Læsetid: 3 min.

Kotyme, kutyme, kotume, kostyme

21. december 2004

Ja, det er synd for Ulla Tørnæs, ’kotyme’, ’kutyme’, ’kotume’, ’kostyme’, hvad betyder det – her får hun stukket et dejligt nemt lille lydret ord ud, og så kan hun ikke stave det rigtigt. Det skyldes nok, at det er et lille fremmed ord, som har sneget sig ind over vores grænse, og de der fremmedord dem ved man jo ikke rigtigt, hvor man har. Næh man skulle bare ha’ bedt hende stave til ’sædvane’, så var det nok gået rigtigt godt, med mindre Ulla er fra Sy’fyn. Her kan man i øvrigt i den lokale Kvickly, på et skilt der hænger over kassen, læse, at julevarer kan byttes »mod forvisning af bon«. Så er det man spørger sig selv: Hvor skal de stakkels bon’er forvises til – Bon-bon land måske? Eller er der tale om en større, skjult dagsorden fra regeringens og folkepartiets side, fremmede og forvisning, begreber der skal sniges ind i vores underbevidsthed.
Men det er nu nok alligevel for udspekuleret. Begge eksempler handler om danskernes udtale af dansk og den påvirkning, det har på, hvor gode vi er til at stave. Sammenligner man udtale over tid, kan man konstatere, at den er blevet mindre tydelig, hvilket medfører at det er blevet sværere at stave. Det behøver vi ikke tests til at fortælle os, sådan er det, men hvad skal vi gøre ved det? I skolen er der dygtige lærere og mindre dygtige lærere og elever med gode forudsætninger og med mindre gode forudsætninger, hvilket betyder at eleven med de mindre gode forudsætninger, som får en mindre god lærer, risikerer at få problemer. Det behøver vi ikke tests til at fortælle os, alle ved hvor skoen trykker, men hvad skal vi gøre ved det? Det, der optager mig, er danske børns læseproblemer, som måske er årsag til en række andre problemer. Det barn som efter et eller to år i skolen ikke har fattet en meter af, hvad læsning handler om, får et ordentligt hak i selvtilliden, bliver enten indadvendt og stille (piger) eller udadvendt og reagerende (drenge). Det, at du ikke lærer det, som alle dine kammerater lærer med lethed, gør noget ved din selvfølelse, som får indflydelse på en lang række områder, fagligt og socialt. Derfor er det så vigtigt at lære at læse.

Spørg Århus
I stedet for tests burde man få undersøgt årsagerne til, at der er så mange, som forlader skolen som funktionelle analfabeter, når man ved at det er under halvdelen der er ordblinde. Man burde lave en videnskabelig undersøgelse af, hvilken læsemetode der kan lære elever med de ringeste forudsætninger at læse, hvorefter at man må gå ud fra, at den metode kan bruges til alle i hvert fald til at knække den vanskelige læsekode. For i modsætning til hvad Holger K. skriver i sit udmærkede læserbrev den 18. december, så er der ikke enighed blandt lærere og eksperter om, hvilken metode, der er den bedste. Spørg bare i København og i Århus
Skulle der, mod forventning, blive iværksat en sådan undersøgelse, stiller Donkraft Undervisning gerne og gratis sine læsesystemer til rådighed. Test skal man bruge til at undersøge om en elev er i læserisikogruppen, og den skal tages allerede i børnehaveklassen, så man så tidligt som muligt kan sætte ind med støtte til eleven. Derfor er det så vigtigt at vi får klarlagt hvad det er for nogle forudsætninger der skal være til stede, for at et barn kan lære at læse, så det er de rigtige ting vi sætter ind med, hvilket betyder at det også bliver lærerens undervisning der skal testes. For hvad kan man gøre, når det er lærerens forudsætninger der er noget i vejen med, andet end at efteruddanne. Så mit ønske til de ansvarlige er, få lavet den læseundersøgelse, brug ressourcer på efteruddannelse.

af Jesper Ege
tale-læselærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tja - Jesper Ege går måske lidt rigeligt op i Ulla Tørnæs stavning, men jeg ka' nu ik' finde andre fejl fra Ege end beviste, mens jeg personligt ikke tillægger sådanne større betydning ;-)

Maj-Britt Kent Hansen

Det er da helt skørt det her.

Artiklen er fra 2004, og de to kommentarer er fra 2010.

Hvordan dukkede den op nu, Kenneth? Jeg fik kun øje på den, fordi du havde kommenteret.

Kenneth James

Jo, ser du, jeg fandt den fordi jeg var i tvivl om hvordan man stavede til kutyme - nogle gange bliver jeg nemlig i tvivl om hvordan man staver til de simpleste ting - på samme måde som hvis man gentager et ord så mange gange at det ligepludselig ikke gi'r mening længere - og så blev jeg lige nødt til at tjekke stavemåden.. Troede nemlig at det var et fransk ord og at 'y'-lyden deri var et 'u', men var ikke sikker, og så fandt jeg denne artikel og fik grineren på over navnene :)

Der er såmænd ikke så meget mere i den end det. Synes det er lidt spass at du fandt den på den måde du gjorde alligevel :D

Nu er jeg rystet i min grundvold. Jeg er kommet ind på denne artikel ad samme veje som Kenneth, idet jeg gik ud fra at ordet var af fransk afstamning. Nu kan jeg så gå grundskolen om! Eller, jeg tænkte - er den officielle stavning blevet ændret ifb. med Ræmulade-dynastiets vederstyggeligheder? Kotyme. Det får jeg svært ved at vænne mig til.

PS: Artiklen er iøvrigt, om muligt, endnu mere relevant idag, her 10 år senere!