Kronik

’Læren ær dom’

Vi elsker at undervise – når vi får lov til det
Debat
31. december 2004

Kronik
Til alle jer der går på seminariet eller universitetet og har planer om at blive lærere: Lyt til et godt råd fra os der har været i branchen i mange år: Drop det. Mange synspunkter deler danskerne: Irak-konflikten, mærkning af fødevarer og afgiften på nye biler, men ´tt synspunkt forener hele befolkningen: Lærere er dumme.
Den nye PISA-rapport fra OECD har fastslået det endnu engang: De danske elever klarer sig dårligere end deres jævnaldrende i andre lande. Siden har eksperter og politikerne været ved at falde over hinanden for at komme med den rette løsning: I denne uge er det test, i sidste uge var det tvungen geografi, og i næste uge er det sikkert rummelighed og disciplin. Stor spredning på løsningerne, men alle er enige om skylden for problemerne – den må være lærernes!
Alle voksne husker nemlig fra deres skoletid mindst to eller tre dumme svin af slagsen, alle har kedet sig usigeligt i skolen, og alle ved, at vi lærere er så dumme, at alle kan gøre vores arbejde bedre. Når man skal debattere undervisning eller lave reformer, undgår man omhyggeligt os uvidende og perspektivfattige lærere, der hæmmes af at have med eleverne at gøre i det daglige. I stedet sætter man eksperter ind, som har deres viden fra køleskabsmontering, kendisser ,som synes at Døde poeters klub afspejler den danske skolevirkelighed, eller teoretisk-pædagogiske forskere, som i bedste fald forlod katederet for en menneskealder siden.

Spild af tid
Når I lærerstuderende forbereder jer på at komme ud og undervise, så skal I vide, at det er spild af tid. For selv om alle vi lærere har en fantastisk lyst til at undervise og gøre eleverne dygtige, så handler lærerjobbet ikke om det. En god lærer er ikke en, man lærer noget af, for skolen og gymnasiet har i den sidste menneskealder fået en helt anden dagsorden end undervisning. Det er ikke lærerne, der har sat denne dagsorden. Det er heller ikke eleverne, der har sat den, de følger den bare. Men politikerne og de andre eksperter har sat den, måske mod deres vilje, men årsagen er, at de ikke ved bedre og ikke vil vide bedre. I skal ikke lade jer narre af, at politikerne taler om faglighed, det er bare et pædagogisk slagord ligesom it-kompetencer, den virtuelle skole og projektarbejde. Politikerne har den populære opfattelse, at jo mindre indflydelse, lærerne har, og jo færre krav, der må stilles til eleverne, jo bedre fungerer skolesystemet. De ser nemlig aldrig hverdagen. For i virkeligheden er det danske skolesystem blevet afgørende af-professionaliseret, undervisning og indlæring har fået en uhyggelig lav status, ligesom respekten for at lære. Så lav, at de fleste elever reelt spilder deres tid. Politikerne kan ikke forstå, at verdens dyreste skolesystem gang på gang scorer lavt i internationale undersøgelser som PISA. For erfarne lærere er svaret ligetil: Mange elever arbejder ganske enkelt på halv kraft eller mindre, og store grupper af elever, der kun kommer for at få SU og gratis salt og peber i kantinen, dominerer mange klasser.
Nu tænker I nye lærere, at her er en lækkerbisken af en udfordring. Jamen, kom an. Da der totalt mangler en dagsorden, som siger at skolen er til for, at eleverne skal lære noget, så skal I selv ud og etablere denne dagsorden hver dag, hver time og med hver enkelt elev. I skal ikke ud og hjælpe eleverne med at overkomme vanskelighederne med at nå pensum og de faglige mål, nej, I skal ud og slås med Kristine og Andreas og Osama, som hver har deres egen dagsorden og nu også deres personlige læringsstil, og som har lært af forskere, politikere og medier, at man ikke skal lave og lære noget, hvis man ikke er motiveret, og slet ikke, hvis det er kedeligt. At øve sig for at blive dygtig kaldes terperi, den velforberedte lærerstyrede undervisning nedgøres til papegøjepædagogik, og overhøring er tavleterror. Hvis I endelig stadig insisterer på at blive lærere, så gå i stedet på stand-up-komikerkursus, lær også nogle spændende dansetrin til kemiundervisningen og overvej, om I ikke kan krydre gennemgangen af genetiv (som er rigtig, rigtig kedeligt) med nogle morsomme dyrelyde og et par hånddukker. Man går nemlig ikke i skole i Danmark for at få undervisning, men for at få underholdning. Er undervisningen/ underholdningen kedelig, så er det udelukkende lærerens skyld, og så behøver man ikke at lære noget eller sidde stille, spørg bare Foreningen Skole og Samfund og flere ledende dameblade, hvor årsagen er klar: Læren ær dom.

