftet med blå. Den blev en dundrende fiasko, men det betyder ikke, at den var unødvendig. Tværtimod!
Der er i dag mere end nogen sinde brug for en borgerlig værdikamp. Der er brug for at diskutere grundlæggende borgerlige værdier, for de er ved at blive undergravet af Dansk Folkepartis indflydelse. For selv om Dansk Folkeparti på mange områder er et midtsøgende parti, så står den højreekstremistiske, nationalromantiske selvtilstrækkelighed tilbage som en dominerende faktor i Dansk Folkepartis politik.

Gammel nyhed
Det er en gammel nyhed, at verden er blevet globaliseret. Men hos Dansk Folkeparti er man stadig overbevist om, at hvis blot vi lukker øjnene for globaliseringen, så skal den nok gå væk, så vi kan hygge os i fred i Danmark. Vi skal fortsat hygge, men vi skal gøre det med mennesker fra hele verden. Og vi skal arbejde med dem, lære af dem og byde dem velkommen i det land, som for få år siden var kendt for værdier som tolerance og frisind.
Vi skal ikke blot acceptere forskellighed; vi skal hylde den. Vi skal ikke frygte, at danskheden er under pres fra fremmede kulturer, og vi skal ikke afvise det fremmede. Danskhedens styrke ligger i åbenheden og fleksibiliteten. Hvis den dynamik forsvinder, vil det danske samfund falde ned i kulturel og økonomisk stagnation.
Vi hører det allerede fra fremtrædende erhvervsledere, som vender hjem fra udenlandske eksportmarkeder og samarbejdspartnere: Danskerne er ikke længere det venlige og tolerante folk, vi tidligere har været kendt for. Vi har mistet renommé, og det risikerer at koste os dyrt.

*A. O. Andersen er fhv. kirke- og forskningsminister og Rodein Al-Hadid er folketingskandidat for CD

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu