Læsetid: 3 min.

Kommuners ansvar

Debat
29. december 2004

Miljø
Forliget om en opgave- og strukturreform indebærer, at ansvaret på væsentlige dele af natur- og miljøområdet flyttes fra amterne til kommunerne. Det er blevet kritiseret fra mange sider – bl.a. af Danmarks Naturfredningsforening.
Jeg forstår ikke kritikken. Den aftalte struktur vil give en mere klar og enstrenget opgavefordeling, hvor såvel borgere som virksomheder ved, hvor i det offentlige system de skal henvende sig – i modsætning til i dag, hvor ansvaret ofte er delt mellem kommunen og amtet.
I den offentlige debat florerer der især to myter om, hvad en styrket kommunal rolle vil have af negative konsekvenser for miljøet.
Den første er, at kommunerne mangler den faglige bæredygtighed til at varetage et så kompliceret område. Der er for få fagligt kvalificerede medarbejdere ansat i de kommunale miljøforvaltninger, hedder det.
Her glemmer man, at der med dannelsen af større kommuner selvfølgelig også bliver opbygget større forvaltninger på miljøområdet. Dertil kommer, at mange medarbejdere, der i dag er ansat i amterne, flytter med opgaverne over i kommunerne.
I den nye kommunale struktur vil de ca. 100 kommuner i gennemsnit have 50-60.000 indbyggere og typisk vel omkring 30-40 medarbejdere til at løfte natur- og miljøområdet. Miljøområdet er i øvrigt kendetegnet ved allerede i dag at være et akademikertungt område.

En kæmpeindsats
Det andet store kritikpunkt går på, at kommunerne er for tæt på borgere og virksomheder til at varetage natur- og miljøhensyn. Den kritik tager for det første ikke højde for, at vi med reformen jo netop får væsentligt større kommuner. Og kigger man på kommunernes nuværende indsats med miljøtilsyn og -godkendelser, er det svært at finde belæg for kritikken. Ifølge Miljøstyrelsen førte kommunerne i fjor tilsyn med 165.041 virksomheder. Fra at der tidligere var ca. 40-50 klager om året til Miljøstyrelsen over kommunernes tilsyn, er tallet nede på omkring 10-20 klager årligt.
Heller ikke i forhold til miljøgodkendelser er der noget at komme efter. Miljøklagenævnet behandlede i fjor i alt otte klagesager over kommunale afgørelser inden for Miljøbeskyttelsesloven. Det skal ses i forhold til, at 4400 virksomheder skulle miljøgodkendes af kommunerne.
På natur- og miljøområdet er der adskillige kommunale succeshistorier. Tag affaldsområdet, som kommunerne har det fulde ansvar for, og hvor Danmark er et af de lande i Europa, der genbruger mest affald.
Den kommunale fjernvarmeforsyning er i international sammenhæng helt enestående. Årligt spares der mange millioner tons CO2. Og kommunerne har i de sidste mange år gjort en kæmpe indsats for at forbedre vandmiljøet og reducere udledningen af kvælstof, fosfor mv. fra husholdninger og virksomheder.
Hvis man alligevel er bekymret for et øget kommunalt ansvar for natur- og miljøbeskyttelsen, vil jeg blot minde om, at området er særdeles grundigt reguleret både af EU-regler og af dansk lovgivning. At der er instanser, der sikrer, at forkerte afgørelser omgøres. Og at det med forliget om en opgave- og strukturreform blev aftalt, at der skulle skabes et kvalitetsstyringssystem for kommunernes arbejde på natur- og miljøområdet. Kommunernes Landsforening er gået positivt ind i arbejdet med at etablere dette system.
Tiden er inde til – også for Danmarks Naturfredningsforening – både at tænke i større kommuner og at tænke i større lokalt ejerskab som et middel til at styrke indsatsen for naturen og miljøet. Et øget kommunalt ansvar vil kunne styrke den lokale interesse, debat og indsats.
Den bedste naturbeskyttelse opnås i et positivt og synligt samspil mellem borgere og myndigheder - restriktioner og faglighed gør det ikke alene. I den sammenhæng er kommunerne, som er tættest på borgerne, bedre rustet end både de nye regioner og staten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her