Den evige syndebuk
I tror måske at man kan indføre regler, men det er godt nok for gammeldags. Kontrakter er ligeledes spild af tid, eleverne har siden børnehaveklassen lært, at aftaler er til for at brydes, for konsekvens er noget forfærdeligt noget der hører Det forsømte forår til og medfører voldsomme traumer. I må endelig heller ikke skælde eleverne ud, ligegyldigt hvor asocialt de forsøger at sabotere undervisningen for klassekammeraterne, det vil nemlig uundgåeligt føre til en konfrontation med elevens forældre. De vil belære jer om, hvor nedbrydende I har været for barnets følsomme psyke, fordi I sagde, at Stine skulle deltage i undervisningen uden særbehandling. At Stines forældre for længst har opgivet at opdrage på Stine og sætte selv de mest elementære grænser for opførsel og omgangstone er en detalje. Men her forenes forældre og barn på smukkeste vis i en fælles dagsorden, hvor de viser, at de har lært lektien om, at lærerne er den evige syndebuk for alt, hvad der er gået galt i vores samfund. Samtidig kan de passende frikende sig selv for nogen form for medansvar og skyld.
Som kommende lærere kan I lige så godt se det i øjnene fra starten: I har ingen midler til rådighed når undervisningen bryder sammen. Myten er nemlig, at selv de mest moderne og veluddannede lærerne straks vil misbruge ethvert middel til at undertrykke og terrorisere eleverne og frembringe overstressede, selvmordstruede elever som i Japan. En stopprøve som vil afsløre at en elev intet har lært på et helt år vil uundgåelig blive udråbt som ’kontrolsamfund’ og kalde på krisebehandling. Så I er henvist til at smile jeres professionelle Leif-Lalleglad-smil, for at blive sur og vred er uprofessionelt. I kan bede eleverne om at gå udenfor lokalet, men det er ikke sikkert, de gør det. Danske elever kender nemlig alle deres rettigheder rigtig godt.
Er der da ingen gode elever i det danske skolesystem? Jo, der er rigtig mange, der er også mange ,der gerne vil lære noget. De lærer noget uanset hvor gamle bøgerne er, de lærer noget i gruppearbejde og de suger til sig ved lærerforedrag. De kan godt eksistere uden en øl i hånden og de har heller ikke noget mod eksaminer, for de ved, at de har både viden og færdigheder, fordi de har deltaget i arbejdet. En test eller en terminsprøve er for dem blot en lejlighed til at demonstrere at de har lært noget. Men de har ofte svært ved at komme til – for den danske skole har ikke de læreglade elever på dagsordenen. Et pivet, ømskindet, larmende og krævende mindretal bestemmer, hvor meget eller lidt, der skal arbejdes og læres. Dette mindretal er stort set urørligt i vores skolesystem. Det er nemlig synd for dem. De rigtig gode og engagerede elever får derimod betegnelsen ’stræbere’. Danmark må være et af de få lande, hvor ambitioner og ønsket om at få en god uddannelse betegnes ved et skældsord. Men det er egentligt meget rammende for ånden i vores skolesystem.

Laveste fællesnævner
Danske politikere har specielt i gymnasiet og HF en klar interesse i at beholde så stor en andel som muligt af en årgang i skolesystemet. Det er politisk korrekt, og samtidig er ungdomsarbejdsløsheden dejlig lav. Til at sminke på systemet opfinder man en hel række pædagogiske slagord som den rummelige skole, personlig læringsstil og undervisningsdifferentiering.
På papiret ser det nydeligt ud, men resultatet af ligheden er en forstemmende laveste fællesnævner. Hvis I unge håbefulde læreraspiranter alligevel kommer ud i skolesystemet, så må I endelig ikke råbe ’Kejserens nye klæder’ af alle de pædagogiske diller og smarte løsninger, for så vil I blive kaldt Lektor Blomme og indføre den sorte skole. Husk, at det er nogle af vores allerbedste pædagogiske hjerner, der står bag de mange nemme og smarte løsninger, eksperter med fortid i køleskabsbranchen, peptalkere, damebladsskribenter og politikere, som har den samme fælles baggrund at trække på, nemlig at de engang selv gik i skole, oplevede, hvor elendig og kedelig den var, og som kan blive enige om en eneste, altoverskyggende årsag til alle problemer: Læren ær dom. Men måske er der en anden morale, som begynder at udkrystallisere sig: Det ær domt å være lærer! La’ være!

*Kai Rasmussen og Per Helmer Hansen underviser på Herlev Gymnasium

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her