Kommentar
Det er snart jul, og dele af Folketinget har fundet tiden inde til at fejre højtiden med et forslag om at afskaffe straffelovens blasfemi-paragraf. Det er selvfølgelig ikke en julehilsen til de kristne. Det er et signal om, at flertallet finder det upassende eller ubehageligt at have en paragraf, som forpligter den danske anklagemyndighed og de danske domstole til at tage eventuelle anmeldelser fra islamiske kredse alvorligt.
Hvis blasfemi-paragraffen ophæves her og nu, er det ren hovsa-løsning, selv om nogle af Folketingets medlemmer muligvis har tænkt sig om, inden de udtalte sig til fordel for en paragraf-sletning.
Det begyndte i Holland, det fortsatte på Venstres landsmøde og med tilslutning fra medierne var ytringsfriheden i Danmark truet. Ja, Berlingske Tidende spurgte ligefrem på sin forside og på sin hjemmeside: »Skal vi begrænse vores
ytringsfrihed af hensyn til muslimernes religiøse følelser?«
Nå, vi tog så en svingom i den danske ritualdans dem og os i stedet for at diskutere, om man kan finde et værn mod selvtægt. Det kan man nok ikke, så derfor må man tale om noget andet, hvis det skal se ud, som om man gør noget. Men der kommer jo ikke noget meningsfyldt ud af at diskutere ytringsfrihedens grænser, ytringsfrihedens væsen og blasfemi med udgangspunkt i et mord, der angiveligt er selvtægt begået af religiøse fanatikere sådan som religiøse fanatikere også kristne og jøder myrder løs mange steder i verden.
Skal denne hollandske selvtægt være årsagen til, at vi i Danmark gør gudsbespottelse under enhver form lovlig og gør det til en menneskeret at have mulighed for at forhåne andres tro? Er det ikke ren hovsa uden indre logik og sammenhæng?
Skulle der netop ikke være en blasfemi-paragraf, som kunne bruges som et værn mod denne udfordring? Ikke fordi jeg tror en sådan bestemmelse kan hindre fanatisme og selvtægt, men fordi der er noget, som nogle religiøse mennesker opfatter som en utålelig krænkelse, og de findes også i andre kredse end blandt islamiske fundamentalister.
Jeg er sikker på, at de fleste mennesker har grænser. Venstres landsmødedeltagere har sikkert hver for sig også en grænse, og for nogle af dem må det givetvis have været grænseoverskridende at give en frihedspris til medproducenten for den nøgne kvindekrop med Koran-vers. Men de stod op og klappede over dette geniale spin.
Maria som nymfoman
Jeg har ikke set den hollandske film og ved derfor ikke, hvor provokerende den er. For nogle formentlig slet ikke, for andre dybt krænkende. Jeg er ikke selv troende, så jeg har ikke nogen Gud, der kan krænkes.
Jeg vil ikke være krænket af en film, der gør Jomfru Maria til en utro nymfoman og Jesus til vært for et bøsse-party med de 12 apostle. Men af respekt for troende mennesker har jeg ingen problemer med, at filmfolk og forfattere viser tilbageholdenhed med at udfordre i denne genre. Jeg tror faktisk, at mange har det på samme måde. Bliver vi så bedre til at respektere hinandens tro ved at afskaffe blasfemipagraffen? Ikke når enhver kan høre den ubehagelige underlægningsmusik, der siger ha ha, hvis I muslimer troede, at blasfemiparagraffen gjaldt for jer, så afskaffer vi den bare.
Hvad kunne vi gøre? Ja, man kunne eksempelvis spørge nogle gode kristne mennesker i de tre danske landsdele om deres grænser? Kan vi sige og skrive alt, forbande, forhåne, nedgøre deres Gud i dag? I alle medier? Man kunne spørge de danske biskopper eller nogle af de kristenkyndige medlemmer af Folketinget. Nogle af dem har givetvis en grænse for, hvad de kan bære af forhånelser af deres Gud. For der er jo en grænse. Forskellig fra menneske til menneske, forskellig fra tid til anden. Og nogle af dem synes givetvis, at der må være et værn blasfemibestemmelsen i straffeloven. Den er ganske vist ikke anvendt i årevis, men den sikrer, at den grove forhånelse af troen kan påtales. Man kunne også bede Straffelovsrådet, hvis det ikke er nedlagt på grund af sagkundskab, vurdere, om det er klogt og hensigtsmæssigt at afskaffe blasfemi-paragraffen. Så en mulig justering eller afskaffelse hviler på et solidt grundlag og alle forhånelser af alle trosretninger behandles efter samme målestok.
Vi skal bekæmpe og begrænse selvtægt for at styrke retssamfundet.
I denne kamp kan man vælge midler og metoder, som skaber flere terrorister, flere religiøse fanatikere og mere selvtægt. Man kan grave grøfter dybere, og hovsa-forslaget har reelt intet andet udgangspunkt end grøftegravning.
Det er ikke folkestyret værdigt. Tag på juleferie og tænk på, at den, der graver en grav for andre...
*Poul Smidt er journalist og jurist
