Læsetid: 4 min.

Kroatiens regionale vej til EU

Mange frygtede, at regeringsskiftet i Kroatien for et år siden ville bringe landet tilbage på sin gamle nationalistiske kurs fra 1990’erne. Men Ivo Sanaders regering har yderligere styrket den europæiske og regionale dimension i kroatisk politik
30. december 2004

Internationalt
Året 2004 har været præget af væsentlige fremskridt for Sydøsteuropas tilnærmelse til EU. Ikke blot blev det første eksjugoslaviske land, Slovenien, fuldt medlem 1. maj. Men Kroatien er tillige blevet anerkendt som seriøst ansøgerland både i juni og igen i december, med en tidshorisont der hedder start på forhandlingerne den 17. marts 2005 – og 2007 som tidspunkt for en mulig optagelse. Men hvad der måske er det mest spændende ved dette, er at Kroatiens optagelse bakkes op af de andre eksjugoslaviske lande og ses som et vigtigt skridt frem mod hele det vestlige Balkans, herunder også Albaniens, integration i EU.
Det man har set især i løbet af 2004, er styrkelsen af, hvad man kunne kalde for ’Balkan-skandinavismen’. Da Bosnien-Hercegovinas ambassadør holdt afskedsreception i december, omtalte han som en af de mest overraskende oplevelser i København det gode samarbejde mellem ambassaderne for de vestlige balkanlande. Et markant udtryk i offentligheden fik dette samarbejde i maj, hvor Filmhuset i København var rammen om en festival for moderne film fra alle de eksjugoslaviske lande samt Albanien. Ambassadørerne har også været flittige gæster til hinandens receptioner.

Ny regional dimension
Der er tale om en opfyldelse af de ønsker, som EU havde efter indgåelsen af fredsaftalen i 1995, om at se det tidligere Jugoslavien som en europæisk region, hvis problemer måtte vurderes som en helhed. Men indtil Kroatiens første præsident, dr. Franjo Tudjmans død i december 1999 var Kroatiens officielle politik, at det ikke var et balkanland, men et centraleuropæisk land. Med det nationalistiske HDZ-partis ophør som regeringsparti og valget af Ivica Racan og Stipe Mesic til henholdsvis regeringschef og præsident i år 2000 skiftede kursen markant. Ved sin officielle besøg i Danmark i juli 2000 erklærede Racan, at Kroatien både så sig som et centraleuropæisk land, et middelhavsland og et balkanland, og at det så sig selv i en formidlerrolle i den sidstnævnte egenskab.
Efter sin sejr ved det kroatiske parlamentsvalg i november 2003 blev HDZ igen regeringsparti, under en ny leder, dr. Ivo Sanader. Partiets valgkampagne var ikke præget af nationalistiske paroler, men først og fremmest en forbedring af de sociale og økonomiske forhold. Og Sanader har vist sig at have en politisk styrke og færdighed, som yderligere har styrket Kroatiens position både i regionen og Europa generelt. Det er blevet Sanader og ikke Racan, der i år som den første kroatiske regeringsleder efter uafhængigheden var på officielt besøg i den serbiske hovedstad Beograd.
Et andet interessant diplomatisk træk fra kroatisk side er indgåelsen af en aftale med republikken Makedonien om samarbejde om begge landes optagelse i EU. Makedonien meldte sig hurtigere som officielt ansøgerland end Kroatien, men har endnu ikke fået noget svar fra EU.
Årsagerne til EU’s tilbageholdenhed er flere, både landets ustabile situation i politisk og etnisk henseende og dets svage økonomi. EU var i 2001 sammen med NATO stærkt involveret i en fredeliggørelse af de borgerkrigslignende tilstande i republikken. Men derfra til optagelsesforhandlinger er der et langt skridt. Her vil Kroatien altså gå ind med råd og støtte til den lille republik i den modsatte ende af det gamle Jugoslavien, som et led i en generel styrkelse af stabiliteten i regionen.

Et nye Europa tegner sig
Kroatien på sin side har oplevet støtte fra adskillige europæiske lande til landets optagelse i EU, fra dansk side allerede fra 2000, før Kroatien officielt følte sig klædt nok på til officielt at fremtræde som ansøgerland. At lande som Italien og Østrig støtter Kroatien, undrer næppe meget. Men ud over naboerne på Balkan støttes og hjælpes Kroatien også af nye EU-lande som Estland, som gerne vil give deres erfaringer videre fra tilværelsen som ansøgerstat, herunder hjælpe Kroatien til at undgå nogle af de fejl, der skete for dem hen ad vejen.
Helt modsat det synspunkt, som mange EU-modstandere i Danmark traditionelt har forfægtet, at EU var de riges klub, der lukkede nogle ind og holdt andre ude og dermed skabte nye skel i Europa, er det tværtimod således, at solidariteten mellem de lande, som er kommet ind, og de lande, som arbejder på det, er blevet styrket. Det er et helt andet Europa, der tegner sig i det nye årtusinde end det fragmenterede Europa af gensidigt rivaliserende stater, som blev resultatet af Første Verdenskrig, og som blev afløst først af Hitlers voldsimperium og efter dettes fald af et Europa polariseret mellem øst og vest. 1990’erne blev på Balkan til en slags reprise på både Første og Anden Verdenskrig.

Ubetinget hage
Men i dag er det tydeligt, at langt størsteparten af de politikere, som nu sidder ved magten i de tidligere jugoslaviske lande, har indset nødvendigheden af et tæt samarbejde også med gårsdagens fjender for at få en bedre fremtid.
Der er én alvorlig hage ved Kroatien som ansøgerland, som blev indskærpet fra EU-side så sent som i midten af december: kravet om ubetinget samarbejde med tribunalet i Haag, i praksis udleveringen af general Ante Gotovina, i mange kroateres øjne helten fra sejren over serberne i Kroatien og Bosnien i 1995, men sigtet for krigsforbrydelser.
Sanader-regeringen har erklæret sig villig til at udlevere ham, men mener ikke, at han mere befinder sig i Kroatien. Gotovina har fra sin tid i Fremmedlegionen fransk statsborgerskab og fik i 2001 fransk pas, kort før anklagen blev rejst mod ham. Chefanklager Carla del Ponte vil ikke slække på presset mod Kroatien, fordi hun samtidig lægger pres på Serbien og Republika Srpska i Bosnien for at få de bosnisk-serbiske topanklagede Karadzic og Mladic udleveret.
På denne måde er problemet Gotovina endt som en varm kartoffel for Kroatien, en ubehagelig arv fra en fortid, man nu gerne vil lægge bag sig.

*Karsten Fledelius er universitets-lektor og Balkan-ekspert

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu