Læsetid: 2 min.

Det er ikke forældet

Debat
31. december 2004

VELFÆRD
Jesper Jespersen besvarer den 27. december et indlæg fra mig om, hvad der er afgørende for ledigheden på langt sigt. Jeg vil først gerne rette en misforståelse: Jeg er ikke, som Jesper Jespersen skriver, ansat i Velfærdskommissionen, men derimod i den uafhængige model-enhed Danish Rational Economic Agents Model (DREAM).
Jesper Jespersen anfører, at det skulle være forældet at skelne mellem konjunkturelle og strukturelle årsager til arbejdsløshed. Det synspunkt må stå for dennes egen regning. F. eks. viser et hurtigt opslag i tre af de nyeste økonomiske analyser af det danske arbejdsmarked i dag, at vismændene, Finansministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tager udgangspunkt i den samme skelnen. Ligeledes er det i dag standard-lærebogsstof i undervisningen på de største danske universiteter og et aktivt udgangspunkt for arbejdsmarkedsøkonomiske forskere.
Hovedbegrundelsen for, at denne skelnen er frugtbar, er at det erfaringsmæssigt tager et stykke tid, før priser og lønninger i økonomien tilpasser sig ændrede forhold, og det er i høj grad denne træghed, der skaber konjunkturudsving i beskæftigelsen. På længere sigt kan man imidlertid se, at lønniveauer m.m. faktisk tilpasser sig sådanne ændringer. Der bliver dermed forskel på årsagerne til, hvad der forklarer arbejdsløsheden på kort og på langt sigt.
Om det er relevant at inddrage både konjunktur- og strukturforklaringer, når man snakker om den forventede ledighed i fremtiden, afhænger derfor først og fremmest af ens tidshorisont. Snakker man om at forudsige den faktiske ledighed i de næste par år, er konjunkturbetonede forklaringer selvsagt vigtige. Skal man derimod vurdere, hvad der kan tænkes at påvirke den gennemsnitlige ledighed i de næste årtier – det relevante, når langsigtede problemstillinger som befolkningsændringer og deres konsekvenser for samfundsøkonomien skal behandles – bliver sådanne faktorer mindre væsentlige. Her er det afgørende ikke midlertidige udsving på grund af skift i efterspørgslen o.l., men derimod hvilket gennemsnitligt niveau der vil være over en årrække.
Det er dog muligt at forestille sig, at f.eks. en lavkonjunktur kan have nogle afledte effekter, som påvirker beskæftigelsen også på længere sigt (kaldet persistens). Velfærdskommissionen har i sin rapport i foråret derfor også præsenteret en DREAM-beregning, som netop undersøger konsekvenserne af en højere ledighed i en 15-års periode som følge af mulig persistens f.eks. i forbindelse med en hypotetisk større fremtidig lavkonjunktur. Konklusionen er, at dette ikke ændrer grundlæggende ved de problemstillinger, der i øvrigt præsenteres i Velfærdskommissionens rapport. Beregningen bekræfter således, at det ikke er afgørende at inddrage sådanne persistensbetragtninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her